Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elektrotypi kaldes den Gren af Galvanoplastikken, ved hvilken der ved Kobberudfældning fremstilles Reliefkopier af Typesats - Elektrotypograf, en Satsstøbningsmaskine - Elektrum (lat.), d. s. s. Elektron. - Elektryon, gr. Sagnheros, Søn af Perseus og Andromeda, Fader til Alkmene. - Element (psykol.) er enhver Bevidsthedstilstand, der ved psykologisk Analyse ikke kan opløses - Elementarkorn er en Betegnelse, som er brugt dels om Mikrosomer (se Celle, S. 681) - Elementer er Betegnelse for de Stoffer, som de ældste gr. Naturfilosoffer antog for Grundprincipper - Elementer, se galvaniske Elementer. - Elementer, i Astronomien de Bestemmelsesstykker, som er nødvendige for at kunne forfølge et Himmellegemes Bevægelse i Verdensrummet - Elementer (kern.), se Grundstoffer. - elementær (lat.), i Alm. hvad der hører til Elementerne ell. Grundbestanddelene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Illustrationer i Træsnit o. l. E. har til Formaal at
bevare Originalerne mod Slid, naar det Antal
Eksemplarer, der skal udføres i Bogtryk, er
meget stort. Se Galvanoplastik.
E. S-r.
Elektrotypograf, en Satsstøbningsmaskine,
opfundet omkr. Aarhundredskiftet af to
ungarske Ingeniører, Méray og Rószar; Maskinen,
der i Princippet har Lighed med Monotype,
opfyldte ikke de store Forventninger, som
stilledes til den. Siemens & Schuckert i Nürnberg,
der havde overtaget Fabrikationen, opgav den
for nogle Aar siden. Se Sættemaskiner.
E. S-r.
Elektrum (lat.), d. s. s. Elektron.
Elektryon, gr. Sagnheros, Søn af Perseus
og Andromeda, Fader til Alkmene.
Element (psykol.) er enhver
Bevidsthedstilstand, der ved psykologisk Analyse ikke kan
opløses, hvilket erkendes af, at Tilstanden vel
som Helhed, men aldrig delvis, lader sig
paavise i andre Tilstande. Hvis man i en Række
Sanseiagttagelser, f. Eks. af Æbler, Postkasser,
Blomster o. s. v. finder et fælles Led, f. Eks.
Fornemmelsen rødt, saa er de nævnte
Iagttagelser aabenbart sammensatte. Kunde man nu
i denne Fornemmelse af rødt paavise et Led,
som det havde fælles med andre
Farvefornemmelser, f. Eks. med gult, grønt o. s. v., saa vilde
Fornemmelsen rødt aabenbart være sammensat
af dette for de forsk. Farver fælles Led og noget
mere. Men en saadan Opløsning af
Farvefornemmelserne synes ikke at være mulig; disse
Fornemmelser kan vel som Helhed, men aldrig
delvis indgaa i mere sammensatte Tilstande,
hvorfor de betragtes som psykiske E., hvilket
ogsaa gælder de fleste andre Fornemmelser paa
de forsk. Sanseomraader og desuden
Følelsestonerne Lyst og Ulyst. Men nogen Sikkerhed
for, at de Fænomener, der i et givet Øjeblik
opstilles som psykiske E., virkelig er
uopløselige, har man ikke. Det viser sig nemlig
jævnlig, at samtidig givne Fornemmelser smelter
sammen til ny Tilstande, hvori Komponenterne
ikke kan adskilles, medens dette derimod let
lader sig gøre, hvis de følger efter hinanden.
Det er derfor ingenlunde utænkeligt, at det, der
nu i Psykologien betragtes som E., i
Virkeligheden er sammensat af fl., samtidige
Elementartilstande, af hvilke Selviagttagelsen kun
under særlige Omstændigheder viser Spor.
Alfr. L.
Elementarkorn er en, Betegnelse, som er
brugt dels om Mikrosomer (se Celle, S. 681),
dels om Smaakornene i Kerne-Traadnettet (se
Celle, S. 682); endelig har man ogsaa som E.
ell. »Granula« betegnet de hypotetiske mindste
Legemer - ogsaa kaldte »Miceller« -, som
skulde være organiserede Dannelses-Elementer.
W. J.
Elementer er Betegnelse for de Stoffer,
som de ældste gr. Naturfilosoffer antog for
Grundprincipper. Opstillingen af de fire E. -
Ild, Luft, Vand, Jord - skyldes Empedokles,
der kombinerede Forgængernes Teorier, og
denne Lære blev af uhyre hist. Bet., fordi den blev
optaget af Aristoteles; som et 5. E. gjaldt det af
Pythagoræerne opstillede, Æteren, der var af en
renere Art end de andre, og i Middelalderens
Filosofi anvendes som Betegnelse for det
aandelige, Kvintessens (quinta essentia).
W. N.
Elementer, se galvaniske Elementer.
Elementer, i Astronomien de
Bestemmelsesstykker, som er nødvendige for at kunne
forfølge et Himmellegemes Bevægelse i
Verdensrummet og for at kunne beregne den Retning,
hvori det til enhver Tid ses fra Jorden. For
Planeterne og de Kometer, der bevæger sig i
Ellipser, i hvis ene Brændpunkt Solen staar,
er det nødvendigt og tilstrækkeligt at kende 6
Størrelser for i Forbindelse med de bekendte
Love for Planeternes Bevægelse til enhver Tid
at bestemme Planetens Sted. Disse 6 E. er flg.:
1) Den opstigende Knudes Længde (Ω), 2)
Inklinationen (i); ved disse to E. bestemmes
Beliggenheden af det Plan, hvori Planeten
bevæger sig. 3) Periheliets Længde (i Banen) (π),
hvorved Ellipsens (Apsideliniens) Beliggenhed i
Planet bestemmes; som oftest angiver man ikke
π, men π - Ω = ω ɔ: Vinklen mellem Perihel
og Knuden. 4) Ellipsens store Halvakse
(Middelafstand) (a), 5) Ellipsens Ekscentricitet (e); ved
disse to E. bestemmes Ellipsens Størrelse og
Figur. 6) Planetens Længde i Epoken (L),
hvorved Planetens Sted til et bestemt Øjeblik er
bestemt. Til denne Epoke vælges gerne for de
større Planeter Beg. ell. Midten af Aarh. Som
7. E. medtages som oftest den midlere daglige
Bevægelse (μ); divideres denne i 360°, har man
Omløbstiden, der efter den tredie Kepler’ske
Lov er afhængig af Middelafstanden, hvorved
altsaa egl. dette 7. E. ikke behøvedes at opføres
særskilt. Strengt taget skulde man ogsaa opgive
Planetens Masse, men man bortser herfra, da
denne er saa lille i Sammenligning med Solens
Masse. Ved Planeternes Maaner er vedk.
Planet Centrallegemet, og i St f. Perihel har man
her Perigæum, Perijovium o. s. v. P. Gr. a.
Præcessionen maa man angive, for hvilket
Ækvinoks Ω, i og π gælder, og da E. med
Undtagelse af den store Halvakse (a) p. Gr. a.
Perturbationer af de øvrige Planeter
undergaar langsomme Forandringer, maa disse
opgives (f. Eks. pr Aar). For de parabolske
Kometbaner falder Ekscentriciteten (= 1), den
halve store Akse (α) og Omløbstiden bort;
i St f. opgiver man Perihelafstand (q) fra Solen
og har altsaa kun 5 Elementer. Til Epoken
vælges det Moment, da Kometen passerer sit
Perihel. Ved Dobbeltstjernesystemer har man
foruden de nævnte 6 elliptiske E. ogsaa som 7.
E. Omløbstiden, der optræder som et
selvstændigt E., fordi man ikke kender Systemets Masse.
J. Fr. S.
Elementer (kem.), se Grundstoffer.
elementær (lat.), i Alm. hvad der hører til
Elementerne ell. Grundbestanddelene; dernæst
hvad der vedrører Begyndelsesgrundene for
menneskelig Kundskab og Viden ell.
Grundbestanddelene ell. Grundtrækkene af en Videnskab.
En Elementæranalyse opløser en Sag i dens
Elementer; en Elementærundervisning
begrænser sig til at give Elementerne af en
Viden ell. Færdighed. I Modsætning til den
videnskabelige Undervisning, der foredrager
Videnskaben i Sammenhæng, søger den kun at
bringe de mest enkle Bestanddele til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
