Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole / 70 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elektron (pl. Elektroner) - Elektron, Rav; E. eller Elektrum kaldes ogsaa en lysegul Legering af Guld og Sølv med mere end 20 % Sølv - Elektronik, Læren om Elektroner, se Elektron og Elektronteorien. - Elektronteorien, den Elektricitetsteori, der fører alle elektromagnetiske Fænomener tilbage til Virkninger af Elektroner

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

muligt at undersøge Sagen ved Hjælp af de
hurtige β-Straaler, idet man paa sædvanlig
Maade bestemmer deres specifikke Ladning e/m
ved Afbøjningsforsøg; det er da den
transversale Masse, man faar bestemt. De første Forsøg
blev gjorte af Kaufmann (1902). De
nøjagtigste Forsøg bekræfter Lorentz’ Antagelse, at
E. under Bevægelsen trækker sig sammen i
Bevægelsesretningen i Forholdet kvadratrod(1-v²/c²)):1 (c er
Lysets Hastighed), medens Dimensionerne
vinkelret paa Bevægelsesretningen bliver
uforandrede; kugleformede E. bliver altsaa til
fladtrykte Ellipsoider. Endvidere udledes af
Forsøgene, da man ekstrapolerer til den rigtige
Værdi af e/m for meget smaa Hastigheder, at
hele E.’s Masse er elektromagnetisk, saa at en
E. slet ikke indeholder alm. Masse, ikke er en
Massepartikel med elektrisk Ladning, men
virkelig et Elektricitetsatom. Under denne
Forudsætning kan af det nævnte Udtryk for m0
beregnes E.’s Radius a, hvis den er kugleformet;
man finder c. 2·10^÷13 cm. Flg. Tabel viser,
hvor mange Gange E.’s Masse m ved forsk.
Hastigheder v (udtrykt som Brøkdele af Lysets
Hastighed c) er større end deres Masse m0
ved meget lille Hastighed.

v/c	m/mo
0,1	1,005
0,5	1,155
0,9	2,29
0,99	7,09
0,998	15,82

Imidlertid fører
Relativitetsprincippet (s. d.) til, at al Masse skal variere med
Hastigheden netop paa den Maade, som Lorentz
havde udregnet for E. ud fra sine specielle
Forudsætninger, og som Forsøgene havde vist.
Disse kan derfor ogsaa siges at bekræfte
Relativitetsprincippet, men det er da ikke muligt at
udlede af dem, at E.’s Masse udelukkende er
elektromagnetisk, og man kan følgelig heller
intet sige om E.’s Størrelse, ud over, at den
anførte Værdi er en lavere Grænse for a.
Alligevel er det vel det rimeligste ogsaa under
Antagelse af Relativitetsprincippet at antage, at
E.’s hele Masse er elektromagnetisk; derved
kommer i hvert Fald til Udtryk en
Overbevisning om, at disse de mindste Elementpartikler,
der kendes, har en Træghed af en ganske
anden Natur end den alm.

Som nævnt gives der ikke positive E.; der
er altsaa en fundamental Forskel mellem
positiv og negativ Elektricitet. Man kender vel
ogsaa Straaler af positivt ladede Partikler i
Udladningsrør, nemlig Kanalstraaler og
Anodestraaler (s. d.), men de bestaar af
positivt ladede Atomer af henh. Luftarterne i
Røret og Stoffer fra Anoden, altsaa Atomer, der
har mistet en ell. fl. E. At dette er Tilfældet,
godtgøres for det første ved Bestemmelse af
den specifikke Ladning for disse Partikler.
Desuden lyser Kanal- og Anodestraalepartikler med
det for de paagældende Stoffer karakteristiske
Spektrum, medens Katodestraalepartikler ikke
selv lyser, kun frembringer Fluorescens, naar
de absorberes af visse Stoffer; at det er selve
Kanalstraalepartiklerne, der lyser, blev vist af
Stark, idet han fandt, at Spektrallinierne var
forskudte efter Doppler’s Princip, naar
Spektroskopet var opstillet saaledes, at
Kanalstraalepartiklerne bevægede sig hen mod dettes Spalte.
Til Forskel fra E. kan Kanalstraalepartiklerne
ogsaa omlades undervejs, blive neutrale, ja
endogsaa optage fl. E. end nødvendigt dertil,
saa at de bliver negativt ladede. -
Rutherford er især ved radioaktive Undersøgelser
blevet ført til at antage Stoffernes Atomer
opbyggede af en overordentlig lille, positivt ladet
Kerne, indeholdende næsten hele Atomets
Masse og omkredset af E.; Kernens positive Ladning
maa være lig E.’s samlede negative, altsaa lige
saa mange positive Elementarkvanter, som der
er E.; dette Antal synes at være lig
Grundstoffets Nummer i det periodiske System. Kernerne
synes i Størrelse ikke at være meget forsk. fra
E. Denne Rutherford’s Atommodel, der
er blevet videre udformet paa ejendommelig
Maade af Bohr, er blevet stærkt støttet af de
sidste Aars Forskning og er f. T. i særlig Grad
Genstand for Fysikernes Interesse;
Rutherford’s Opdagelse af, at Atomets Masse og
positive Ladning er koncentreret i en saadan
umaadelig lille Kerne, maa i Bet. for vor
Forstaaelse af Atomets Bygning sidestilles med
selve E.’s Opdagelse. Efter denne Opfattelse er
der altsaa lige saa mange forsk. Slags positive
Elementarpartikler, som der er forsk. Atomer,
nemlig disses Kerner; det synes ikke at være
muligt at ændre det mindste ved disse Kerner
ell. deres Ladning ved fys. ell. kem. Midler.
Rutherford har direkte vist, at de positivt
ladede α-Partikler, som udsendes fra radioaktive
Stoffer, bestaar af Helium; de indeholder 2
positive Elementarladninger og maa efter denne
Opfattelse være Heliumkerner. Da disse maa
komme fra de radioaktive Stoffers Atomkerner,
er altsaa Helium i hvert Fald en Bestanddel
af disse. Men da de radioaktive Stoffer tillige
udsender negative E. som β-Partikler, maa
deres Kerner tillige indeholde saadanne. Kernerne
er følgelig opbyggede af simplere Bestanddele,
men vore fys. og kem. Midler formaar ikke at
frembringe nogen Forandring i deres
Opbygning, og man har i Øjeblikket ingen Forestilling
om den (se nærmere Radioaktivitet).
(Litt.: Ang. det eksperimentelle, f. Eks.
Müller-Pouillet, »Lehrbuch der Physik«, Bd
IV 2, 3 [Braunschweig 1914]. Ang. det teoretiske,
se under Elektronteori).
H. M. H.

Elektron [gr. ’e-], Rav; E. eller Elektrum
kaldes ogsaa en lysegul Legering af Guld og
Sølv med mere end 20 % Sølv, som findes i
Kongsberg, Sibirien og Columbia; i Oldtiden
forstodes ved disse Betegnelser en Legering af 75
Dele Guld og 25 Dele Sølv, der anvendtes til
Kunstgenstande og til Mønt. Ogsaa en
Nysølvlegering af 8 Dele Kobber, 3,5 Dele Zink og 4
Dele Nikkel, som har det stærkt polerede Sølvs
blaalige Skær og løber mindre an end dette,
kaldes E.
Carl J.

Elektronik, Læren om Elektroner, se
Elektron og Elektronteorien.

Elektronteorien, den Elektricitetsteori, der
fører alle elektromagnetiske Fænomener tilbage
til Virkninger af Elektroner. Den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>