Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - elektrisk Gnist, en kortvarig elektrisk Udladning igennem Luft ell. en anden Isolator - elektrisk Influens, d. s. s. elektrisk Fordeling. Se Elektrostatik. - elektrisk Kapacitet, se Elektrostatik. - elektrisk Klokke, se Ringeapparater. - elektrisk Klokkespil, se Elektrisermaskine. - elektrisk Kondensator er et til Optagelse af en statisk Ladning egnet Apparat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Selvinduktionskoefficient. Gnisten er at betragte som
en kortvarig Vekselstrømslysbue, idet
Elektrodefladerne holder sig glødende i den korte Tid,
den varer. At den i spektroskopisk Henseende
skiller sig noget fra den alm.
Jævnstrømslysbue, beror paa dens mange Gange større
Strømstyrke, der er af Størrelsesorden 1000 Ampère.
Den Varmeudvikling, der finder Sted i Gnisten,
betyder et Energitab, der gør, at de elektriske
Svingninger hurtigt dør hen. - Foruden Gnisten
ved elektriske Svingninger kan ogsaa Gnisten
fra store Induktorer have Karakter af en
kortvarig Lysbue. Omvendt kan Gnister, der faas
ved Udladning af et Leydnerbatteri, godt være
en Lystaagegnist, hvis man blot sørger for, at
der er tilstrækkelig stor Modstand i
Elektrodetilledningerne.
Glidegnister. Meget lange Gnister,
saakaldte Glidegnister, kan man faa ved
Udladninger langs en fast Isolators ell. Halvleders
Overflade. Hvis man f. Eks. lader Udladningen mellem
to spidse Poler (a og b} ske langs en (c. 2 mm tyk)
Glasplade (G), der paa Bagsiden er belagt med
Stanniol, med hvilket den ene Pol (a) er i
Forbindelse (se den skematiske Fig. 3), kan Gnisten
ved en Spænding paa c. 50000 Volt blive over
1 m lang, medens den samme Spænding mellem
to frie Kugler knap vilde give en 2 cm lang
Gnist. Man forklarer dette saaledes: Naar
Spændingen sættes pludseligt paa Polerne, af hvilke
vi for Simpelheds Skyld tænker os b positiv,
og a og Belægningen afledet til Jord, vil der
opstaa en Buskstrøm om b. Den Elektricitet, der
derved strømmer bort fra b, vil bindes af
Belægningen under Glaspladen, idet denne sammen
med Gnistbanen danner en Slags Leydnerflaske,
til hvis Opladning der medgaar en betydelig
Elektricitetsmængde. Buskstrømmen bliver
derfor usædvanlig stærk, og dette bevirker atter,
at dens Bane bliver særlig godt ledende. - Den
Ejendommelighed, at Ledningsevnen af Luft
vokser med Strømmen, kendes f. Eks. ogsaa fra
den elektriske Lysbue. - Naar Buskstrømmen
bc’s Bane derfor først er dannet, vil der p. Gr.
a. den gode Ledningsevne kun være ringe
Spændingsfald i den, og det vil omtr. være som
om den anvendte Spændingsforskel findes
mellem Polen a og Buskens Spids c. Denne vil nu
virke som en ny Elektrode, hvorfra
Buskstrømmen forplanter sig videre, indtil den naar hen
til Polen a. Den Hastighed, hvormed
Udbredelsen sker, er maalt at være af Størrelsesordenen
100 km/sek. Ogsaa andre lange Gnister, der
indledes ved stærke Buskstrømme, maa antages
at udbrede sig paa en lgn. Maade. Hertil hører
f. Eks. Lynet.
Kemiske Virkninger af den
elektriske Gnist. Den vigtigste af disse i
atmosfærisk Luft er, at Ilten forener sig med
Kvælstoffet til Kvælstofilter, en
Fremstillingsmaade af Kvælstofilter, som nu anvendes i det
store i den norske Salpeterindustri. (Litt.:
Müller-Pouillet, »Lehrbuch der Physik«
IV, 2, 3 [Braunschweig 1914]).
E. S. J.
 |
| Fig. 3. |
|
| Fig. 1. Glimmerkondensator i 4 Afdelinger. |
|
| Fig. 2. Billig Papirkondensator. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
