Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eleusis, By i Attike, nu ubetydelig - Eleuthera, en af Bahama-Øerne - Eleutherata d. s, s. Coleoptera, se Biller. - Eleutheropolis, det gr. Navn for Betogabra, By omtr. midtvejs imellem Jerusalem og Gaza
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fremstillede Demeter’s Smerte ved Tabet af
Datteren, hendes Fortvivlelse, medens hun
forgæves søgte efter hende, og hendes Glæde over
Gensynet, da Persefone vendte tilbage fra
Dødsriget. - Adgangen til at blive indviet stod aaben
for enhver Græker, ligegyldig om han var Mand
ell. Kvinde, Slave ell. Fribaaren; man maatte
kun henvende sig til et Medlem af en af de to
Præsteslægter (se ndf.), der saa var »Vejleder«
(Mystagogos) under Optagelsen. Efter en
foreløbig Indvielse ved »de smaa Mysterier« (se
ndf.) optoges man et halvt Aar senere ved de
store Eleusiner i Mysternes Kreds. Der synes
at have været forsk. Grader bl. de Indviede;
kun de øverste blev »Beskuere« (Epoptai) ɔ: fik
Adgang til alle de hellige Handlinger. Fig. 1
gengiver et antikt Relief, som forestiller
Indvielsen. Længst til højre staar den Indtrædende,
indhyllet i et Løveskind; han bringer en Gris
som Offer; en Præst, der holder Offerkagen i
sin venstre Haand, gyder Vand paa Offerdyret.
I Midten sidder den Indtrædende med tilhyllet
Hoved; bag ham staar en Kvinde, sandsynligvis
Hierofantis (se ndf.), som holder et ved
Indvielsen brugt Redskab over hans Hoved.
Gruppen til venstre forestiller den siddende Demeter
og Persefone; den nyoptagne Mystes nærmer sig
fortrolig til Gudinderne.
Præsteskabet. Den øverste Præst ved
Helligdommen i E. kaldtes Hierofantes
(»Fremviser«); ved hans Side stod en tilsvarende
Præstinde, Hierofantis; begge skulde tilhøre
Eumolpidernes Slægt; i deres præstelige Stilling, som
var livsvarig, maatte de ikke føre deres
borgerlige Navn. Den anden Præst hed Daduchos,
efter ham fulgte Keryx (»Herolden«) og
Alterpræsten; disse 3 toges af Kerykernes Slægt.
Foruden dem fungerede forsk. mere underordnede
Præster og Tempeltjenere. Paa Statens Vegne
drog Archon Basileus og 4 Epimeleter Omsorg
for Gudsdyrkelsen.
Festerne. Hvert Aar fejredes to
betydeligere Fester for de eleusinske Guddomme: i
Maaneden Anthesterion de smaa Mysterier i
Agrai, en Forstad til Athen, i Maaneden
Boedromion de store Eleusinier, der varede i fl.
Dage. Første Dag samledes de Indviede til en
Renselsesceremoni ved Havet, de flg. Dage
optoges af Ofringer og Processioner, hvis
Midtpunkt var Eleusinion i Athen. Den 20.
Boedromion fandt det store Optog Sted; Deltagerne,
der var iførte hvide Klæder, drog med Iakchos’
Billede i Spidsen under Afsyngelse af
Processionssange ad den hellige Vej til E. Den 21.
var Hoveddagen; der bragtes Ofringer, opførtes
Fakkeldanse, og om Natten foregik Mysterierne
i den store hellige Hal. Festen afsluttedes med
Kamplege, baade gymniske, hippiske og
musiske.
Helligdommens Topografi. 1815
foretog det eng. Society of Dilettanti, 1860-61
den fr. Arkæolog Fr. Lenormant mindre
Undersøgelser i E.’s Ruiner. En fuldstændig
Udgravning begyndte først 1882 under Ledelse af det
gr. arkæol. Selskab, efter at Regeringen havde
eksproprieret de Huse, som laa over Ruinerne.
Helligdommen, af hvis Ringmur den nordligste
Del er føjet til ved en Udvidelse under
Romertiden, omfattede et stort Antal Bygninger. Et
lille Artemis-Tempel (Planen Nr. 1) ligger uden
for den store Portbygning (Nr. 2), der er opført
i Kejsertiden efter samme Mønster som
Propylæerne paa Athen’s Akropolis. En ældre
Portbygning (3), som omkr. Midten af 1. Aarh. f.
Kr. blev restaureret af Appius Claudius Pulcher,
ligger længere inde. Herfra fører
Processionsvejen hen imod den hellige Hal. Til højre for
Vejen ses Rester af fl. mindre Anlæg,
hvoriblandt et Tempel for Pluton (4), en Bygning,
som antages for Skatkammer (5), og
Fundamenter af 2 Templer af ukendt Bestemmelse (6
og 7). Ved Ringmuren mod SV. laa en Bygning
(mulig Raadhus), der i Romertiden veg
Pladsen for 2 Søjlehaller (8-9). Den hellige Hal,
det saakaldte Telesterion (10), er blevet ombygget
fl. Gange. 480 f. Kr. ødelagde Xerxes’ Hær den
ældre Bygning, der antages at hidrøre fra
Peisistratos’ Tid. Over dens Ruiner byggedes i Slutn.
af 5. Aarh. f. Kr. en ny, langt større Hal, i
hvis Indre, som er 54,15 m langt, 51,80 m bredt,
der fandtes 7X6 Søjler; langs Væggene gik der
trappeformede Siddepladser, der efter en
Beregning har kunnet rumme 3000 Personer. En
Klippeterrasse (11), hvortil der førte Trapper,
gav Adgang til en øvre Etage ell. til et Taganlæg.
Strabon og Vitruvius lader Telesterion være
opført af Iktinos, Parthenons Bygmester;
Plutarchos nævner 3 andre Arkitekter. I Slutn. af
4. Aarh. f. Kr. byggede Filon en Søjlehal foran
den sydvestlige Side; den var 55,91 m lang,
11,50 m dyb med 12 doriske Søjler i Fronten. -
Foruden Resterne af Helligdommens Bygninger
er der i E. fundet en stor Mængde Indskrifter
og Billedhuggerarbejder, deriblandt et Antal
archaiske Kvindefigurer af lgn. Stil som de, der
er udgravede paa Akropolis, og et smukt Relief
med Billeder af Demeter, Triptolemos og
Persefone. (Litt.: D. Philios, Fouilles d’Éleusis
[Athen 1889]; Ch. Diehl, Excursions
archéologiques en Grèce [Paris 1890, S. 277-309];
Erwin Rohde, »Psyche« [Tübingen 1910], S.
278-300).
C. B.
Eleuthera [-læ^ute-], en af Bahama-Øerne,
125 km lang med et Areal af 619 km2. Hovedbyen
er Governor’s Harbour paa Vestkysten
med Fæstning og god Havn.
C. A.
Eleutherata [-læ^ute-], d. s. s. Coleoptera,
se Biller.
Eleutheropolis [-læ^ute-], det gr. Navn for
Betogabra, By omtr. midtvejs imellem
Jerusalem og Gaza. Det var en Fæstning, hvortil
Beboerne af det tæt ved liggende Maresa c. 40
f. Kr. søgte Tilflugt. Septimius Severus gav paa
sin Orientrejse 202 e. Kr. Byen Privilegier og
Navnet E. ell. Lucia Septimia Severiana. I 4.
Aarh. var E. Bispesæde. Under Korstogene
spillede dens Fæstning en Rolle, Korsfarerne kaldte
den Gibelin. Nu ligger der en Landsby Bet
Djibrin, med c. 1000 Indb., mellem 3 Høje;
der er Rester af de gl. Mure og af en Kirke. I
Omegnens Kridtklipper findes talrige Huler,
der i ældgammel Tid har tjent til
Menneskeboliger, i den kristne Tid delvis brugtes til
Gudstjeneste; her havde i Følge Hieronymus
Horiterne hjemme (se d. og Adullam).
J. P.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
