Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elefanter (Proboscidea) en artrig Dyregruppe, dannende en meget afvigende Underorden under Hovdyrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Løvet af Mimosa-Træet, men ogsaa
Bambusskud, Cyperus-Stængler, Bark og Frugter;
dyrkede Marker kan de paa kort Tid ødelægge og
nedtrampe; naar Træerne er for høje til, at E.
kan naa Kronen, oproder de med deres
Stødtænder saadanne Træer og vælter dem for at
komme til. Løvet; selv Træer med Stammer paa
over 1 m i Omkreds fandt Schillings væltede af
E. Den afrikanske E. vides i Oldtiden at have
været tæmmet til Krigsbrug af Karthagenienserne
og Romerne, og den viser i Fangenskab samme
Lærvillighed som den asiatiske Art; nu kendes
den kun i vild Tilstand. Jagten efter denne E.
har været drevet i Aarh. med megen Iver for
Stødtændernes Skyld, idet disse leverer det
værdifuldeste Elfenben. De Indfødte fangede
den tidligere i Faldgruber og dræbte den med
forgiftede Lanser og Pile, men ved
Skydevaabnets Udbredelse mellem Negerstammerne gik
Jagten over i et for Elefantbestanden
skæbnesvangert Spor, og Artens rivende Tilbagegang
begyndte. Udførslen af Elfenben fra hele, Afrika
opgaves 1879-83 aarlig til 848000 kg; allerede
fra 1888 til 1902 blev 3212700 kg bragt paa
Antwerpen« Marked fra Kongolandene
(Gennemsnitsvægt 8,5 kg pr Tand), og i Tidsrummet 1900-10
blev smst. aarlig Tænderne af op mod 18500 E.
falbudte blot fra Kongolandene; Resultatet af saa
hensynsløs Forfølgelse vil ikke være tvivlsomt;
først i nyeste Tid synes Bestræbelserne for
Fredning af Resterne at kunne faa nogen Bet.
Uddøde E., der ikke kan skelnes fra de
nulevende, er fundne i Algier, Spanien og paa
Sicilien. Fossile E. fra pleistocæne og pliocæne
Lag er fundne mange Steder i Europa,
Nordafrika og i Nordamerika fra Alaska til Meksiko
og vidt udbredt i Asien, hvor Siwalik-Højene
ved Himalaya og Lagene paa Perim-Øen er
rige paa mange forsk. Former. Imellem de bedst
kendte, videst udbredte og senest uddøde er
Mammut’en (E. primigenius), der staar den
ind. E. nær, men var større end denne; næppe
noget andet uddødt Dyr har efterladt saa rige
og velbevarede Levninger til Oplysning om dets
Liv og Udbredelse. Den kendes ikke blot af
spredte Knogler og Skeletter, men hele Lig med
paasiddende Kød, Hud og Haar er fl. Gange
fundne i frossen Tilstand i de nordsibiriske
Tundraers stedsefrosne Jordbund, idet Dyrene
maaske for Aartusinder siden er faldne ned og
omkomne i Kløfter og Revner i Isen og de frosne
Moræner, hvor da Kulden har forhindret
enhver Forraadnelse. Disse frosne Mumier viste,
at Mammut’en havde en tæt og lang rødbrun
Behaaring af Uldhaar og Dækhaar, afpasset til
dens Liv i kolde Egne nær Istidens Ismasser;
i dens Mave er fundet Fyrrenaale af Arter, der
endnu vokser i Sibirien; ogsaa i Danmark er
navnlig dens Tænder oftere fundne, rimeligvis
hidførte af Isen som en Art Rullesten; paa
samme Maade findes, de i Nordsøen, hvor
Fiskerne kan faa dem i deres Trawlvaad.
Emailleformlen er 4, 8, 12, 12, 16, 24. Dens mægtige
Stødtænder var indtil 3-4 m lange, meget
variable i Form, snart næsten lige, snart stærkt
opadkrummede, derefter atter indadbøjede og
ofte tillige lidt spiralsnoede; de fandtes hos
begge Køn; disse Tænder fandtes navnlig
tidligere sammen med andre Skeletdele i
store Mængder i Terrainet fra Obj’s
Munding til Beringsstrædet, hyppigst
i de nordligste Egne, særlig paa de
nysibiriske øer og de østligere Bjørneøer;
de samledes i Mængde og bragtes paa
Markedet som »blaat« Elfenben; omkring 200
Par Tænder bragtes i Løbet af et Par Aarh.
aarlig paa Markedet i Kina og Europa; nu
findes Tænderne sjældnere liggende i Dagen. Et
Elfenbensstykke med en indridset Figur af en
Mammut, fundet i Madeleinehulen i Perigord
(Frankrig), viser, at Arten har levet samtidig
med Mennesket. - En anden stor Art var E.
meridionalis; E. antiquus fra europæiske
pleistocæne Lag mindede mere om den afrikanske
E. Andre Arter var meget smaa, saaledes de
kun c. 80 cm høje Maltesiske Dværg-E.
(E. melitensis) fra Klippespalter og Huler paa
Malta.
Mastodonterne (Sl. Mastodon) er
mindre specialiserede, primitivere E., hvis
Tandbygning mere nærmer sig Urhovdyrenes; de lignede
ellers i Skabning og Størrelse ægte E. og havde
ligesom disse to mægtige Stødtænder i
Mellemkæberne, ofte med Længdebaand af Emaille; men
yderligere havde de tillige to mindre Stødtænder i
Underkæben (smlg. Fig. 5); disse kunde dog hos
visse Arter falde ud, enten begge ell. oftest
den venstre. Den enkle mere primitive
Kindtand bar ret faa (3, 5 indtil 10) ved Fordybninger
adskilte Tværknuder, der i Alm. atter bestod af
mindre, runde Høje, som ved Sliddet dannede
ovale Tværfigurer; 2-3 af saadanne Tænder var
i Brug ad Gangen i hver Kæbeside. Bl. de
mange Arter kan nævnes: Ohio-E. (M. giganteus),
der er lige saa hyppig i visse Dele af
Nord-Amerikas Jordlag som Mammut’en i Sibirien;
den levede af Naaletræernes Kviste og var
omtrent samtidig med Mammut’en. Den
europæiske M. (M. longirostre) i eocæne Lag i
Syd- og Mellemeuropa, f. Eks. i Formationerne
ved Eppelsheim i Rhinhessen,
Dinotherierne (Dinotheriidæ) var
kolossale, elefantagtige, indtil 5 m høje Dyr, hvis
Levninger er fundne i miocæne og pliocæne Lag.
De manglede Stødtænder i Overmunden, men i
Underkæben havde de to store nedadvendte,
 |
Fig. 5. Hovedskal af Mastodon. |
|
Fig. 6. Hovedskal af Dinotherium. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
