Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elektrometer, Apparat til Maaling af elektrisk Spændingsforskel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
foran Sølvspejlet, saaledes at dens Billede
falder i Bladenes Plan, hvorved Parallakse
undgaas.
En meget ringe Kapacitet har Wulf’s
Kvartstraadelektrometer, som er
skematisk vist i Fig. 2. Det bestaar af to yderst
tynde, platinerede Kvartstraade ophængte ved
Siden af hinanden og forenede forneden, saa
at de danner en Sløjfe, der er belastet med
en yderst ringe Vægt, f. Eks. et lille Stykke
Stanniol. Naar Traadene lades, frastøder de
hinanden, og Sløjfen vider sig ud.
Maaleomraadet for de her beskrevne E. er fra c. 50 til c.
200 Volt. Et E. til høje Spændinger er Braun’s
E. (Fig. 3), i hvilket Bladet er erstattet med en
Aluminiumsviser. Maaleomraadet er f. Eks. fra
500 til 1500 Volt.
I de hidtil omtalte E. er Udslaget uafhængig
af Spændingens Fortegn, og saadanne E. vil
være ufølsomme for meget smaa Spændinger.
I de flg. Bladelektrometre er
Følsomheden større, og
Udslaget sker til modsatte Sider for
modsatte Spændinger, hvad der
opnaas ved at anvende en
Hjælpespænding. Fig. 4 viser det
Bohnenberger-Hankel-ske E. Et
Guldblad hænger ned
mellem to Metalplader (a g), der holdes
paa lige store, men modsatte
Spændinger ved en Tørsøjle (c f), hvis Midte er
afledet til Jord. Ved dette E. kan man endnu
aflæse en Hundrededel af en Volt. Moderne
E.-Konstruktioner af lgn. Princip er Edelmann’s
og Lutz’s Strengelektrometre, hvor Guldbladet
er erstattet af en svagt spændt, yderst tynd
Traad af Metal ell. platineret Kvarts.
Ogsaa det af C. T. R. Wilson konstruerede
saakaldte Hældnings (tilted)- E. (Fig. 5)
kan henregnes til samme Princip. Guldbladet
L sidder paa Metalstangen R, der er isoleret
fra den omsluttende Metalkasse ved en
Svovlprop. Over for Guldbladet er anbragt den
ligeledes isolerede Plade P, der holdes paa en
konstant Spænding af et Par Hundrede Volt.
Udslaget iagttages ved Hjælp af et Mikroskop med
Okularmikrometer. For en given Spænding af
P afhænger Følsomheden af Elektrometerhusets
Hældningsvinkel. Ved en vis Vinkel bliver
Bladet instabilt, og tæt ved denne Stilling har E.
sin største Følsomhed. Man begynder derfor
med at aflede Guldbladet til Jord og ændre
paa Hældningen, indtil denne Stilling er naaet. 1
Volt kan da give 4 mm Udslag.
Naalelektrometre. Det mest kendte af disse er
Kvadrantelektrometret, der er
konstrueret af Lord Kelvin (W. Thomson). Det
bestaar af en flad Metaldaase (Fig. 6 og 7),
der ved to paa hinanden vinkelrette Snit er
delt i fire ens Dele, A B C D, de saakaldte
Kvadranter. Kvadranterne bæres af isolerende
 |
| Fig. 5. |
|
| Fig. 6. |
|
| Fig. 7. |
|
| Fig. 8. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
