Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - elektriske Maaleinstrumenter - elektriske Maskiner og Transformatorer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lang). Denne holdes strammet af en lodret
Traad, som atter holdes strammet af en vandret
Traad, der er lagt over en Snorskive paa en
Akse, som bærer en Viser. Naar der gaar
Strøm gennem Varmetraaden, udvider denne
sig, og Udvidelsen overføres paa den nævnte
Maade til Viseren. - Ved Ampèremetre er
Varmetraaden tykkere, og til større Strømstyrker
gaar største Delen af Strømmen gennem en
Shunt. - Til højfrekvente Vekselstrømme (f.
Eks, 100000 Perioder pr Sek.) ved traadløs
Telegrafering anvendes specielle kaloriske
Ampèremetre (Fig. 23), hvor Strømmen deler sig
ligeligt gennem fl. symmetrisk anordnede tynde
Metalbaand, som udvider sig ens, idet kun et
enkelts Udvidelse overføres til Viseren. Ved saa
høje Periodetal er nemlig ogsaa den geometriske
Form af Bet. for Strømdelingen.
Abs. L.
elektriske Maskiner og Transformatorer.
De elektriske Maskiner kan inddeles i følgende
Grupper: Generatorer (Dynamoer), der
modtager mek. Energi fra Kraftmaskiner og
omsætter denne til elektrisk Energi, enten
Jævnstrøm eller Vekselstrøm; Motorer, der
modtager elektrisk Energi enten som Jævnstrøm
ell. som Vekselstrøm fra et Ledningsnet og
omsætter denne til mek. Energi (Drivkraft til
Arbejdsmaskiner o. l.); Omformere, som
modtager elektrisk Energi af een Strømart og
afgiver elektrisk Energi af en anden Strømart
(omformer Vekselstrøm til Jævnstrøm ell.
omvendt); samt Transformatorer, der
omformer Vekselstrøm af høj Spænding til
Vekselstrøm af lav Spænding ell. omvendt.
Virkningen i de e. M. beror dels paa den af
Ørsted 1820 gjorte Opdagelse, at en
elektrisk Strøm frembringer et
Magnetfelt, dels paa den af Faraday opdagede
elektromagnetiske Induktion: Naar en
lukket elektrisk Leder omslutter et Magnetfelt,
et vist Antal »Kraftlinier«, og dette Antal
Kraftlinier forandres, enten ved at Lederen
bevæges i Forhold til den Magnet, der udsender
Kraftlinierne (ell. omvendt), ell. ved at denne
Magnets Styrke periodisk forandres
(Transformatorer), vil der i den lukkede Leder
frembringes (induceres) en elektrisk Spænding,
som atter i Lederen frembringer en elektrisk
Strøm. Størrelsen af den inducerede Spænding
afhænger dels af Styrken af det af Lederen
omsluttede Felt, dels af den Hastighed, hvormed
Feltstyrken varieres. Den Spænding, der
induceres i en enkelt Vinding i en elektrisk Maskine,
er forholdsvis ringe (10-50 Volt), hvorfor man,
da man jo som Regel har Brug for højere
Spændinger, maa forbinde flere Vindinger i
Serie. Medens man tidligere udelukkende var
henvist til galvaniske Elementer som
Strømkilde, blev man ved Faraday’s Opdagelse i
Stand til af mek. Arbejde at frembringe
Elektricitet, nemlig ved at lade Kobberledere rotere
i et magnetisk Felt.
Jævnstrømsmaskiner. De første
Forsøg paa at bygge elektriske Generatorer efter
dette Princip (»Grammes Ring«) benyttede store
permanente Hesteskomagneter til Frembringelse
af Feltet (Fig. 1). Kobberlederne, hvori
Spændingen induceredes, var lagt i Vindinger omkr.
en Jernring, det saakaldte Anker, som bragtes
til at rotere imellem Magneternes Poler.
Betragter man en enkelt Vinding, vil den i denne
Vinding inducerede Spænding uafbrudt veksle,
baade i Størrelse og Retning, nemlig for hver
Gang Vindingen passerer fra en Nordpol til en
Sydpol ell. omvendt; det vil blive en
»Vekselspænding«. Imidlertid forstod man ikke
dengang at udnytte en saadan Spænding ell. Strøm;
(man havde jo udelukkende sit Kendskab til
Elektricitetens Virkninger fra de galvaniske
Elementer). Man ensrettede derfor
Strømmen ved at føre Forbindelser fra hver enkelt
Vinding (Spole) til en i fast Forbindelse med
Ankeret anbragt Strømvender ell.
Kommutator. Fra denne blev Strømmen aftaget ved
to paa Kommutatoren slæbende Metalbørster,
som altsaa kom til at danne Maskinens
elektriske Poler. En Kommutator i sin simpleste
Form, 1 Spole og 2 Lameller, er vist i Fig. 2.
Det vil ses, at den Retning, hvori Spolen er
indskudt i Serie med den ydre Strømkreds,
skifter to Gange for hver Omdrejning.
I Modsætning til disse saakaldte
magnetoelektriske Maskiner frembringes i de
moderne Jævnstrømsdynamoer det magnetiske
Felt af Elektromagneter, hvorved man
kan opnaa langt stærkere Felter, hvilket igen
har til Følge, at Maskinerne bliver mindre i
Forhold til Effekten (Fig. 3). Magnetsystemet
 |
Fig. 1. Magnetoelektrisk Maskine (Alliancemaskine). |
|
Fig. 2. Skema af en topolet Dynamo med een Spole og to Kommutatorlameller. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
