- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
916

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - elektriske Ledningsnet, hvorigennem Elektriciteten ledes fra den elektriske Central til Forbrugerne - elektrisk Elementarkvantum, se Elektron. - elektriske Maaleenheder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Højspændingsnet og elektrisk Kraftoverføring paa lange
Afstande. Spændvidden kan ved saadanne
Master være indtil 300 m. Ved Højspændinger
over 1000 Volt jordforbindes alle Barduner og
Master af elektrisk ledende Materiale.
Træmaster forsynes med et Bælte af Kobbertraad,
der anbringes mindst 3 m fra Jorden og
jordforbindes. Undertiden jordforbindes tillige
Isolatorernes Støtter. Saavidt muligt undgaarman
at føre Høj- og Lavspænding paa samme Master;
sker det, lægges Højspændingsledningerne
øverst. Hvor Høj- og Lavspændingsledninger,
der under eet benævnes Stærkstrømsledninger i
Modsætning til Telefon- og Telegrafledninger,
der benævnes Svagstrømsledninger, føres tværs
over Veje e. l. Færdselsaarer, maa man tage
saadanne Sikkerhedsforanstaltninger, at
eventuelt nedfaldende Ledninger ikke medfører Fare
for Forbipasserende. Der anbringes i dette
Øjemed Fangrammer paa Masterne ell.
Sikkerhedsnet mellem Masterne, hvilke
Sikkerhedsanordninger har en saadan Form og er
anbragte saaledes, at de enten hindrer
Ledningerne i at falde ned ved indtrædende Brud eller
gør dem spændingsløse ved at jordforbinde dem,
inden de naar ned i en Højde af 3 m fra
Jorden. Fangrammerne kan enten gribe om
hver sin Leder ell. danne en Bøjle, der omgiver
alle Ledere paa samme Mast. Ved
Højspændingsnet er Fangrammer og Sikkerhedsnet
jordforbundne og Masterne forsynede med en rød
Siksakpil, paa befærdede Steder tillige med en
iøjnefaldende Advarsel. Ved Krydsninger
mellem Jernbanelinier og Stærkstrømsledninger
samt mellem saadanne og Svagstrøms- eller
andre Stærkstrømsledninger tages lgn.
Sikkerhedsforanstaltninger som ved Krydsning med
Veje og Gader. Ved Højspændingsledningers
Krydsning med Lavspændingsledninger saavel
som ved deres Krydsning med
Svagstrømsledninger føres Højspændingsledningerne altid
øverst; Parallelføring af Stærkstrøms- og
Svagstrømsledninger undgaas altid, saafremt det er
muligt, da Stærkstrømmen, selv ved
Jævnstrømsanlæg, kan have en stærkt forstyrrende
Virkning paa Telefonering gennem
Svagstrømsledninger, der føres parallelt med
Stærkstrømsledninger, selv om de to Ledningsanlæg føres f.
Eks. paa hver sin Side af en Landevej. Disse
Forstyrrelser skyldes dels induktive Virkninger,
dels Afledning (daarlig Isolation) og kan
til Tider umuliggøre Telefonering gennem
Svagstrømsledningerne. Hvor der i et
Højspændingsnet udgaar Forgreninger i
Nettet, indskydes der en Afbryder. I
Lavspændingsnet finder dette ikke Sted; men i disse
indskyder man overalt, hvor man gaar fra et
Ledningstværsnit til et andet, Smeltesikringer
paa Overgangsstedet. Ledningsnet, der fra en
Central fører Strøm ud til et større Opland,
bygges i Reglen saaledes, at særlig store
Forbrugere, f. Eks. Købstæder tilsluttede en
Oplandscentral (se elektriske
Kraftstationer
), kan faa Strømforsyning fra to Sider,
altsaa saaledes, at Nettet danner Sløjfer eller
Ringe over nævnte Forbrugere og Centralen. I
Højspændingsnet holdes Sløjfer ell. Ringe
normalt aabne ved Hjælp af i Nettet indskudte
Ledningsadskillere ell. Afbrydere, men kan
lukkes, naar indtrædende Fejl e. l. nødvendiggør
Omlægning af Belastningen ell. Isolering af en
Del af Ledningsnettet.

Undertiden hænder det, at en Central,
hvortil der er sluttet et Luftfordelingsnet, er
saaledes liggende i en By, at Fødeledningerne maa
føres i Kabler til Fødepunkterne ell. til Punkter,
der ligger i større ell. mindre Afstand fra
Centralen. I saa Tilfælde tilsluttes Kablerne
Luftledningsnettet enten gennem Opføringsmaster,
hvorigennem Kablet føres op i passende Højde
over Jorden og tilsluttes Nettet over Sikringer
og Afbrydere, ell. i Opføringstaarne, der noget
ligner Transformatortaarne (se elektriske
Understationer
) og indeholder de for
Tilslutningen nødvendige Sikringer og
Ledningsadskillere ell. Afbrydere (se i øvrigt
elektrisk Kraftoverføring samt
elektrisk Ledningsmateriel).
R. J. J.

elektrisk Elementarkvantum, se
Elektron.

elektriske Maaleenheder. Trangen til et
internationalt System af veldefinerede e. M.
meldte sig først bl. Fysikerne, der maa have et
saadant for at kunne udveksle videnskabelige
Resultater; det var paa en Tid, da
Elektroteknikken i det væsentlige endnu kun omfattede
Telegrafien, som højst havde Brug for en
Modstandsenhed. Helt anderledes vigtigt og af
Interesse ogsaa uden for Videnskabsmændenes
Kreds blev Spørgsmaalet, da Elektroteknikkens
Udvikling omkr. 1880 tog Fart, efter at de
første brugbare Dynamoer var fremkomne, saa at
Elektriciteten kunde blive en Handelsvare. Det
blev da taget op til international Løsning paa
den første elektriske Kongres, der blev holdt
1881 i Paris i Forbindelse med den berømte
elektriske Udstilling, hvor paa en Maade
Stærkstrømsteknikkens Udvikling begyndte. Det der
vedtagne System, det saakaldte praktiske
System
af e. M., der imidlertid paa en
Række senere Kongresser har faaet adskillige
Tilføjelser og Ændringer, er i Nutiden absolut
eneraadende. I de fleste Stater, dog endnu ikke
i Danmark, er dets Anvendelse fastslaaet ved
Lov.

Det praktiske System hviler paa det
absolutte System af e. M., der først skal
omtales. Det kan føres tilbage til Gauss, der
i det hele har lagt Grunden til et absolut
Maalesystem (se absolut Maal); han definerede
og anvendte (1832) absolutte Enheder til
Maaling af magnetiske Størrelser
(Magnetismemængder og magnetiske Kræfter). Ca. 20 Aar senere
udvidede Weber det absolutte System til
ogsaa at omfatte elektriske Størrelser. Det absolutte
System bruger i vore Dage Centimeter, Gram og
Sekund som Grundenheder (Gauss og Weber
brugte mm og mg i St f. cm og g) og afleder da
paa simplest mulig Maade ved de elektriske
Grundlove Enheder for alle elektriske Størrelser.
Det falder i to Dele, det absolutte
elektrostatiske og det absolutte
elektromagnetiske System. I det første System er
Udgangspunktet Coulomb’s Lov, hvorved den
absolutte elektrostatiske Enhed for
Elektricitetsmængde defineres som den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/6/0954.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free