Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elfsborg Län (Älvsborgs Län), ogsaa kaldet Vänersborgs Län, i det vestl. Sydsverige, Götaland - Elfving, Frederik Emil Volmar, finsk Botaniker, (1854- ) - Elg (Alces), se Hjorte, - Elgaahogna, 1458 m, og Elgepiggen, 1604 m, 2 af de højeste Toppe paa Fjeldet mellem den sv. Grænse og Nordre Østerdalen - Elgar, Edward William, eng. Komponist, (1857- ) - Elgenstierna, Gustaf Magnus, sv. Personalhistoriker og Genealog, (1871- ) - Elgepiggen, se Elgaahogna. - Elger, Thomas Gwyn Empy, eng. Astronom, (1837-1897) - Elgersburg, lille By med c. 1300 Indb. i Götha i Thüringerwald - Elgesæter Kloster ved Trondhjem var rimeligvis oprettet al Ærkebiskop Eystein (1157-88)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vänern, Skaraborgs Län og Jönköpings Län, mod
S. til Hallands Län, mod V. til Göteborgs og
Bohus Län og til Norge. Det er 12729 km2, deraf
1051 km2 Vand og har (1912) 290393 Indb. ell.
23 pr km2. Folkemængden formindskedes 1880
-90 med over 4 1/2 % ved Udvandring, men
er siden atter tiltaget. Frugtbar Jord findes i
Götaelvens Dal og paa Tunhems-Sletten S. f.
Hunne og Halleberg ved Vänerns sydvestlige
Ende; ligeledes er det sydlige og østlige
Dalsland ret frugtbart. Men største Delen af Landet
er ufrugtbar, og dette gælder særlig den sydlige
Del, som gennemstryges af lave Bjergrygge,
Udløbere fra det smaalandske Højland, nøgne,
lyng- ell. skovklædte; Jordbunden bestaar her af
Sand og Grus, og der findes en Mængde Søer og
Moser. En særdeles ufrugtbar Hedestrækning Ø.
f. Alingsaas bærer Navnet »Svältorna«. Af E.’s
Areal, Søerne og Elvene fraregnet, er 18,9 %
opdyrket, 4,5 % er naturlige Enge. Det
gennemsnitlige Høstudbytte for 1901-10 var 1011000 hl
Havre, 309000 hl Rug, 21500 hl Hvede, 7900 hl
Byg, 6500 hl Blandsæd samt 10700 hl
Bælgfrugter, 812000 hl Kartofler og 255000 hl Foderroer.
Kvægavlen er ret betydelig. 61,6 % af Arealet
er Skov; de alm. Skovtræer er Fyr og Gran,
Egeskov er sjælden, og Bøg findes kun ved
Alingsaas. Skovbruget er en vigtig Næringsvej,
men har været drevet hensynsløst; nu finder fl.
Steder Skovplantning Sted. Bjergværksdriften
(Jernmalm) er fuldstændig ophørt. Industrien
er i stærk Udvikling, især i Tekstil, Trikotage,
Papir og Træmasse; 1911 fandtes 650 Fabrikker
med 19291 Arbejdere og fremstilledes Varer for
93 1/2 Mill. Kr. Den vigtigste Industriby er Borås,
som 1911 producerede for 26 1/2 Mill. Kr. Af Byer
findes i øvrigt Vänersborg, Alingsaas,
Ulricehamn og Åmål, af hvilke førstnævnte er
Lenets Hovedstad. Fra gl Tid har E. haft en
betydelig Husflid, især Spinding og Vævning, og
i Alingsaas grundlagde Jonas Alström 1724 sine
berømte Tekstilfabrikker.
G. Ht.
Elfving [’ælviŋ], Frederik Emil
Volmar, finsk Botaniker, f. i Ekenäs 1854, 1881
Docent og 1892 Prof. ved Helsingfors’ Univ. E.
har arbejdet paa forsk. Omraader af Botanikken,
fortrinsvis i plantefysiologisk Retning. Om
Planternes Bevægelser og Pirringsfremtoninger har
han anstillet Undersøgelser, prægede af
betydelig Originalitet, ligesom hans Bidrag til det
vanskelige Problem om Saftstigningen. 1895 udgav
han et populært, kulturhistorisk-botanisk Værk,
»De vigtigste kulturväxterna«. I de senere Aar
har han særlig studeret Lavarternes Forhold,
hvor hans Opfattelser (»Untersuchungen über die
Flechtengoniden«, 1913) afviger ganske fra det
nu alment antagne. Ogsaa uden for sin særlige
Videnskabs Omraade har E. deltaget livligt i
Finlands litterære Liv; han har saaledes været
Medlem af Redaktionen af »Finsk Tidskrift« og
var (1885) en af Stifterne af »Svenska
Litteraturselskapet i Finland«.
W. J.
Elg (Alces), se Hjorte.
Elgaahogna, 1458 m, og Elgepiggen,
1604 m, 2 af de højeste Toppe paa Fjeldet mellem
den sv. Grænse og Nordre Østerdalen; den første
hæver sig op for Midten af Fæmundsøen ved
sammes østre Bred, den anden lige over for
paa den vestre Side, men længere inde i Landet.
Begge rager mørke og nøgne højt op over den
omgivende mosklædte, gule Højslette; de er dog
lette at bestige, og Adkomsten er heller ikke
særdeles besværlig, efter at der er kommet
Dampskib paa Fæmundsøen.
(J. F. W. H.). M. H.
Elgar [’e£gə], Edward William, eng.
Komponist, f. 2. Juni 1857 ved Worcester,
studerede Violinspil, blev Orkestermusiker i
Birmingham og 1885 sin Faders Efterfølger som
Organist i Worcester. Fra 1889 opgav han af
Helbredshensyn sin Stilling og har siden ene
levet for Kompositionen. Hans Værker er fulgte
af stigende Held, og han staar i første Række
bl. Samtidens eng. Komponister, er Æresdoktor
ved fl. Univ. og adlet (1904). Efterhaanden er
hans Værker ogsaa naaede til Opførelse uden
for England, saaledes London-Ouverturen
Cockaigne, Symfonierne og »Gerontius’ Drøm«.
I øvrigt er E.’s Kompositioner væsentlig
Korværker, til Dels af kirkelig Art og skrevne til
de store eng. Musikfester: Oratorierne The Light
of Life. »Gerontius’ Drøm«, »Apostlene«,
endvidere Kantaterne: The black Knight, King
Olaf. »Scener fra Bayerns Højland«, »Spansk
Serenade«, Ouverturerne »Froissart«, »Fra
Syden«, Orkestervariationerne »Enigma«, musikalsk
Karakteristik af E.’s Venner, endelig talrige
mindre Arbejder, instrumentale og vokale. (Biografi
af Newman [1906]).
W. B.
Elgenstierna [’æljən∫ærna], Gustaf
Magnus, sv. Personalhistoriker og Genealog, f. 26.
Aug. 1871 i Västra Vingåker. Student 1891,
Postekspeditør 1902; har offentliggjort fl.
personalhistoriske Arbejder og siden 1911 udgivet den
mønsterværdige genealogiske Aarbog »Svenska
släktkalendern«, der omhandler borgerlige
Slægter, og som regnes til Hovedværkerne i nyere
sv. genealogisk Litt.
P. B. G.
Elgepiggen, se Elgaahogna.
Elger [’e£dзə], Thomas Gwyn Empy,
eng. Astronom, f. 1837 i Bedford, d. 9. Jan. 1897
smst., hvor han havde indrettet sig et
Privatobservatorium og gennem en Række af Aar
omtr. udelukkende var beskæftiget med
Studiet af Maanens Topografi. Resultaterne af sit
Arbejde paa dette Omraade publicerede han i
The moon, a full description and map of its
principal physical features (1895) og derhos i
talrige selenografiske Monografier i
Fagtidsskrifter. E. var uden Tvivl den, der i vor Tid
bedst kendte Maanens Overflade, og ansaas i
England for en af Landets første Selenografer.
J. Fr. S.
Elgersburg [’ælgərsburk], lille By med c.
1300 Indb. i Gotha i Thüringerwald, 560 m o.
H., med 3 Vandkuranstalter.
E. F.
Elgesæter Kloster [’ælgə-] ved Trondhjem
var rimeligvis oprettet af Ærkebiskop Eystein
(1157-88); det var bestemt for regulære
Korbrødre af Augustinerordenen, der stilledes
under en af Ærkebispen afhængig Prior.
Mariakirken i Nidaros, som Harald Haardraade
havde bygget blev i Slutningen af Eystein’s Tid
flyttet til E. K. som Klosterkirke, og Kongens
Lig fulgte med. Den vigtigste hist. Begivenhed,
som knyttedes til E. K., er det her stedfundne
Drab paa den bekendte Hertug Skule, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
