Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ekskurs (lat.), en Afvigelse fra ell. Svæven ud fra Hovedsagen - Ekskursion (lat.), Strejftog, Udflugt (f. Eks. en botanisk E.), lille Rejse. - ekskvisit (lat), udsøgt, udvalgt, fortræffelig. - eksmatrikulere (lat.), at udslette af Univ.'s Matrikel (*c: Fortegnelse over de Studerende) - Eksogami, det Princip, iflg. hvilket Manden søger sin Hustru i en anden Slægt ell. Stamme - Eksogen (bot.) i Morfologien og Anatomien: Sidedannelse, som er opstaaet ved Delinger i og Fremvækst af de ydre Cellelag - eksogene kaldes i den dynamiske Geologi de Kræfter (Vand, Luft, Organismer), som udefra paavirker Jordskorpen. - eksorbitant (lat.), umaadelig, uhørt, enorm, overdreven. - Eksorcisme er Besværgelse, særlig af onde Aander, Djævlebesværgelse - Eksostose (gr.), en af Benvæv dannet Udvækst paa en Knogle - eksoterisk (gr.), »udadvendt« - eksotermisk kaldes enhver kemisk Proces, ved hvilken der finder en Varmeudvikling, en positiv Varmetoning, Sted - eksotisk (gr.), fremmed, udenlandsk, fra et varmere Klima. - ekspansibel (fr.), udvidelig, strækkelig; Ekspansibilitét, Udvidelighed, Strækbarhed. - Ekspansion (lat.), Udvidelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og nøjere og udførligere drøfter en Genstand,
som staar i Forbindelse med det i Skriftet
behandlede Emne.
Cl. W.
Ekskursion (lat.), Strejftog, Udflugt (f. Eks.
en botanisk E.), lille Rejse.
ekskvisit (lat), udsøgt, udvalgt, fortræffelig.
eksmatrikulere [’æks-] (lat.), at udslette af
Univ.’s Matrikel (ɔ: Fortegnelse over de
Studerende). Deraf Hovedordet
Eksmatrikulation i Modsætning til
Immatrikulation.
Cl. W.
Eksogami [’æks-] kaldes det over hele
Jorden alm. udbredte Princip, iflg. hvilket Manden
søger sin Hustru i en anden Slægt ell. Stamme
end sin egen. Man har tidligere søgt
Oprindelsen til E. i en instinktiv Frygt for kønslig
Omgang mellem nærbeslægtede Individer, men
langt større Bet. har den Omstændighed, at
Antallet af giftefærdige Kvinder hos de fleste
primitive Folkeslag var for ringe til Stammens
Behov. Hustruen erhvervedes enten ved Rov ell.
ved Køb, og gensidig Tilbøjelighed var sjælden
det afgørende, da Hovedøjemedet var at tilføre
Stammen ny, arbejdsdygtige Elementer. E.
førte dog ikke altid til varig Forøgelse af
Samfundet, idet Børnene ofte gik tilbage til
Moderens Stamme, hvilket navnlig var Tilfældet hos
ganske primitive Folkeslag og er det endnu f.
Eks. hos Zigeunerne. Paa mange Steder har E.
udviklet sig til en Retsregel af saa betydelig
Fasthed, at Brud paa den opfattes som en
ligefrem Forbrydelse; men ofte unddrager dog den
herskende Slægt sig den alm. Lov og
opretholder Endogami (s. d.) som et Middel til
at bevare Dynastiets Renhed, saaledes
Achæmeniderne i Persien og Inkaerne i Peru.
S. H.
Eksogen (bot.) kaldes i Morfologien og
Anatomien den Sidedannelse, som er opstaaet
ved Delinger i og Fremvækst af de ydre
Cellelag paa Planten, f. Eks. Haaret, Bladet. (Jfr
Endogen).
V. A. P.
eksogene kaldes i den dynamiske Geologi
de Kræfter (Vand, Luft, Organismer), som
udefra paavirker Jordskorpen.
J. P. R.
eksorbitant [’æks-] (lat.), umaadelig, uhørt,
enorm, overdreven.
Eksorcisme er Besværgelse, særlig af onde
Aander, Djæviebesværgelse. Tertullian
og Origines angiver, at det i Aarh. blev anset
som en Evne, enhver Kristen besad, ved Bøn at
kunne uddrive onde Aander. I Midten af 3. Aarh.
oprettedes der dog et særligt kirkeligt Embede
herfor; Eksorcisterne udgjorde en af de 4 lavere
Grader (ordines minores sive inferiores), som gik
forud for Præsteværdigheden. Dette Embede
eksisterer endnu i den kat. Kirke ligesom det
vidtløftige Ritual til E. af Djævlene hos de
Besatte. Til Daaben hørte ogsaa opr. en E., idet
man gik ud fra, at Afgudsdyrkelsen var
Djævleværk, saa at de onde Aander først maatte
uddrives af de Hedninger, der vilde døbes. I sin
ældste Form var denne E. kun en højtidelig
Afsværgelse af alt hedensk (abrenuntiatio diaboli);
senere traadte en fuldstændig Besværgelse af
Djævelen til. Fra 4. Aarh. blev E. ogsaa brugt
ved Barnedaaben, idet den assisterende
Eksorcist ell. Præsten først pustede paa Barnet for at
uddrive den onde Aand (exsufflatio) og derefter
symbolsk indaandede det den Helligaand
(insufflatio). Alm. blev denne Ceremoni ved
Barnedaaben dog først fra 5. Aarh., da Læren om
Arvesynden og Djævelens Herredømme over alle
Udøbte havde faaet kirkelig Sanktion. De
herved anvendte Ceremonier og Formler er endnu
delvis i Brug i den kat. Kirke. De schweiziske
Reformatorer forkastede E. ved Daaben;
Lutheranerne derimod holdt paa den, skønt Luther
ikke ansaa den for helt uundværlig. Omkr. Aar
1600 førtes der herom en levende Strid mellem
fremragende protestantiske Teologer, hvilken
førte til E.’s Bevarelse. I den flg. Tid kom den
Mening dog mere og mere frem, at E. kun
kunde betragtes som en gavnlig Erindring om
Satans Herredømme; fra 18. Aarh. gik den
derfor næsten helt ud af Brug, om den end nu
og da, i det mindste antydningsvis, blev
optaget igen.
Alfr. L.
Eksostose (gr.), en af Benvæv dannet
Udvækst paa en Knogle, oftest paa de lange
Knogler, sjældnere paa de flade, endnu sjældnere
paa de korte Knogler. E. kan findes enkeltvis
ell. fl. hos samme Person. Man har fundet
Familier med Disposition til Dannelse af E. Ellers
vides ikke meget om Oprindelsen til dem. En
ved sin Oprindelse fra gentagen Irritation af
en Knogle kendt E. er Eksercerknoglen.
En anden Form af E. er den i Ynglingealderen
optrædende Epifysæreksostose, en E.,
der findes i Nærheden af de lange Rørknoglers
Vækstgrænser (Grænsen mellem Epi- og Diafyse
[se Ben]) og synes at være en Afsprængning
herfra.
E. A. T.
eksoterisk (gr.), »udadvendt«, bruges af
Aristoteles ikke blot om hans populære i
Dialogform affattede Skr, men ogsaa om saadanne
Partier i de systematiske Værker, som er alm.
orienterende og drøftende og har en mindre
strengt videnskabelig (apodiktisk) Karakter.
Modsætningen esoterisk (indadvendt) anvendes
ikke af Aristoteles selv, men er senere brugt som
Betegnelse for hans systematiske Værker,
medens de eksoteriske betegner alene hans
populære Skr, Dialogerne. Derefter har Ordene
faaet en mere alm. Anvendelse, idet esoterisk
bet. faglig, sagkyndig, strengt videnskabelig,
medens eksoterisk bet. det modsatte, populær
etc.
W. N.
eksotermisk kaldes enhver kemisk Proces,
ved hvilken der finder en Varmeudvikling, en
positiv Varmetoning, Sted (se
endotermisk).
R. K.
eksotisk (gr.), fremmed, udenlandsk, fra et
varmere Klima.
ekspansibel [-paŋ-] (fr.), udvidelig,
strækkelig; Ekspansibilitet, Udvidelighed,
Strækbarhed.
Ekspansion [-paŋ-] (lat.), Udvidelse.
Udtrykket E. kan bruges om al Slags Udvidelse, men har
en særlig Anvendelse ved Maskiner, der drives ved
Damp, Gas ell. sammenpresset Luft. Findes der
under Stemplet i Maskinens Cylinder en
Luftmasse under stærkt Tryk, saa kan denne
Luftmasse ved sin Udvidelse drive Stemplet et
Stykke fremad og derved udføre et Arbejde.
Men ved sin Udvidelse afkøles Luften, hvis den
ikke faar Varme tilført fra Omgivelserne, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
