Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole / 57 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elektrolyse, kem. Sønderdeling ved elektrisk Strøm

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

reciproke Værdi af Modstanden i Ohm af en
Terning paa 1 cm³ (smlg. elektrisk
Ledningsmodstand). Ang. Bestemmelse af σ,
se Elektrolyters Ledningsevne.
Divideres σ med Koncentrationen (maalt ved
Antallet af Gramækvivalenter i 1 cm³ af
Opløsningen), faas Ækvivalentledningsevnen Λ,
der kun er afhængig af Dissociationsgraden og
Ionernes Bevægelighed, altsaa for en bestemt
Elektrolyt proportional med Dissociationsgraden.
For en uendelig stærkt fortyndet Opløsning maa
Dissociationen være fuldstændig, da Ionernes
indbyrdes Afstande bliver saa store, at de ikke
paavirker hverandre; den dertil svarende
Ækvivalentledningsevne betegnes ved Λ∞. For de
godt ledende og altsaa stærkt dissocierede (de
»stærke«) Elektrolyter (mange Salte og de
stærke Syrer og Baser) kræves der ikke urimelig
stor Fortynding for praktisk talt at naa denne
Værdi. For en anden Koncentration faas da
Dissociationsgraden som Forholdet Λ: Λ∞. (Den
saaledes bestemte Dissociationsgrad passer ret
godt med de ad andre Veje, f. Eks. ved Maaling
af osmotisk Tryk ell. af de derved bestemte fys.
Egenskaber, fundne, smlg. Ionteori). Flg.
Tabel, der gælder for Klorkalium (KCl), skal
give en Forestilling om Dissociationsgradens
Variation med Koncentrationen, maalt ved
Antal Gramækvivalenter i Literen.
Tilnærmelsesvis gælder Tabellen for alle andre Salte af
monovalente Ioner, da de alle er nogenlunde lige
stærkt dissocierede. Dog har Bjerrum nylig
paapeget, at meget tyder paa, at de stærke
Elektrolyter altid er praktisk talt fuldstændig
dissocierede, selv i koncentrerede Opløsninger;
Variationen i Ledningsevne og de andre
Egenskaber, som man hidtil har forklaret ved at antage
Forandring i Dissociationsgraden med
Koncentrationen, skyldes da Ionernes gensidige
Indvirkninger.

Koncentration	Dissociationsgrad
1	0,75
0,1	0,85
0,01	0,93
0,001	0,97
0,0001	0,99

Betydeligt svagere dissocierede er Salte, der
som ZnSO₄ og CuSO₄ spaltes i 2 divalente Ioner;
saaledes er Dissociationsgraden for disse Salte
for Koncentrationen 1 kun c. 25 %. Bl. Syrerne
og Baserne med monovalente Ioner træffes
meget store Forskelligheder; nogle som Saltsyre ell.
Kalium- og Natriumhydroxyd er lige saa stærkt
dissocierede som de førstnævnte Salte, medens
mange især organiske Syrer, som Eddikesyre,
ell. svage Baser som Ammoniak kun er yderst
svagt dissocierede (for Koncentrationen 0,1 kun
et Par Procent). For Stoffer, der som Svovlsyre
spaltes i mere end 2 Ioner, kan simple Regler
ikke angives; her er Mulighed for trinvis
Dissociation.

Selve Ledningsfylden σ vokser for
fortyndede Opløsninger med Koncentrationen, da i
Beg. Koncentrationsforøgelsen virker stærkere
end den formindskede Dissociation, men
Tilvæksten bliver langsommere og langsommere,
saa at σ for de Stoffer, der er tilstrækkelig
opløselige, naar et Maksimum, hvorfra den igen
aftager. For Svovlsyre-Vandblandinger ligger
Maksimum af σ ved 30 % Svovlsyre; for
stærkere Syrer aftager σ igen hurtigt, og for ren
Svovlsyre er den som omtalt overordentlig lille.
Tabel over σ for nogle vigtige Elektrolyter
findes i Art. Elektrolyters
Ledningsevne.

Hvad Ionernes Bevægelighed angaar, faas
Forholdet mellem Anionens og Kationens
Hastigheder ved at bestemme de før omtalte
Koncentrationsændringer, som ledsager Strømmens
Gennemgang; dette blev allerede gjort af
Hittorf. Sammenhængen oplyses af den skematiske
Fig. 5. I skal fremstille den opr. Opløsning med
8 positive og 8 negative Ioner; Anoden befinder
sig ved A og Katoden ved K; det midterste af
Vædsken tænkes afgrænset ved f. Eks. to porøse
Skillevægge. Vi tænker os først, at Anion og
Kation gaar lige hurtigt. II viser da Forholdet,
naar Strømmen har gaaet saa længe, at en Ion
af hver Slags er passeret igennem Skillevæggene;
der er da blevet udskilt 2 Ioner ved hver af
Elektroderne; Opløsningen i Midten er
uforandret, men omkr. Elektroderne er den blevet
fortyndet, og lige stærkt ved begge, thi i
St f. 3 Ioner findes der nu kun 2 af hver Slags.
III viser Forholdet, naar Kationen gaar
dobbelt saa hurtigt som Anionen, og naar
Strømmen har gaaet saa længe (fra Tilstanden I), at
en Anion og altsaa 2 Kationer har passeret
Skillevæggene. Der er da udskilt 3 Ioner ved
hver af Elektroderne; Opløsningen i Midten er
stadig uforandret, men nu er Opløsningen
blevet stærkere fortyndet ved Anoden end ved
Katoden, idet der er forsvundet 2 Ioner ved A
mod kun 1 ved K. Det indses, at i alle Tilfælde
er Forholdet mellem Anionens og Kationens
Hastighed lig Forholdet mellem
Koncentrationsformindskelsen ved Katoden og ved Anoden.
Her er dog forudsat, at de Ioner, der har
afgivet deres Ladning, udskilles; hvis man f. Eks.
elektrolyserer CuSO₄ mellem Kobberelektroder,
vil de ved Anoden udskilte SO₄-Ioner forene sig
med Kobberet og gendanne CuS0₄, saa at
Opløsningen tværtimod vil blive mere koncentreret
ved Anoden; begge Koncentrationsændringerne
iagttages særlig let netop i dette Tilfælde.

Fig. 5.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>