Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elefantordenen, dansk Ridderorden, der med temmelig stor Sikkerhed kan føres tilbage til Kong Christiern I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
enhver Hjemmel som den i Overhofretsassessor
Ivar Hertzholm’s Manuskripter om E. (udg. i
Sammendrag 1704 paa Latin af Birkerod under
den i Reglen til Breviarium eqvestre forkortede
Titel) hævdede Formodning om Ordenens
Stiftelse under Knud VI ell. Biskop Münster’s
Formodning om dens eventuelle Sammenhæng med
»Roskilde Brødrelag« paa Svend Grathe’s Tid,
omtalt af Saxo. I en senere Tid gik man til en
anden Yderlighed, idet man ikke vilde
anerkende, at Ordenens Aner kunde føres længere
tilbage end til Christian IV ell. højst Frederik II.
Under de tre første Konger af
den oldenborgske Stamme bestod
et stærkt religiøst præget
Broderskab; Elefanten udgjorde en
Bestanddel af dettes Kendingstegn
ell. Mærke, »Selskab«, som det
hed. i Datidens Sprog. I den
Fundats, som Christiern I 9. Oktbr 1464
udstedte for Roskilde Domkirkes
Hellig Trekongers Kapel, tales om
alle dem, »som vort Selskab bærer
ell. baaret haver«, idet der for
disse saavel som for Kongehuset
skulde læses Messe i dette Kapel.
Man kunde synes, at
Broderskabet, der stundom betegnes den
hellige Jomfrus ell. Guds Moders
Orden, allerede da maa have
bestaaet i nogen Tid. Det berettes,
at Kongen ved sin Kroning 1457 i
Sthlm uddelte gyldne Kæder til
højbaarne Mænd og Kvinder i sine
tre Riger. Broderskabet omtales i
øvrigt i flere Pavebuller fra Christiern I’s
Tid. Medlemmernes Antal var fastsat til
50; efter Døden skulde »Selskabet«
tilbagegives Kapellet tillige med 5 rhinske Gylden
til gudeligt Brug. Hvis Christiern I med sit
Roskilde Broderskab virkelig har tilsigtet
Indstiftelsen af en Ridderorden efter Tidens Begreb,
manglede han ikke Forbilleder. I første
Halvdel af 15. Aarh. opstod saaledes Kejser
Sigismund’s Drageorden, det brandenburgske Vor
Frues Selskab og den gyldne Vlies; i de to
første optoges ogsaa Damer. En utvivlsomt ægte
Skrivelse fra Aarhusbispen, Hr Ove Bille, til
Kansler Johan Friis til Hesselager, der havde
begæret Oplysninger om »det Selskab, som
Herrer og Konger plejede her udi Riget at skænke
og udgive«, er en ofte paaberaabt Kilde; den
stammer maaske fra 1530’erne, var kendt i
Afskrift i Slutn. af samme Aarh. og er udg. af
Langebæk og Münter. Af denne Skrivelse
fremgaar, at der i Broderskabet kun optoges
»Herrer og Fyrster, Riddere, gode Mænd, Fruer og
Jomfruer, som af Adel var komne og det
begærendes var udi samme Orden at være«, og at
»Selskabet« var gjort »udi Lignelse efter
Elefantdyr« og et »Spejl« under med en blodig
Tornekrone og tre blodige Nagler til
Ihukommelse af Kristi Lidelser, hvilke Bestemmelser
var fastslaaede ell. godkendte af Pave Sixtus IV,
da Christiern I 1474 var i Rom, uden at man dog
i vore Dage kender noget
særligt Dokument herom.
Endelig siges det her, at
Riddere, men ikke andre,
bar »Selskabet« forgyldt.
Dette sidste tyder paa, at
der inden for Broderskabet
fandtes forskellige Grader,
hvilket da ogsaa var
Tilfældet i udenlandske
Ordenssamfund. Under de tre
første oldenborgske Konger
havde »Selskabet« et
varierende Udseende. Af forsk.
Kilder tør man tro, at det
bestod af en elefantleddet
Kæde, hvori hang en
Fremstilling af Guds Moder med
Barnet paa en Halvmaane
i Solgislen og under dette
atter Medaillonen med
Naglerne ell. maaske en
taarnbærende Elefant. Dette
Dyr symboliserede allerede fra den klassiske
Oldtid og gennem hele Middelalderen, særlig
fra de første Korstogs Tid, Klogskab, Renhed
og Kyskhed. Paa Kong Hans’ Ligsten, nu i
Skt Knud’s Kirke i Odense, findes han afbildet
med en paa et bredt Baand hvilende Kæde,
vekselvis sammensat af Elefanter og Sporer,
hvori hænger Mariabilledet og under dette -
maaske i en særlig Kæde - den omtalte
Medaillon; den ældste her i Landet kendte
Gengivelse af Ordensinsignierne. Kæden skal i øvrigt
ogsaa have været sammensat af Elefanter og
Kors af forsk. Form ell., hvis man kan
godkende et Portræt af en nederlandsk Adelsmand,
sikkert optaget i Ordenen paa Christiern I’s
Tid, vekselvis af Elefanter og Taarne som i
Nutiden. Baade paa dette Billede og et nu
forsvundet Portræt (omtalt af P. Resen i hans
 |
Elefantordenen. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
