Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ejendomsretten (jur.) - Ejendomsskatter er en Gruppe af Indtægtskildeskatter, der hviler paa faste Ejendomme - Ejendomsskyld. Statsskat, der indførtes ved den store Skattereform af 15. Maj 1903
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ethvert menneskeligt Væsen kan eje, men
ogsaa saakaldte jur. Personer, offentlige
Korporationer, private Foreninger, Selskaber o. s. v.,
uden at der imellem de fysiske og jur.
Personers E. bestaar nogen principiel Forskel; thi
ogsaa for de offentlige Korporationer (Stat,
Kommune m. v.) er E., forsaavidt den har
økonomisk Sigte, af rent privatmæssig Art og har
intet kollektivistisk Præg.
Til Begrundelse af den private E., som
saaledes har udviklet sig, og som er blevet et
bærende Princip inden for vor Tids
økonomiske Samfundsordning, har der over for
fremsatte Angreb, navnlig fra kommunistisk og
socialistisk Side været fremsat forsk. Teorier, men
ingen af disse kan, taget hver for sig, siges
at være helt fyldestgørende. Mest alm.
Tilslutning har den saakaldte Arbejdsteori faaet,
hvilken gaar ud fra, at den, der har ydet et
Arbejde, ogsaa maa have Raadighed over
Frugterne deraf, og mener, at den private E.
er fremkommet som et naturligt Udslag af en
saadan Erkendelse. Teoriens Tilhængere er
naturligvis klar over, at saaledes som Forholdene
er i det moderne Samfund, tilfalder E.
almindeligvis netop ikke dem, der har udført Arbejdet,
men derimod en Driftsherre, der har afkøbt
de Arbejdende Arbejdsproduktet for en forud
fastsat Betaling, men der henvises til, at vor
Produktionsordning nødvendigvis kræver, at der
indgaas saadanne Kontrakter, thi uden disse
vilde den Samvirksomhed af fl. Individer, der
finder Sted ved næsten enhver Produktion, ikke
kunne gennemføres. Dette sidste er vel nok
rigligt, men dermed har Arbejdsteorien i
Virkeligheden mistet sin praktiske Bet. i den her
givne Sammenhæng, idet den bestaaende E.
altsaa netop ikke behøver at svare til det udførte
Arbejde. Om dette bliver Tilfældet, afhænger
bl. a. af, om de indgaaede Kontrakter er
rimelige, og dette kan man ingenlunde altid gaa ud
fra, eftersom de gennem den fri Konkurrence
fastsatte Priser meget vel kan føre til, at nogle
som Følge af skete Prisforskydninger ell. i
Kraft af deres økonomiske Overlegenhed
tilegner sig andres Arbejdsudbytte. Man kan
saaledes om Arbejdsteorien højst sige, at den
peger paa et Maal, som skal tilstræbes, ikke
derimod, at den indeholder et Forsvar for den
bestaaende Ejendomsordning og endnu mindre for
samtlige dennes Resultater.
Det synes i det hele taget lidet sandsynligt,
at E., som den nu er, skulde kunne begrundes
ud fra et enkelt Princip. E.’s nuværende Form
er et hist. Produkt, og lige saavel som E. i
Fortiden er undergaaet væsentlige Ændringer
sammen med Samfundsforholdene i øvrigt, maa det
samme efter al Rimelighed ogsaa fremtidig
ventes. Ud fra denne Betragtning, som hyldes ret
alm. i Nutiden, bliver der til Begrundelse af
E. kun liden Plads for almengyldige
Principper, mere for en Prøvelse af, om E. i sin
nuværende Form passer til Samfundsordningen,
som den har udviklet sig, ell. muligt tiltrænger
Omformning, paa et Omraade en Indsnævring,
paa et andet en Udvidelse og paa et tredie
muligt en fuldstændig Omdannelse. En Betragtning
af E.’s Berettigelse opløser sig saaledes i
Enkeltundersøgelser, hvis Resultat mulig kan falde
ret forsk. ud for de forsk. Ejendomsomraader, i
hvilken Henseende det særlig vil vise sig
naturligt at skelne mellem Forbrugsgoder,
producerede Produktionsmidler og Jord (se
nærmere Kommunisme, Socialisme og
Georgeisme).
K. R.-H.
Ejendomsskatter er en Gruppe af
Indtægtskildeskatter, der hviler paa faste Ejendomme
og som Regel først opstod paa Landet og derfra
bredte sig til Byerne og efterhaanden
afpassedes efter de forsk. Forhold paa Land og i By.
Som primitive Former for disse Skatter kan for
Landdistrikternes Vedk. nævnes de gamle
kirkelige Bruttoafgifter (Tienden) og Afgifterne paa
det beregnede Nettoudbytte efter de forsk. faste
Matrikler (her i Landet Hartkornskatterne).
Senere er der kommet andre Former for disse
Skatter, f. Eks. Ejendomsskylden, der tager
Hensyn til alle de bestemmende Værdimomenter, og
Værdistigningsskatten. I Byerne sondres ofte
mellem Skatter paa Bygninger paalignede efter
ydre Kendemærker (Arealskatten hos os, Skatten
paa Døre og Vinduer i Frankrig) og paa
Grunden; anvendelige er ogsaa her Ejendomsskylden
og Værdistigningsskatten, der særlig spiller en
Rolle i de store Byer. Medens Indkomstskatten
har en voksende Bet. inden for
Statsbeskatningen, spiller Ejendomsskatterne som Helhed
endnu en stor Rolle i Kommunerne (smlg.
Ejendomsskyld, Grundskat,
Værdistigningsskat).
C. T.
Ejendomsskyld. Til de Statsskatter, der
indførtes ved den store Skattereform af 15. Maj
1903, hørte E., der i Forening med Indkomst-
og Formueskatten skulde afløse
Hartkornsskatterne paa Landet og Bygningsafgiften i Byerne.
E. skulde fastsættes ved hyppige periodiske
Vurderinger, hvorved opnaaedes, at
Beskatningen kunde tage mere Hensyn til de stærke
Svingninger i Grundværdierne end de gl., tungt
bevægelige Statsskatter.
Loven af 1903 er paa forskellige Punkter
forandret ved en senere L. af 22. Decbr 1915. E.
omfatter baade Ejendomme i By og paa Land
og ansættes efter Ejendommenes Værdi i Handel
og Vandel, uden Besætning, Inventarium o. a.
Drifitsmateriel, men med mur- og nagelfast
Tilbehør. Som Vejledning ved Vurderingen tjener bl.
a. opnaaede Salgspriser, Vurdering til
Laaneefterretning m. m. Prioriteter fradrages ikke,
derimod Grundbyrder. Forskellige Ejendomme er
enten fritagne for E., ell. der finder en
Nedsættelse Sted. Fritagne er bl. a. Ejendomme med
Boliger under en vis aarlig Lejeværdi, der i
Kbhvn og Frederiksberg udgør 225 Kr, i
Købstæderne 150 Kr og i Landdistrikterne 75 Kr.
Afgiftsfriheden kan forøges med indtil 1/5 for
Foreninger til Opførelse af billige
Arbejderboliger. For andre Ejendomme med
Beboelseslejligheder ydes forlods et Fradrag i
Vurderingssummen paa 2800 Kr. Skattefri er
endvidere: a) smaa Landejendomme og b) Huse,
der bebos af en Familie, der tilhører Arbejder-,
Fisker- ell. den mindre Haandværkerstand, naar
Ejendommen ikke er skyldsat over 2000 Kr, og
Skattelettelser er der for a) op til 12000 Kr og
for b) til 6000 Kr. Fritagne for Skatten er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
