Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eksegese (gr.), Forklaring, Fortolkning; en Ekseget, en Fortolker. Bibelsk E. er Fortolkning af de bibelske Skr. - Ekseget, se Eksegese. - eksekrere , (lat.), forbande; Eksekrament, Eksekration, Forbandelse; eksekrabel, afskyelig. - eksekutere (lat.), udføre, fuldbyrde, gennemføre ved retlig Tvang; eksekutiv, fuldbyrdende, udøvende. - Eksekution (ogsaa kaldet Udlæg) vil sige Tvangsfuldbyrdelse af en Dom, et Forlig ell. en anden Akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1869. Se for øvrigt den under bibelsk
Indledning anførte Litt.).
J. C. J.
Ekseget, se Eksegese.
eksekrere (lat.), forbande;
Eksekrament, Eksekration, Forbandelse;
eksekrabel, afskyelig.
eksekutere (lat.), udføre, fuldbyrde,
gennemføre ved retlig Tvang; eksekutiv,
fuldbyrdende, udøvende.
Eksekution (ogsaa kaldet Udlæg) vil sige
Tvangsfuldbyrdelse af en Dom, et Forlig ell. en
anden med Eksekutionskraft udstyret Akt. E.
af en civil Dom er en Retshandling, der
som saadan er bundet til bestemte Former og
staar under Appel til højere Ret. Den foretages
i Kbhvn af en særlig Embedsmand, »Kongens
Foged«, uden for Kbhvn af vedk. Underdommer
i Egenskab af Foged. E. kan ikke ske, før
Eksekutionsfristen er udløbet; paa den anden Side
taber visse Domme efter en bestemt Tids Forløb
deres Eksekutionskraft. E. af en appellabel Dom
kan i Reglen afværges ved Fremlæggelse af
Appelstævning. En Eksekutionsforretning skal
normalt begynde paa Domfældtes (Rekvisiti) Bopæl.
Hvis Dommen kender Domhaveren
(Rekvirenten) berettiget til en bestemt Ting, bestaar E.
deri, at Fogden, om muligt, sætter ham i
Besiddelse af denne; hvis det er fast Ejendom, kan
Dommen og Eksekutionsforretningen derhos
tinglæses som Adkomsthjemmel. Er det Penge,
Rekvirenten skal have, og saadanne ikke findes
hos Rekvisitus, faar Rekvirenten »Udlæg til
Forauktionering« i saa meget af Rekvisiti Ejendele,
som skønnes i Værdi at svare til Rekvirentens
Fordring + Omkostninger, hvilket vil sige, at
han, efter at de paagældende Ting er
registrerede og vurderede, ved Fogdens Dekret til
Retsbogen bliver kendt berettiget til at stille disse
Ting til Auktion for at kunne gøre sig betalt
gemnem Auktionsudbyttet. Det mulige Overskud
udbetales Rekvisitus. Udbringes ikke
tilstrækkeligt, kan der foretages Kontinuationsudlæg.
Indtil Auktionen har fundet Sted, staar Rekvirenten
med Panteret i det udlagte; hvis Rekvisitus
disponerer over det i Strid med Rekvirentens
Ret, kan han straffes som Bedrager; i øvrigt
kan Rekvirenten ogsaa, om fornødent, forlange
det udlagte bragt ud af Rekvisiti Besiddelse.
Genstand for Udlæg kan i Alm. alle Rettigheder
af Formueværdi være i samme Omfang, i hvilke
Rekvisitus selv har Dispositionsret derover.
Undtagelser gøres dog, dels hvor andre Hensyn end
de rent økonomiske træder frem i første Række
(saaledes kan man f. Eks. ikke gøre Udlæg i
en Digters Ret til at udgive et endnu uudgivet
Manuskript), dels hvor Hensynet til Trediemand
træder i Vejen (saaledes kan man f. Eks. ikke
gøre Udlæg i en Arbejders kontraktmæssige
Krav paa Løn for endnu ikke udført Arbejde),
dels endelig hvor særlige Lovregler ell.
Privilegier træder i Vejen (saaledes kan man f. Eks.
ikke gøre Udlæg i Statens Embeds- ell.
Bestillingsmænds Gager ell. Pensioner, saa længe disse
endnu ikke er hævede, ell. i Forsikringer
tegnede i Statsanstalten for Livsforsikring; ej
heller kan Firmadeltageres Særkreditorer gøre
Udlæg i selve Interessentskabsformuen, naar der
foreligger en kgl. konfirmeret
Interessentskabskontrakt). Konkurslovens § 160 forbyder
endvidere ubetinget at berøve en Skyldner de for
ham, Hustru og Børn nødvendige Gangklæder,
Senge og Sengklæder, hvorhos Skyldneren, alt
efter som han er Familieforsørger ell. ej,
yderligere kan forlange undtaget fra E.
Nødvendighedsgenstande til en Værdi af henh. 60 og 20 Kr.
- Rejses der Indsigelse mod E. enten fra
Rekvisitus ell. Trediemand, kan Tvisten
procederes for Fogedretten gennem Diktat til
Protokollen ell. undtagelsesvis gennem Indlæg,
hvorefter Fogden afsiger sin Kendelse. Denne kan
eventuelt af Rekvisitus gøres til Genstand for
Appel, hvorved Auktion foreløbig afværges,
medens selve Udlægsdekretet i øvrigt bevarer sine
Virkninger, til Appelretten har truffet sin
Afgørelse. - Ifølge L. 20. Marts 1901 taber en
É. sin Virkning over for Domfældtes Konkursbo,
naar Konkursen begynder senest den 10. Dag
efter den Dag, da E. fandt Sted. Ogsaa i visse
andre Tilfælde kan der være Spørgsmaal om
»Afkræftelse« af en E. i Forhold til
Konkursboet. (Litt.: Nellemann, »Læren om E.«
[3. Udg., Kbhvn 1896]; Munch-Petersen,
»Læren om Tvangsfuldbyrdelse« [Kbhvn 1915]).
E. af Domme i kriminelle Sager er i Alm. at
betragte som Øvrighedshandlinger undtagen den
E., der sker i Domfældtes Gods for Bøder,
Omkostninger o. a. Pengepræstationer, hvilken er
judiciel (se herom Larsen, »Forelæsninger
over den danske Criminalproces« [Kbhvn
1857]).
Retsplejeloven af 11. Apr. 1916
indeholder i Kap. 45-48 Reglerne om E. af Domme
i borgerlige (civile) Sager og i Kap. 90 Reglerne
om E. af Straffedomme. Disse Regler er i det
hele og store stemmende med de nugældende.
Bl. Forandringerne kan fremhæves, at E. i
Købstæderne kan ske ved Politimesteren og paa
Landet ved Sognefogden, naar Dommen ell.
Forliget lyder paa Betaling af en Pengesum, der
ikke overstiger 100 Kr, og Genstanden for E.
ikke er fast Ejendom. Endvidere afskaffes det
nuv. System for Fremtvingelse af Domme, der
paalægger Domfældte at foretage en Handling,
nemlig daglige ell. ugentlige Mulkter. I Stedet
derfor bliver - bortset fra Tilfælde, hvor
Fogden umiddelbart kan fuldbyrde Dommen, f. Eks.
ved at fratage Domfældte den paagældende
Ting ell. Ejendom - Domhaverens Interesse i
Dommens Opfyldelse enten i selve Dommen ell.
ved Fogdens Kendelse omsat til et Pengebeløb,
for hvilket der da gøres E. paa samme Maade
som ved andre Domme, der paalægger
Domfældte at betale Penge. Derhos kan den, der
modvillig undlader at efterkomme en Dom,
hvorved det er ham paalagt at foretage noget, ell.
forsætlig overtræder en Dom, hvorved det er
ham paalagt at undlade noget, under en af
Domhaveren anlagt særlig Sag dømmes til Straf
af Bøder ell. simpelt Fængsel, hver Gang en
særskilt Tilsidesættelse af Dommen foreligger.
Endelig kan nævnes, at det, for at forebygge
Misbrug af Appelinstituttet, i Dommen kan
bestemmes, at E. skal kunne ske uanset Appel,
samt at de ovenn. Beløb 60 Kr og 20 Kr
(Konkurslovens § 160) er forhøjede til 75 Kr og
25 Kr.
E. T.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
