Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - elektriske Fordelingssystemer. Efter den i elektriske Anlæg anvendte Forbindelsesmaade mellem Forbrugere og Kraftstation - elektriske Installationer og Installationsmateriel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i øvrigt kun sjældent og da saa at sige altid
til Drift af Buelamper e. l. Ved
Parallelsystemet ell. Parallelforbindelse
føres baade den positive og den negative Leder
(se elektriske Kraftstationer)
gennem hele det elektriske Anlæg. Forbrugerne
indskydes parallelt mellem de to Ledere (Fig. 2).
Strømmen i et saadant System er ikke konstant,
idet den varierer med Forbrugernes Antal.
Derimod er Spændingen konstant ell. tilnærmet
konstant. Ved dette System er Forbrugerne
uafhængige af hverandre, og dette System er
derfor det, der finder almindeligst Anvendelse.
Det simpleste Parallelsystem er
Toleder-Systemet (Fig. 2). Det anvendes baade ved
Jævnstrøm og Vekselstrøm, ved sidstnævnte især i
de eng. Kolonier, og til elektrisk, enfaset
Banedrift. Da den gennem Lederne gaaende Strøm
og det Spæridingstab, der maksimalt tillades, er
bestemmende for Ledernes Tværsnit, har man
forsøgt at finde Ledningssystemer, ved hvilke
man med samme Spænding paa Lamper o. l.
kan anvende mindre Ledningstværsnit end ved
Toleder-Systemet. Man kom derved ind paa
det af Hopkinson fundne
Treledersystem (Fig. 3), der nu saa godt som altid
benyttes ved elektrisk Lys- og Kraftforsyning
med Jævnstrøm. Det indeholder foruden de to
spændingsførende Ledere, som ogsaa findes i
Toleder-Systemet, tillige en tredie Leder,
Nullederen (se elektriske
Kraftstationer), der i Reglen har et Tværsnit halvt saa
stort som en af de andre Lederes,
Yderlederes, Tværsnit. Ved Treledersystemet (Fig. 3) er
Forbrugerne delte i to lige store Antal, der hver
for sig indskydes mellem Nullederen og hver
sin Yderleder; man opnaar derved en betydelig
Besparelse i Ledningsmateriale, idet det samlede
Ledertværsnit for Treledersystemets tre Ledere
er 2,5 Gange mindre end det samlede
Ledertværsnit for Toledersystemets to Ledere, idet
der forudsættes samme samlede Belastning paa
Centralen og samme Spænding, tilladelige
Spændingstab og Ledningslængde. Ved
Treledersystemet indskydes Motorer altid mellem
Yderlederne, hvorfor de faar dobbelt saa høj
Spænding som Lamper o. l., der indskydes mellem
Nulleder og Yderledere. En videre Udvikling
af Treledersystemet er
Femledersystemet (Fig. 4), der bl. a. har fundet Anvendelse
i Wien og Paris. Man kan kombinere Parallel-
og Seriesystemet og faar da et blandet System.
Treledersystemet er egl. et saadant. Af
Vekselstrømsfordelingssystemer har
man forskellige, der hovedsagelig kan deles i
tre, 1) Toledersystemet, der ganske
ligner Jævnstrøms-Toledersystemet, 2)
Polygonsystemet og 3) Stjernesystemet.
Til disse to sidste hører de almindeligst
anvendte Trefasesystemer med 1)
Trekantforbindelse (Fig. 5) og 2)
Stjerneforbindelse med Nulleder
(Fig. 6). Regner man med samme
Belastning paa Centralen, samme Spænding og
Ledningslængde samt samme tilladelige
Spændingstab ved Trekant- og
Stjerneforbindelsessystemerne, vil man finde, at det samlede
Ledertværsnit for Stjerneforbindelse med Nulleder
(Fig. 6), ved hvilket Forbrugerne er delte i tre
lige store Antal, der indskydes mellem
Nullederen og hver sin af de tre Faseledninger, er
halvt saa stort som det samlede Ledertværsnit
for Systemer med Trekantforbindelse, ved hvilke
Forbrugerne er ligeligt fordelte mellem to og to
af de tre Faseledninger (Fig. 5). Man anvender
derfor overalt, hvor det kan lade sig gøre,
Stjerneforbindelse med Nulleder, saaledes bl. a.
ved Lavspændingsvekselstrømsnet. Tilsluttede et
Toledersystem vil samme Forbrugere fordre
et godt 2,5 Gange saa stort samlet
Ledertværsnit som ved sidstnævnte System. Hvor
Lavspændingsnet tilsluttes Højspændingsnet gennem
Transformatorer, kan der blive Tale om at
anvende forsk. Kombinationer af Forbindelser paa
Høj- og Lavspændingssiden i Transformatorerne.
Hyppigst benyttes den paa Fig. 7 viste
Forbindelse, hvor Højspændingssiden er
trekantforbundet, Lavspændingssiden stjerneforbundet med
Nulleder. Man er nemlig ofte udsat for ret store
Belastningsskævheder paa Lavspændingsnettet,
hidrørende fra Lampebelastningen; men en
saadan Skævhed vil ved »Trekant-Stjerne-Systemet«
(Fig. 7) delvis udlignes paa Højspændingssiden
og derfor give mindre Spændingstab i
Højspændingsledningerne, end hvis man f. Eks. anvendte
det paa Fig. 8 viste »Stjerne-Stjerne-System«.
Her vil der nemlig ikke finde nogen
Belastningsudjævning Sted i selve Transformatoren. Et lgn.
Resultat som ved »Trekant-Stjerne-Systemet«
kan opnaas ved det saakaldte
»Siksak-Stjerne-System«. Her er Højspændingssiden af hver
af de tre Faseviklinger delt i to lige store
Halvdele, som er anbragte paa hver sin af
Transformatorens Jernkerner. (Se elektriske
Maskiner og Transformatorer.) Hver
Jernkerne kommer saaledes til at bære en
Lavspændingsvikling og to til forskellige Faser
hørende halve Højspændingsviklinger. En
Belastning i den paagældende Lavspændingsvikling vil
saaledes indvirke paa to forsk.
Højspændingsviklinger og derved bevirke Udligning af
Belastningsskævheder. Dette System giver noget
dyrere Transformatorer med noget lavere
Virkningsgrad end de to andre Systemer, men har
ikke desto mindre vundet en Del Udbredelse.
R. J. J.
elektriske Installationer og
Installationsmateriel. Ved Installationer
forstaas i dgl. Tale den Del af det elektriske
Ledningsanlæg, som hos den enkelte
Elektricitetsforbruger fører Strømmen fra
Forsyningsledningen i Gaden til Forbrugsapparaterne,
Lamper, Motorer o. s. v.
Fra Kablet ell. Luftledningen i Gaden føres
Stikledninger til en Hovedsikring
(om Sikringer se elektriske Sikringer),
der anbringes saa nær som muligt ved
Génnemføringsstedet i Muren. Herfra fører saa
Maalerledningen videre til en
Klemmekasse ved Elektricitetsmaaleren.
Hos Enkeltforbrugere med fl. Maalere samles
disse oftest paa et tilgængeligt Sted nær ved
Hovedsikringen, hvorved Maalerledningen bliver
ganske kort. I Beboelseshuse, hvor hver
Lejlighed har sin egen Maaler, lægges en fælles
Maalerledning, Stigeledningen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
