- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
885

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - elektriske Installationer og Installationsmateriel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Anbringelse af Afbrydere og Sikringer,
Dimensioner af Ledninger, samt Anvendelse af bestemte
Materialer.

De i Installationerne benyttede Ledninger
er væsentligst flg.: Blank Ledning, der
naturligvis oplægges paa Isolatorer.
Vulkaniseret Ledning (Fig. 3), der bestaar af
en fortinnet Kobberkerne af een ell. fl.
Traade, omgivet af eet eller to Lag
vulkaniseret Gummi, uden om hvilket
er om viklet et Lag gummieret Baand,
der igen er omflettet med
imprægneret Bomuldstraad. Fortinningen
beskytter Kobberkernen imod Angreb af Svovlet i det
vulkaniserede Gummi. Naar
Bomuldsomspindingen imprægneres med en Mønjecompound, kan
den vulkaniserede Ledning bruges i fri Luft. Til
bevægelig Ledning anvendes en Kobberkerne,
der er sammensnoet af mange tynde Traade; fl.
Ledninger samles under en fælles Omfletning
til Brug ved transportable Apparater.
Vulkaniseret Ledning er det mest anvendte
Installationsmateriale for Spænding under 1000 Volt.
Pansertraad er vulkaniseret Ledning, der
yderligere er omfattet med Staaltraad; det
bruges en Del i Skibsinstallationer.
Rørtraad er vulkaniseret Ledning omgivet af en
rørformet Metalkappe; eventuelt kan fl.
Ledninger samles i samme Kappe. Blykabel
(Fig. 4) er en ell. fl. vulkaniserede Ledninger,
der er ompressede med en sømløs Blykappe,
som enten kan være blank ell. beskyttet med
en asfalteret Trævlestofomvikling, hvorpaa der
yderligere kan anbringes en Staaltraads- ell.
Staalbaandsarmering. Blykabel har udstrakt
Anvendelse i Installation i fugtige Rum, Stalde
o. l. Gummibaandsledninger bestaar
af en fortinnet Kobberkerne, omgivet af et Lag
Bomuldstraad, der er isoleret med eet ell. to
Lag Paragummibaand, omviklet med Bomuld
og endelig omflettet med imprægneret Bomuld.
Det maa kun anvendes ved lave Spændinger
og i absolut tørre Rum. Asfalteret og
mønjeisoleret Ledning (Fig. 5) er
blank Traad, omviklet med fl. Lag Jute ell.
Bomuld, der er imprægneret med Asfalt ell.

illustration placeholder

Fig. 7. Forgreningsdaase for vandtæt Installation.



illustration placeholder

Fig. 8. Drejeafbryder.



illustration placeholder

Fig. 9. Tumblerafbryder.



illustration placeholder

Fig. 10. Knivafbryder, 3-polet.



illustration placeholder

Fig. 11. Vandtæt Støbejernskasse med 3-polet

Knivafbryder og Sikringssokler.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/6/0927.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free