Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - elektriske Maskiner og Transformatorer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der gaar gennem Jernet. Hvis Magneterne
byggedes af massivt Gods, vilde dette p. Gr. a. de
af Vekselfelterne inducerede
Hvirvelstrømme (se ndf. under Transformatorer) blive stærkt
opvarmet og give Anledning til Tab. Endvidere
findes der paa Vekselstrømsseriemotoren i
Serie med de andre Viklinger en særlig
Bevikling, Kompensationsviklingen til
Ophævelse af Ankerreaktionen. Denne vilde
nemlig ved disse Motorer bevirke et saa stort
Spændingsfald i Ankeret, at saavel Motorens
Ydeevne som dens Virkningsgrad vilde blive
betydeligt nedsat. Baade Hovedmagnet- og
Kompensationsviklingen er anbragt i Noter i
Magnetstellet, som derfor i Udseende minder en Del
om den asynkrone Motors Stator. Af andre
Kommutatormotorer skal omtales
Repulsionsmotoren. Dennes Anker er kortsluttet i
sig selv igennem Børsterne, som altsaa ikke har
nogen Forbindelse med den ydre Strømkilde.
Magnetstellet (Stator) har kun een Bevikling, der
forbindes til Strømkilden, hvorved Motoren
bliver af en særlig simpel Konstruktion; de i
Ankeret til Frembringelse af Trækkraft nødvendige
Sirømme frembringes ved Induktion fra
Statorfeltet. Motorens Hastighed kan reguleres
ved en simpel Forskydning af Børsterne. Med
en bestemt Børstestilling staar Motoren stille,
drejes Børsterne til den ene Side, gaar Motoren
i Gang i een Retning, drejes Børsterne til den
modsatte Side, faas modsat Omløbsretning. Denne
meget bekvemme Igangsætning og
Hastighedsregulering i Forbindelse med Motorens
udprægede. Seriekarakteristik har gjort den meget
anvendelig til Banedrift. En Repulsionsmotor er
vist i Fig. 19. Af Kommutatormotorer for
Vekselstrøm er der i den nyere Tid fremkommet
forsk. Konstruktioner af Shunt-Motorer
samt af
Trefase-Kommutatormotorer; disse skal dog ikke nærmere omtales.
Omformere. Hermed betegnes i Alm.
saadanne Maskiner, som omdanner, omformer,
Vekselstrøm til Jævnstrøm ell. omvendt. Der
anvendes hertil en Kombination af en
Vekselstrøms- og en Jævnstrømsmaskine, i Reglen paa
samme Aksel. Den synkrone
Motorgenerator og den asynkrone
Motorgenerator bestaar saaledes af en
Jævnstrømsdynamo koblet direkte til henh. en
synkron og en asynkron Motor (Fig. 20).
Betydelig bedre Nyttevirkning end i
Motorgeneratorerne opnaas ved Anvendelse af
Etankeromformere (Fig. 21). Her er det samme Anker
Bærer baade af Vekselstrømmen og
Jævnstrømmen. Omformeren er i Virkeligheden en alm.
Jævnstrømsmaskine, hvis Anker foruden med
Kommutator er forsynet med Slæberinge,
igennem hvilke Vekselstrømmen tilføres. Der
eksisterer ved disse et ganske bestemt Forhold
imellem den tilførte Vekselspænding og den afgivne
Jævnspænding; hvis dette Omsætningsforhold
ikke passer i det foreliggende Tilfælde (f. Eks.,
hvis Vekselstrømmen forefindes højspændt), maa
man anbringe en Transformator foran
Omformeren. En meget anvendt Omformer er
Kaskadeomformeren (Fig. 23), der bestaar
af en asynkron Motor, der er direkte koblet
til en Etankeromformer, hvis Bevikling er
elektrisk forbundet med den asynkrone Motors
Rotor. Man opnaar derved en trinvis Omformning
af Strømmen, idet denne i den asynkrone
Motor nedsættes til halvt Periodetal og derefter i
Etankeromformeren omsættes til Jævnstrøm
(Omformning i »Kaskade«); her behøves ingen
Transformator foran Omformeren, idet den
asynkrone Motors Stator kan vikles for den
paagældende Spænding. Omformeren løber
synkront, men kan i Modsætning til
Etankeromformeren, der ogsaa løber synkront, men maa
startes fra Jævnstrømssiden ell. med en særlig
 |
Fig. 22. Kaskadeomformer, 1000 KW. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
