Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole / 78 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elektrostatik, Læren om hvilende elektriske Ladninger og om det til disse hørende elektriske Felt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

to modsat elektriske Stænger tiltrækker
altsaa hinanden. Det samme sker med de to
Hyldemarvskugler, der berøres hver med sin
Stang. Derimod vil to Kugler, som begge er
berørte med den gnedne Glasstang ell. begge
med den gnedne Lakstang, frastøde
hinanden. Alle Forsøg over dette Forhold viser,
at ensartet elektriserede Legemer
frastøder hinanden, modsat
elektriserede tiltrækker hinanden.
Coulomb viste ved sin Snovægt (s. d.), at
Tiltrækningen ell. Frastødningen mellem to
elektriske Legemer, der er smaa i Sammenligning
med Afstanden mellem dem, forholder sig
omvendt som Kvadratet paa deres indbyrdes
Afstand. Forøges denne f. Eks. til det tredobbelte,
formindskes Kraften mellem Legemerne til en
Niendedel. Men Kraftens Størrelse beror tillige
paa Elektriseringens Styrke ell., som man siger,
paa Størrelsen af Legemernes elektriske
Ladninger. Hvis et elektrisk Legeme A virker paa et
elektrisk Legeme C med samme Kraft som den,
hvormed et andet elektrisk Legeme B vilde
virke paa C, naar B anbragtes paa A’s Plads,
siges A og B at have lige store Ladninger. Hvis
derimod B virker paa C med en Kraft, der er
f. Eks. 7 Gange saa stor som den, hvormed A
virker, har B 7 Gange saa stor Ladning som A.
Hvis to smaa Legemer med lige store
Ladninger paavirker hinanden med Kraften 1 Dyn,
naar de er 1 cm fra hinanden, har hvert af dem
Enhed af Ladning. Loven om smaa
elektriserede Legemers indbyrdes Tiltrækninger og

Frastødninger kan skrives F =	Q1 Q2	, hvor Q1 og
	r2

Q₂ er de to Legemers Ladninger
(Elektricitetsmængder), r deres Afstand fra hinanden maalt
i cm og F Kraften maalt i Dyn. Den er en
Frastødning, hvis Q1 og Q2 er Ladninger af
samme Art, i modsat Fald en Tiltrækning. En
anden Maade at sammenligne Ladninger paa
er følgende: Paa et E.’s Plade sættes et
Metalkar (Fig. 1), der saa vidt muligt holdes
lukket foroven med et Metallaag. Ned i dette Kar
fører man et isoleret elektrisk Legeme, f. Eks.
en elektriseret Metalkugle, der hænger i en
Silketraad. Elektroskopet vil da gøre et
Udslag, og dette Udslag vil holde sig uforandret,
paa hvilket Sted inde i Karret man end
anbringer Kuglen. To Legemer A og B, som ved
at undersøges paa denne Maade frembringer
lige store Udslag paa Elektroskopet, har lige
store Ladninger. Hvis et tredie Legeme C
ved at anbringes i Metalkarret kan fremkalde
samme Udslag, som A og B fremkalder, naar
de samtidig sænkes i Karret, har C dobbelt saa
stor Ladning som A ell. B. Hvis A og C
tilsammen giver samme Udslag, som et fjerde
Legeme D kan fremkalde alene, har D 3 Gange
saa stor Ladning som A o. s. v. - To Legemer,
der gnides paa hinanden, faar lige store og
modsatte Ladninger, hvilket man kan vise ved
at fæste dem hvert paa sit Glasskaft og gnide
dem mod hinanden nede i Metalkarret;
Elektroskopet gør intet Udslag, før det ene af dem
tages ud af Karret, og det gør lige store Udslag,
men med modsatte Ladninger, hvilket af dem
der tages ud. Ladningen paa Metal ell. en anden
Leder kan flyttes helt ell. delvis over paa et
andet Legeme uden at forandre sin Størrelse.
Bringer man fl. isolerede Legemer, hvoraf nogle
er ladede, andre ikke, ned i Karret, vil
Elektroskopets Udslag ikke forandres, naar
Legemerne bringes til at røre ved hverandre. Den
samlede Ladnings Størrelse bliver altsaa
uforandret trods Omflytningen. - I Rummet uden
om ethvert ladet Legeme virker der elektriske
Kræfter, og Rummet kaldes derfor et
elektrisk Felt. Anbringer man i Feltet et lille
Legeme (en Hyldemarvskugle, en lille Stump
Bladguld), der bærer en elektrisk Ladning, vil
Feltet paavirke dette Legeme med en Kraft,
der sædvanlig er forsk. i Størrelse og Retning
paa forsk. Steder i Feltet. Den Kraft, hvormed
Feltet paavirker et lille Legeme, der har
Enhed af positiv Ladning, er Maal for Feltets
Styrke ell. Intensitet i det Punkt, hvor
Legemet findes, og den Bane,
samme Legeme vilde
beskrive, hvis det overalt
uhindret kunde følge de
elektriske Kræfters
Paavirkning, kaldes en
Kraftlinie. Da man har
vedtaget, at Kraftlinien skal
være bestemt ved et
positivt Legemes Bevægelse,
siger man, at den gaar fra
et Legeme med positiv
Ladning til et Legeme med
negativ Ladning. Gaar man
ud fra den Antagelse, at
hver lille Del af en elektrisk
Ladning virker paa enhver
anden lille Del med en
Kraft, der forholder sig som
Produktet af de to
Ladninger og omvendt som
Kvadratet paa Afstanden
mellem dem, kan man bevise en
Række Sætninger om Ladningerne paa
Ledere og om Feltet imellem dem, hvoraf
nogle her skal anføres uden matematisk
Bevis. Vi antager, at der ingen andre Isolatorer
findes i Feltet end Luft; i modsat Fald bliver
Forholdene mere indviklede. Ladningen
paa en Leder findes kun paa dens
Overflade; i Lederens Indre findes ingen Ladninger
og intet elektrisk Felt. Faraday dannede en
stor Trækasse, som han beklædte med Metal;
han gik ind i den, forsynet med fine
Elektroskoper, lukkede den og lod Kassen, som var
opstillet paa isolerende Fødder, elektrisere
stærkt. Der var intet Spor af elektriske
Virkninger at opdage i dens Indre. Feltet findes
altsaa kun i Luften mellem Lederne. Enhver
Kraftlinie i det gaar fra en positiv ladet
Overflade til en negativ ladet; den taber sig ikke i
Luften. Positive og negative Ladninger bliver
herefter at opfatte som Fænomener, der viser
sig i de Grænseflader, hvor Feltet afbrydes af
et ledende Legeme. Ved den elektriske
Spænding (Potential) i et Punkt forstaar man
det Arbejde, der udfordres for at føre Enhed
af positiv Elektricitet fra Jorden hen til Punktet;
behøves der intet Arbejde hertil, men udfører

Fig. 1.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>