Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elbo, Herred, i det sydøstlige Jylland, det mindste i Vejle Amt - Elbruz (Alburs, straalende Bjerg), det højeste Bjerg i Kaukasus - Elburg By i Kongeriget Holland, Prov. Gelderland, ligger ved Zuider-Søen - Elburs (Alburs), Foldekæde i det nordlige Persien langs Sydsiden af det kaspiske Hav - Elcano (eller Del Gano), Juan Sebastian de, spansk Søfarer, ( -1526) - Elcesaiter, se Elkesaiter. - Elchanan (»Gud er naadig«) fra Betlehem var den, der fældede Goliat, som dræbtes af David - Elche, By i det sydøstlige Spanien, Provins Alicante, ligger 22 km SV. f. Alicante ved Floden Vinalapo - Elchingen, Landsby i Bayern (Schwaben), NØ. f. Ulm, tæt ved venstre Donau-Bred
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bareste i Amtet (i Gennemsnit c. 7,5 ha paa 1
Td. Hartkorn), og de er ogsaa i Forhold til de
andre jyske Herreder godt forsynede med Skov,
c. 980 ha. Af Arealet var 1912 c. 3560 ha (1915
c. 3650) besaaede, medens c. 3200 var Eng,
Græsgang o. s. v. Der var Febr 1916: 1140
Heste, 5706 Stkr Hornkvæg, 421 Faar og 3858 Svin.
Det samlede Hartkorn er c. 1389 Tdr, og der
var 1916: 915 Gaarde og Huse. Foruden
Købstaden Fredericia er Herredet delt i 5 Sogne.
I gejstlig Henseende danner det eet Provsti
sammen med Jerlev og Holmans Herreder, i
verdslig Henseende hører det under Elbo,
Holmans og en Del af Brusk Herreders
Jurisdiktion. - Herredet hørte i Middelalderen under
Almindsyssel og udgjorde et eget Distrikt under
Brusk Herred under Navn af Elendæ ell.
Elnd (ɔ: Udland) som Betegnelse for dets
Beliggenhed, ligesom Beboerne kaldes
Elendæboere. Herredet har vistnok i sin Tid været en
Ø, idet der har gaaet et Vanddrag gennem den
nedre Elbodal fra Rands Fjord til Gudsø Vig
i Kolding Fjord. Senere hørte Herredet til
Koldinghus Len, dog en Tid i 16. Aarh. til
Høneborg Len, og fra 1660 til Koldinghus Amt,
indtil det 1796 indlemmedes i Vejle Amt.
H. W.
Elbruz [eli’bruz] (Alburs, straalende Bjerg),
det højeste Bjerg i Kaukasus, hæver sig lidt N.
f. Hovedkæden paa Grænsen af Provinserne
Terek og Kuban. Det danner en uhyre
Trakytkegle, der øverst oppe spalter sig i to Toppe,
af hvilke den nordøstlige naar en Højde af
5630 m. De er indbyrdes forbundne ved en
smal, 5200 m høj Ryg og omgivne af en stor
Gletscher, hvorfra Isstrømme skyder ned til
alle Sider. Snegrænsen træffes i c. 3260 m’s
Højde. Under den russiske Ekspedition 1828
naaedes Toppen af en Hyrde. Senere er det
blevet besteget og undersøgt af flere Forskere.
M. V.
Elburg [’æ£børk], By i Kongeriget Holland,
Prov. Gelderland, ligger ved Zuider-Søen og
ved Jernbanen Utrecht-Kampen og driver
Skibsfart og Fiskeri. (1910) 2742 Indb.
G. Ht.
Elburs (Alburs), Foldekæde i det
nordlige Persien langs Sydsiden af det kaspiske Hav,
har en Længde af 650 km, en Bredde af 110 km
og stiger i den vulkanske Top Demavend
til en Højde af 5670 m. E., der dannes af flere
parallelt løbende Kæder, er Foldebjerge,
bueformet krummede mod Syd. Den geologiske
Bygning er meget rig, idet næsten alle
Formationer fra den arkaiske til Tertiærformationen
er repræsenterede. De sedimentære Lag er
mange Steder gennembrudte af Porfyrer og
nyere vulkanske Dannelser. Bortset fra
Demavend har E. kun Højder paa 4200 m. I den
persiske Prov. Gilan ligger Passerne i en Højde
af 2000 m, i Masenderan, hvor Kæderne naar
deres største Udvikling, noget højere.
Bjergryggene er nøgne; paa de nordlige regnrige
Skraaninger naar Skoven derimod en stor
Frodighed. I de højere Egne træffes Eg, Elm,
Birk, Bøg, Platan, Ask, lavere nede kommer
Valnødtræet til, og ved Bjergfoden vokser Ahorn,
Lind, Kastanje, Morbær og Popler. Ogsaa
Figentræet og Vindruen træffes. De stærke
Regnskyl har her overalt udhulet dybe Dale, og
mange Strømme søger ned til det kaspiske Hav.
Sydsiden af Bjergene, hvor Regnen er sparsom,
er i Modsætning hertil kun lidet indskaaren,
uden Vandløb, der fortjener at nævnes, og kun
dækket med en sparsom Plantevækst. E. er rig
paa Petroleumskilder. For Beboerne af det om
Sommeren utaalelig hede Teheran er dets
kølige, planterige Dale et velkomment
Tilflugtssted.
(C. C. C.). M. V.
Elcano [æl’kanå] (eller Del Cano), Juan
Sebastian de, spansk Søfarer, bekendt fra
den første Verdensomsejling. Han stammede
fra Byen Guetaria i de baskiske Landskaber,
hvorfra Spanien paa Opdagelsernes Tid hentede
sine bedste Søfolk. Han deltog som Styrmand
i Magalhäes’ Verdensomsejling 1519-22. Efter
Magalhäes’ Død 27. Apr. 1521 paa Filippinerne
fik E. Kommandoen paa det ene af Flaadens to
sidste Skibe, Viktoria, som han førte til
Molukkerne, hvor der indtoges en kostbar Ladning
Krydderier. Her skiltes de to Skibe, og medens
Trinidjad gjorde et forgæves Forsøg paa at
trænge frem mod Nordøstpassaten til Mexiko,
tog E. med Viktoria Vejen tilbage til Spanien
rundt omkring det gode Haabs Forbjerg og
ankom endelig 6. Septbr. 1522 til San Lucar i
Andalusien med en Besætning paa 13 Europæere
og 3 Asiater og efter en Rejse paa 3 Aar mindre
end 14 Dage. E. blev modtaget meget naadigt
af Kejser Karl V, der ophøjede ham i
Adelsstanden og gav ham til Vaaben en Globus med
Omskriften Primus circumdedisti me samt en
for de Tider usædvanlig høj Pension paa 500
Dukater. E. var saaledes den første, der har
sejlet rundt om Jorden, men Magalhäes’
Betydning for Togtet var dog saa stor, at hans Navn
stadig i den almindelige Bevidsthed er knyttet
til den første Verdensornsejling. 1525 ledsagede
E. Loaysa paa dennes Tog til Molukkerne, men
døde sammen med Admiralen 4. Aug. 1526 paa
det stille Ocean. I hans Fødeby blev der 1801
rejst ham en Statue, der dog blev ødelagt 1835
ved Byens Bombardement, hvorefter der 1861
blev rejst en ny Statue.
C. A.
Elcesaiter, se Elkesaiter.
Elchanan (»Gud er naadig«) fra Betlehem
var iflg. 2. Sam. 21, 19 den, der fældede Goliat,
som efter 1. Sam. 17 dræbtes af David.
J. P.
Elche [’ælt∫æ], By i det sydøstlige Spanien,
Provins Alicante (det tidligere Kongerige
Valencia), ligger 22 km SV. f. Alicante ved Floden
Vinalapo og c. 15 km fra Havnepladsen S. Pola.
(1900) 27300 Indb., der tilvirker Lædervarer og
Varer af Espartogræs og driver Handel med
Dadler og tørrede Daddelpalmeblade, der
benyttes ved Festerne (særlig paa Palmesøndag)
rundt om i Spanien. Byen har et maurisk Præg
i sin Byggemaade, og Omegnen minder ligeledes
om Nordafrika, idet E. ligger i Huerta de E., en
Palmeoase med c. 80000 Træer. Denne Huerta,
der vandes ved et fra Maurertiden stammende
Overrislingssystem, hvortil Vinalapos Vand
benyttes, er et af de faa Steder i Sydeuropa, hvor
Dadlen kan opnaa Modenhed.
H. P. S.
Elchingen [’ælKeŋən], Landsby i Bayern
(Schwaben), NØ. f. Ulm, tæt ved venstre
Donau-Bred, kendt p. Gr. a. den der stedfundne
Kamp 14. Oktbr 1805 mellem Franskmændene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
