Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elastin, et Albuminoid, udgør Grundbestanddelen af Vertebraternes elastiske Væv - elastisk (gr.) er et Legeme, der efter at have forandret Form ved ydre Paavirkning atter antager sin opr. Form - elastisk Bue, Buer uden ell. med kun to Charnierer, kontinuerlige Buer o. l. Se Broer. - elastisk Formforandring, se Elasticitet. - elastisk Linie, ogsaa neutral Linie, Nedbøjningslinie, den Kurve, som angiver Formen af en Bjælkes Akse efter Deformation - elastisk Væv, se Væv. - Elat, edomitisk By ved del nuværende Akabah (s. d.) - Elateia, den betydeligste Stad i det oldgræske Landskab Fokis, laa i Nærheden af Kefisos - Eliter, Elateridæ, se Smældere. - Elaterin, se Elaterium. - Elaterit (elastisk Jordbeg, mineralsk Kautsjuk), et Mineral, der væsentlig bestaar af Kulbrinter - Elaterium, et tidligere meget anvendt, overordentlig heftig virkende afførende Stof - Elaterium, se Ecballium. - Elaterometer, d. s. s. Elasticitetsmaaler. - Elatinaceæ, se Bækarvefamilien. - Elatine, se Bækarve. - Elaver, se Allier. - Elba, ital. Ø i Middelhavet, den største af de saakaldte toskanske Øer mellem Korsika
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kalumhydroxyd, er E. svovlfrit, udelades denne
Behandling, indeholder E. derimod indtil 0,5 %
Svovl; i øvrigt er Sammensætningen
gennemsnitligt 54 % C., 7-7,5 % H. og 15,5-16,8 % N.
E., der giver positiv Biuret-, Furfurol- og
Milions-Reaktion, paavirkes ikke ved Kogning
med Vand, er uopløselig i Vand og fortyndet
Saltsyre, men opløses i koncentreret
Kaliumhydroxyd og ved Kogning med 2 %-holdig
Saltsyre og 1 %-holdig Kaliumhydroxyd. Ved
Hydrolyse nedbrydes E. paa flg. Maade: ved
peptisk og tryptisk Fordøjelse, samt ved
Behandling ved 100° med svage Syrer, til Elastoner,
der ikke yderligere nedbrydes af Enzymer, og
til Peptoner, ved Totalhydrolyse med
koncentrerede Syrer væsentligt til Glykokol (25,8 %),
Leucin (21,4 %), Alanin (6,6 %) og Fenylalanin
(3,9 %). En Hund fordøjer E. væsentligt
langsommere end alle andre Æggehvidestoffer.
R. K.
elastisk (gr.) er et Legeme, der efter at
have forandret Form ved ydre Paavirkning
atter antager sin opr. Form, naar
Paavirkningen ophører; spændstig.
elastisk Bue kaldes en saadan
Buekonstruktion, til hvis Beregning de statiske
Ligevægtsbetingelser ikke er tilstrækkelige, men
Elasticitetsligningerne maa tages til Hjælp,
altsaa Buer uden ell. med kun to Charnierer,
kontinuerlige Buer o. l. Se Broer.
A. O-d.
elastisk Formforandring, se Elasticitet.
elastisk Linie - ogsaa neutral Linie,
Nedbøjningslinie - kaldes den Kurve, som
angiver Formen af en Bjælkes Akse efter
Deformationen; dens Ordinater, maalte ud fra
den ubøjede Bjælkeakse, angiver
Nedbøjningerne. Se Bøjning.
A. O-d.
elastisk Væv, se Væv.
Elat [’e.-], edomitisk By ved del nuværende
Akabah (s. d.). Andre Navneformer er Elot, Ela
og El Paran, senere Ajla. E.’s Beliggenhed i
en frugtbar Egn ved den ælanitiske Bugt har
givet den hist. Bet., idet den ved Siden af
Esiongeber (s. d.) var det vigtigste
Gennemgangspunkt for Israels Forbindelse med det
røde Havs Kyster. Politisk tilhørte den Israel
under David og hans nærmeste Efterfølgere.
Joram, Josafat’s Søn, mistede den, men den
vandtes atter af Amasia. Dennes Søn Uzzia
befæstede den, men under hans Sønnesøn Achaz
mistedes den for stedse. Endnu paa
Korsfarernes Tid boede her en Del Jøder. En Tid var
den pata de Kristnes Hænder, men Saladin
erobrede den igen 1170. Fra 15. Aarh. er den
forfaldet, skønt Pilgrimsvejen til Mekka gaar
over den.
J. P.
Elateia [-’tæ^ia], den betydeligste Stad i det
oldgræske Landskab Fokis, laa i Nærheden af
Kefisos ved et af de vigtigste Passer, der fra
Lokris førte til Mellemgrækenland. Under
Perserkrigene blev Byen ødelagt; 339 f. Kr. besatte
Filip af Makedonien den; 198 f. Kr. blev den
erobret af Romerne; derimod gjorde den 86-85
f. Kr. tapper Modstand mod Mithradates’
Feltherre Taxilos og blev til Gengæld af Romerne
fritaget for Afgifter. Pausanias omtaler dens
prægtige Torv, et Asklepios-Tempel med en
Statue af de atheniske Kunstnere Timokles og
Timarchides, et Teater og en gl Bronzestatue,
der forestillede Athena. Ca. 3 km mod Ø. laa
Athena Kranaia’s Helligdom (nu Kastro tu
Lasú), der er blevet udgravet af det franske
arkæol. Institut i Athen. Ruiner af E. findes
i Nærheden af Landsbyen Drachmáni. (Litt.:
Pierre Paris, Elatée [Paris 1892]). - I
Egnen ved E. er der gjort vigtige Fund fra
forhistorisk Tid, se Sotiriadis i Revue des
études grecques 1912.
C. B.
Elater, Elateridæ, se Smældere.
Elaterin, se Elaterium.
Elaterit (elastisk Jordbeg,
mineralsk Kautsjuk), et Mineral, der
væsentlig bestaar af Kulbrinter (omtr. 85 %
Kulstof, 13 % Brint), har mørk brun Farve, er
blødt og elastisk, næsten som Viskelæder,
undertiden noget klæbende; forekommer i en
Blygrube ved Castleton i Derbyshire, England, og
i mindre Mængder paa fl. a. Steder.
(N. V. U.). O. B. B.
Elaterium, et tidligere meget anvendt,
overordentlig heftig virkende afførende Stof, der
bestaar af den udpressede og indtørrede Saft
af Æsels- ell. Spring-Agurken, Ecballium E.
Hvid E. faas af de umodne Frugter, medens
de modne Frugter giver den mindre kraftig
virkende sorte E. Den virksomme
Bestanddel er et farve- og lugtløst, meget bittert
smagende Stof Elaterin, der er uopløseligt i
Vand, letopløseligt i absolut Alkohol, Kloroform
og Benzol.
K. M.
Elaterium, se Ecballium.
Elaterometer, d. s. s.
Elasticitetsmaaler.
Elatinaceæ, se Bækarvefamilien.
Elatine, se Bækarve.
Elaver, se Allier.
Elba [’el-], ital. Ø i Middelhavet, den
største af de saakaldte toskanske Øer mellem
Korsika og Italien, der hører til Prov. Livorno.
Fra Korsika er den fjernet 45 km, medens
Piombino-Kanalen, der skiller den fra
Fastlandet, kun er 8-12 km bred. E., der er 223 km2
stor med (1911) 29500 Indb., har en meget
uregelmæssig Form og har sin længste
Udstrækning fra V. til Ø. Den er bjergfuld,
og der er meget faa Lavninger og Sletter;
navnlig mod V., hvor der er Granitbjerge, er
Højderne ret betydelige; her ligger Øens
højeste Punkt, Monte Capanne, 1019 m; mod Ø. er
Sand- og Kalksten overvejende. Kysterne er
stejle og fulde af Klipper og har mange
Indskæringer; dog findes der enkelte Steder
Saltlaguner Klimaet er mildt og i det hele meget
sundt. Vegetationen er den mediterrane.
Oliventræet spiller dog kun en ringe Rolle.
Derimod findes Vin-, Oliven- og Morbærplantninger,
der er indhegnede med Hække af Agave og
Kaktus. Bjergene er dækkede med Krat og
spredt Buskvegetation; egentlige Skove findes
ikke. Skønt Jordbunden er meget frugtbar, er
Kornproduktionen for ringe til Øens Forbrug,
da Landbruget er meget forsømt. Et betydeligt
Erhverv er Fiskeriet (Tunfisk og Sardeller),
men den vigtigste Indtægtskilde er dog
Bjergværksdriften, der yder Salt, Marmor, Granit,
Sandsten, Kobber, Bly, Tin og især Jernmalm,
der navnlig findes i den østlige Del ved Rio
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
