Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elias, Nicolaes, egl. N. Eliasz Pickenoy, holl. Portrætmaler, (1590/1-1653/6) - Elias-Bjergene, Skt Elias-Alperne, det delvis vulkanske Parti af de nordamer. Kystbjerge mod Stillehavet - Eliasit, d. s. s. Gummit. - Elias Levita, jødisk Lærd, (1468-1549) - Elie de Beaumont, Jean Baptiste Armand Louis Lèonce, fr. Geolog, (1798-1874) - elidere (lat.), udstøde, udelade; se Elision. - Eli, Eli, lema sabachtani; »min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig«, et af Jesu Ord paa Korset - Eliesen, P., se Helgesen, P. - Eliezer, hebr. Navn, »min Gud er en Hjælp«, Navn paa fl. Personer i det gl. Test. - Eliezer ben Hyrkanos, berømt jødisk Lovlærer, c. 100 e. Kr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
E., som virkede i sin Fødeby og var en af de
første Malere af Regent- og Skyttestykker, er
en meget dygtig Kunstner, hvis Portrætter længe
er gaaede under Th. de Keyser’s Navn.
Sandsynligvis er han v. d. Helst’s Lærer.
Rijksmuseet i Amsterdam ejer en Del af hans
Arbejder, saaledes »Kaptajn J. Backer’s
Skyttebanket«, »Kaptajn Raephorst’s Kompagni« (1630,
med 25 Portrætter); Kunstmuseet i Kbhvn to
gode Portrætter, henh. af en ung Mand og en
ung Kvinde i rig Dragt.
A. Hk.
Elias-Bjergene [i’£a^iəs-], Skt
Elias-Alperne kalder man nu det vældigste og mest
storartede, delvis vulkanske Parti af de
nordamer. Kystbjerge mod Stillehavet. De strækker
sig fra SØ. til NV. under c. 60° n. Br. og
danner paa en Strækning Grænserne mellem
Territoriet Alaska og Dominion of Canada. Den
sydligere Fjordkyst hører i Hovedsagen op ud for
E. Bag ved et lavere Kystland, der for en
væsentlig Del skyldes de mægtige Gletschere,
hæver sig E. med en Række mægtige Toppe som
Mt Crillon (4848 m), Mt Fairweather (4662 m),
Mt Cook (4200 m), Mt Vancouver (4776 m),
Mt Augusta (4244 m), Mt Elias (5495 m) og Mt
Logan (5950 m). Kæden har Navn efter Mt Elias
ell. Mt St Elias, som man længe ansaa for det
højeste Punkt. Efter Bestigninger af I. C.
Russell (1890 og 1891) og af Prins Luigi af Savoyen
(1897) har det imidlertid vist sig, at den
tidligere Antagelse om selve Mt Elias som en Vulkan
ikke er rigtig.
H. P. S.
Eliasit, d. s. s. Gummit.
Elias Levita, jødisk Lærd, f. i Neustadt
ved Nürnberg 1468, d. i Venedig 1549, har
navnlig gjort sig fortjent ved sproglige Værker om
Hebraisk. Han kom tidlig til Italien, først til
Padua, senere til Rom, hvor han opholdt sig
hos Kardinal Ægidius, som han lærte Hebraisk,
og hos hvem han lærte Græsk. 1527 kom han
til Venedig, hvor han blev Korrekturlæser ved
Daniel Bomberger’s Trykkeri. I Rom havde han
skrevet en hebr. Grammatik. Her skrev han
1538 sit Hovedværk masoret ham-masoret,
hvori han bl. a. hævdede, at de hebr. Vokaltegn
stammer fra 5. Aarh., det, som senere gav
Anledning til Diskussion mellem de Kristne (se
Buxtorf). 1539 kom en ny Udg. med delvis
Oversættelse og Resumé af Sebastian Münster.
En eng. Oversættelse af Ginsburg kom 1867. E.
L. skrev endvidere en Bog om de hebr. Accenter
og et Par leksikalske Værker. En massoretisk
Konkordans, sefer haz-zikronot, sendtes til Paris
for at trykkes, men blev henlagt og ligger endnu
som Manuskript i Bibliothèque nationale.
J. P.
Élie de Beaumont [e’li-d-bo’må], Jean
Baptiste Armand Louis Léonce, fr.
Geolog, f. 25. Septbr 1798 i Canon (Calvados),
d. smst. 21. Septbr 1874. Efter at have studeret
ved École polytechnique og École des mines blev
É. de B. sammen med Dufrénoy udsendt paa en
fleraarig Rejse, under hvilken de især i England
studerede Minedrift og tillige med en geol.
Kortlægning af Frankrig for Øje satte sig ind i de
der foretagne geol. Undersøgelser. Efter sin
Hjemkomst udnævntes É. de B. 1824 til
Bjergværksingeniør og 1833 til Generalinspektør for
de franske Bjergværker. Til Prof. i Geologi
ved École des mines udnævntes han 1829, og 3
Aar senere overtog han efter Cuvier’s Død
tillige den samme Stilling ved Collège de France.
- É. de B.’s første videnskabelige Arbejder
handler om Metallurgi, men senere vendtes
hans Interesse mere mod Geologien. Som
Beretning om den ovenfor omtalte Rejse udgav
han 1824-30 i Annales des mines en Rk.
interessante Afh., der 1837-39 udkom samlede under
Titlen Voyage métallurgique en Angleterre (2 Bd med Atlas).
Stor Opsigt vakte hans Forsøg paa at
bringe Bjergkædernes Strygningsretninger og
Alder i lovmæssig Samklang med Jordens
Kugleform og tiltagende Afkøling; Retningerne af de
ved denne sidste fremkomne Folder skulde være
bestemte ved mat. Love og svare til Kanterne
paa et Pentagonaldodekaeder. Denne Teori er
nu saa godt som fuldstændig opgivet, men hans
Arbejde fik dog stor Bet. ved Undersøgelserne
af Bjergkædernes Aldersforhold. Af særlig stor
Vigtighed er det fortræffelige geol. Kort over
Frankrig (i 6 Blade), som han sammen med
Dufrénoy fuldendte 1840; Beskrivelsen hertil,
Mémoires pour servir à une description
géologique de la France, var udkommet 1830-38.
Desuden var É. de B. Forf. af en Del andre
geol. Afh., bl. a. om franske geol. Forhold og
om Vesuv og Ætna.
J. P. R.
 |
| J. B. A. L. L. Elie de Beaumont. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
