Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blija fra Tisbe i Gilead, israel. Profet fra Achab's Tid, omkr. Midten af 9. Aarh. f. Kr. - Eliksir, tidligere i Farmacien: visse spirituøse ell. vandige Udtræk af vegetabilske Stoffer ell. Opløsninger af Ekstrakter - Elim, den 2. af Israelitternes Lejrpladser under Udvandringen fra Ægypten - Elimelek, No'omis Mand, Ruts Svigerfader. - eliminere, Elimination (lat.), fjerne; (mat.) at e. visse Størrelse af nogle forelagte Ligninger - Elin, Eline, nord. Kvindenavn; se Ellen. - Elio, Francesco Javier, sp. General, (1767-1822) - Elio, Joaquin, karlistisk General, (1803-1876) - Eliot, Edward Granville, Jarl af St Germans, eng. Statsmand (1798-1877)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
afgørende Sejr i den Kamp, som siden fortsattes
af de ældre Skriftprofeter. Det stærke Indtryk
af hans Person, som præger Fortællingerne,
virkede ogsaa paa senere Tider. Det senere Israel
ventede E.’s Komme igen for at forene Fædres
og Sønners Hjerter før Jahve’s Dom (Maleaki
3, 23; Sirach 48, 10 ff.). Denne Forventning om
E.’s Komme før Messias var alm. paa det nye
Test.’s Tid (Matt. 16, 14; 17, 10 ff. o. a.), og
i Følge Matt. 11, 14 saa nogle dette opfyldt i
Johannes Døberen’s Optræden. Hans Bet.
udtrykkes andetsteds ved, at han sammen med
Moses repræsenterer den gamle Pagt (Matt. 17).
I Talmud nævnes fl. Enkeltheder om hans
Virksomhed som Messias’ Forløber. Han skal bringe
Folket til Anger, og han skal give den
autoritative Fortolkning af alle omstridte Lovsteder,
hvorved Uoverensstemmelser bortfalder. Ved 7
store Undere skal han godtgøre, hvem han er.
E. nævnes fl. Gange i Koranen og spiller en
Rolle i muhamedansk Legendedannelse (se
Chadir).
J. P.
Eliksir var tidligere Betegnelse i Farmacien
for visse spirituøse ell. vandige Udtræk af
vegetabilske Stoffer ell. Opløsninger af Ekstrakter
med Tilsætning af æteriske Olier, Syrer, Salte
e. l. Mange af de tidligere benyttede E. er at
betragte som sammensatte Tinkturer, men
adskiller sig i Alm. fra disse ved en større
Koncentration og ved et uklart, plumret Udseende.
Ogsaa Præparater af en væsentlig anden
Beskaffenhed kaldtes - og kaldes ofte endnu -
E., saaledes f. Eks. Elixir acidum Halleri. -
E. er afledt af det arabiske eksir ell. iksir -
de Vises Sten -, idet man derved forstod et
Lægemiddel, som kunde forjage alle
Sygdomsstoffer af Legemet, ja endog betvinge Døden.
I Nutiden er Betegnelsen E. erstattet med
Tinctura ell. Liqvor. - Elixir acidum Halleri,
Haller’s sure Draaber, E. antarthriticum, sure
Bukkebladdraaber, E. aperitivum Clauderi,
Clauder’s Draaber, E. aromatico acidum, sure,
krydrede Draaber, E. paregoricum, beroligende
Brystdraaber, E. pectorale, Brystdraaber, E.
roborans ad modum Whytti, sammensatte
Kinadraaber.
(A. B.). E. K.
Elim, den 2. af Israelitternes Lejrpladser
under Udvandringen fra Ægypten, forsynet med
en Kilde og en Lund med 70 Palmer.
Traditionen søger det i Wadi Gharondel.
J. P.
Elimelek, No’omis Mand, Ruts Svigerfader.
eliminere, Elimination (lat.), fjerne; (mat.)
at e. visse Størrelse af nogle forelagte Ligninger
vil sige af disse Ligninger at danne andre, der
ikke indeholder de nævnte Størrelser. Alm.
kan man ved E. af n Størrelser mellem n + p
Ligninger danne p Ligninger, der ikke
indeholder de n Størrelser. Se Ligninger.
Chr. C.
Elin, Eline, nord. Kvindenavn; se Ellen.
Elio [æ’liå], Francesco Javier, sp.
General, f. 4. Marts 1767 i Navarra, d. 11. Septbr.
1822 i Valencia, 1785 traadte han ind i Hæren
som Elev paa Militærakademiet i
Puerto-Santa-Maria, blev kort efter Officer og udmærkede sig
i Kampene mod Maurerne og i Felttogene 1793
-95 mod den fr. Republik. 1805 kæmpede han
som Oberst i Amerika og fratog Englænderne
Montevideo, hvorfor han belønnedes med
Generalsværdighed. 1812 kaldtes han tilbage og fik
Kommandoen over Hæren i Murcia. Han led vel
et Nederlag over for Franskmændene ved
Villena, men besatte efter Slaget ved Vittoria
Valencia og erobrede flere faste Pladser i
Aragonien. Efter at være udnævnt til Guvernør og
Generalkaptajn i Valencia og Murcia sluttede han
sig varmt til Ferdinand VII og blev en ivrig
Forkæmper for Absolutismen. Hams Strenghed
og Grusomhed gjorde ham i højeste Grad
forhadt. Sammensvorne, som havde til Hensigt at
dræbe ham i Teatret, angaves af en Forræder,
og 13 af dem fængsledes og henrettedes. Da han
paa Kongens Befaling proklamerede
Genoprettelsen af Konstitutionen af 1812, fængsledes han
i Citadellet i Valencia Marts 1820. Efter at en
Afdeling Artilleri i Valencia havde forsøgt at
befri ham i Foraaret 1822, bemægtigede Folket sig
Citadellet og tvang en Krigsret til at dømme ham
til Døden, hvilken Dom kort efter fuldbyrdedes.
B. P. B.
Elio [æ’liå], Joaquin, karlistisk General,
ovenn.’s Søn, f. i Navarra 1803, d. i Pau i Jan.
1876. Han havde 1830 naaet Oberstløjtnantsrang
og erklærede sig for Don Carlos, da Isabella
proklameredes til Dronning. Som
Generalstabschef hos General Zumalacarreguy deltog han i
den lørste Karlistkrig 1837, anklagedes tillige
med denne General for at have ladet Don Carlos
i Stikken foran Madrid og paa Grund af et ved
Valladolid lidt Nederlag. Han fængsledes i
Fortet Hermanos, hvorfra han først løslades 1839.
Efter sin Løsladelse fik han Kommandoen over
en Division, som han førte til Krigens Slutning,
hvornæst han fulgte Don Carlos, da denne
trængtes ind paa fr. Territorium. Han holdtes
i Fængsel først i Bordeaux, senere i Lille, indtil
Don Carlos’ Død, da han traadte i Dronning
Isabella’s Tjeneste. Ved Dronningens Fald begav
han sig igen til Frankrig, deltog i Greven af
Montemolin’s mislykkede Opstandsforsøg og
sluttede sig 1873 til Don Carlos III, hvis Hær han
organiserede. Juni s. A. slog han
Regeringstropperne ved Arroniz, indtog derefter Fort Estella,
indesluttede General Moriones i S. Sebastian og
ledede Operationerne mod Bilbao. For sine
Fortjenester af Don Carlos’ Sag udnævntes han til
Generalkaptajn og Krigsminister og ledede som
Generalstabschef den kartistiske Hovedhærs
Bevægelser, indtil Karlisterne trængtes tilbage fra
Somorrostro i Foraaret 1874, da Dorregaray
overtog Posten som Generalkaptajn. Efter den
karlistiske Bevægelses endelige Standsning
vendte E. tilbage til Frankrig.
B. P. B.
Eliot [’e£iət], Edward Granville, Jarl
af St Germans, eng. Statsmand (1798-1877),
var 1824-32 Medlem af Underhuset samt 1827
under Canning’s Ministerium Skatkammerlord.
1834 drog han i overordentlig Sendelse til
Spanien, hvor han udvirkede en Aftale mellem
Karlister og Christinere om human Behandling af
Krigsfangerne. 1837 blev E. paa ny
Underhusmedlem og 1841 Oversekretær for Irland, men
da han ved Faderens Død 1845 arvede
Jarletitlen, maatte han ombytte dette Embede med
Stillingen som Generalpostmester, hvad han var
indtil Ministeriet Peel’s Afgang 1846. Han hørte
senere til Peelitternes Gruppe, var 1852-55
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
