Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elision, i Grammatikken: lydligt Fænomen, der bestaar i, at den første af 2 sammenstødende Vokaler (se Hiatus) falder bort - Eliske Skole stiftedes af Sokrates' Discipel Phaidon fra Elis - Elisma, se Vandranke. - Elissa, se Dido. - Elite (fr. elite), Udvalg; betegner i Alm. de af udvalgte Folk dannede Troppeafdelinger - Eliv, Jarl i Sønderjylland, var en af de første Danskere - Elivaage (*c: Uvejrstrømme), i nord. Gudedigtning: det Hav ell. den Flod, der skilte Jætternes Land lfra den øvrige Verden - Elizabeth, - 1) By i U. S. A., Stat New Jersey, ligger 15 km SV. f. New York ved Newarkbay og Staten Island Sund. - 2) By i U. S. A., Stat North Carolina, ligger 230 km ØNØ. f. Raleigh og 20 km N. f. Albemarle Sound ved Dismal-Swamp-Kanalen - Elizondo By i det nordl. Spanien, Prov. Navarra, 45 km NNØ. f. Pamplona - Eliæ, P., se Helgesen. - Eljada, »Gud kender«, i den andetsteds bevarede, vistnok oprindelige Form Be'el-jada »Ba'al kender«, en af David's Sønner - Eljakim, »Gud oprejser«, - 1) Hizkia's Slotshøvedsmand - 2) Andet Navn for Jojakim, Josia's Søn. - Eljasib, egl. Eljashib, »Gud genopretter«, Ypperstepræst i Juda paa Nehemia's Tid, - Éljen (ung.), Hurra, Leve! - Eljudne, Hel's Sal, Dødningeboligen (Navnet kendes kun i middelalderlig Litt.). - Elkan, Sophie, f. Salomon, sv. Forfatterinde, (1853- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Marken) for ἐπὶ ἀγρον, fr. l’âme (Sjælen) for la
âme, l’ami (Vennen) for le ami, quelqu’un
(nogen) for quelque un, J’ai (jeg har) for je ai,
c’est (det er) for ce est. Men der er andre
Sprog, hvor E. aldrig ell. kun helt
undtagelsesvis betegnes litterært, i bunden Stil, naar
Versemaalet kræver det, og i ubunden Stil, naar der
lægges an paa at gengive det talte Sprog med
streng Nøjagtighed, f. Eks. tysk hab’ ich for
habe ich. I Latin betegnes E. ikke i Skrift, men
Versteknikken viser, at den har været til Stede
i det talte Sprog. Den gr. Benævnelse for E.
er ἔχθλιφις Smlg. Afæresis, Apokope,
Krasis, Synaloife, Synkope, Synkrese.
P. K. T.
Eliske Skole [’e’-] stiftedes af Sokrates’
Discipel Phaidon fra Elis, efter hvem Platon
har opkaldt sin bekendte Dialog. Ligesom den
megariske Skole beskæftigede den e. S. sig
væsentlig med Dialektik, men der er os lidet
bekendt om den, og Stifterens Skr er alle tabte.
Senere Repræsentanter, Menedemos og
Asklepiades overførte Skolen til Eretria, hvorefter
den kaldtes den eretriske.
W. N.
Elisma, se Vandranke.
Elissa, se Dido.
Elite (fr. élite), Udvalg; betegner i Alm. de
af udvalgte Folk dannede Troppeafdelinger, til
hvis Præstationer man er berettiget til at stille
større Fordringer. I snævrere Forstand
er Elitetropper kun saadanne, som rekruteres
af Mandskab, der i Krigen har vist særlig
Dygtighed, ell. som i Fredstid udmærker sig ved
særlige legemlige ell. aandelige Egenskaber. Som
Eksempel paa Elitetropper kan i Oldtiden
anføres Livvagterne, Thebanernes hellige Skare og
Militærkohorten i de rom. Kejseres Legioner;
i 17. Aarh. gjaldt Grenadererne i Fodfolket og
Karabiniererne i Rytteriet for saadanne, ligesom
senere Napoleon I’s og III’s Garder,
Fløjkompagnierne i enhver fr. Bataillon indtil 1868 og
Skyttekompagnierne i det russ. Fodfolk o. s. v.
I videre Forstand henregner man til E.
de Afdelinger, der faar en udsøgt Rekruttilgang,
saaledes f Eks. de moderne Hæres Garder, ell.
rekrutteres af Mandskab, som for det særlige
Vaaben har særligt nationalt Anlæg, f. Eks. de
østerrigske Kejserjægere og de italienske
Bersaglieri. Dannelsen af Eliteafdelinger er ikke
mere alm., da den moderne Kamp ikke kræver
saadanne. De ansporer vel andre Afdelinger
til Kappestrid, men berøver til Gengæld disse
mange gode Elementer.
B. P. B.
Eliv, Jarl i Sønderjylland, var en af de første
Danskere, som foretog Pilegrimsfærd, bl. a.
gæstede han St Gilles i Sydfrankrig; senere
lod han sig bestikke af Venderfyrsten Henrik
og svigtede Kong Niels, da denne gjorde Tog
mod Venderne (c. 1113), hvorfor han blev dømt
til at miste Embede og Boslod. Hans Efterfølger
i Sønderjylland blev Knud Lavard.
H. O.
Elivaage (ɔ: Uvejrstrømme), i nord.
Gudedigtning: det Hav ell. den Flod, der skilte
Jætternes Land langt i Øst fra den øvrige
Verden.
A. O.
Elizabeth [i’£izəbeþ], 1) By i U. S. A., Stat
New Jersey, ligger 15 km SV. f. New York ved
Newarkbay og Staten Island Sund. (1910) 73400
Indb. E. er til Dels at betragte som et
Beboelseskvarter for New York; her findes ogsaa en Del
Industri og Handel, der dog navnlig har sit
Sæde i Port E. ell. det Parti af Byen E., der
ligger ved Newarkbay; her ligger saaledes den
store Singer’ske Symaskinefabrik. Selve Byen
E. anlagdes 1665 og var 1755-57 Hovedstad i
New Jersey. - 2) By i U. S. A., Stat North
Carolina, ligger 230 km ØNØ. f. Raleigh og 20 km
N. f. Albemarle Sound ved
Dismal-Swamp-Kanalen. (1910) 8400 Indb. E. har Savmøller.
H. P. S.
Elizondo [æli’þåndå], By i det nordl.
Spanien, Prov. Navarra, 45 km NNØ. f. Pamplona ved
Vejen, der over Pyrenæerne fører til Bayonne.
(1900) 1200 Indb. E. er Hovedby i Baztan-Dalen,
der gennemstrømmes af Bidassoa og tidligere
dannede en lille selvstyrende Republik
Baztan, der endnu udgør en samlet Kommune med
(1900) 9234 Indb. af væsentlig baskisk
Nationalitet.
H. P. S.
Eliæ, P., se Helgesen.
Eljada [ælja.’ða.], »Gud kender«, i den
andetsteds bevarede, vistnok oprindelige Form
Be’eljada »Ba’al kender«, en af David’s Sønner, som
fødtes ham i Jerusalem, 2. Sam. 5, 16.
J. P.
Eljakim [ælja.ki.m], »Gud oprejser«, 1) Hizkia’s
Slotshøvedsmand, der sammen med andre
udsendtes for at forhandle med Assyrerkongen
Sancherib’s Hærfører Rabshaqe, da han
nærmede sig Jerusalem 701 f. Kr.
2) Andet Navn for Jojakim, Josia’s Søn.
J. P.
Eljasib [ælja.’∫i.w], egl. Eljashib, »Gud
genopretter«, Sønnesøn af Ypperstepræsten Josua,
selv Ypperstepræst i Juda paa Nehemia’s Tid,
deltog i Arbejdet paa Murenes Genopførelse.
Derimod skal han have modarbejdet Nehemia’s Kamp
mod de Fremmede. Neh. 13, 4-9 hedder det,
at »Præsten E., der var anbragt i
Tempelkamret (ell. ansat ved Tempelkamrene) i Guds Hus«,
gav sin Slægtning Tobia Bolig i et af Kamrene.
Men Nehemia lod dennes Ejendele sætte ud
Tobia var Ammonit og Nehemia’s bitre Fjende.
Dog er det tvivlsomt, om det er
Ypperstepræsten, der omtales paa denne Maade. Imidlertid
var hans Sønnesøn Svigersøn af en anden af
Nehemia’s Fjender, Samaritanen Sanballat,
hvorfor han maatte forlade Jerusalem.
J. P.
Eljen [’e.ljæn] (ung.), Hurra, Leve!
Eljudne, Hel’s Sal, Dødningeboligen
(Navnet kendes kun i middelalderlig Litt.).
A. O.
Elkan [’æl-], Sophie, f. Salomon, sv.
Forfatterinde, f. 3. Jan. 1853. Hun giftede sig 19
Aar gl med Musikhandleren N. Elkan (d. 1879),
men først længe efter hans Død optræder hun
i Litt. under Mærket Rust Roest. Hun
gjorde sig først bekendt som Novelleforfatter;
1889 udkom Novellesamlingen »Dur och moll«,
der fulgtes af »Med sordin« (1891), »Skiftande
stämningar« (1896), »I fogelperspektiv« (1901),
»Från Östan och Västan«, indeholdende bl. a. et
Par selvbiografiske Smaastykker (1908). Allerede
1893 udsendte hun sin første Roman, »Rika
flickor« og Aaret efter Romanen »Säfve, Kurt &
Kompani«. Men det var dog først den historiske
Roman »John Hall, en historia från det gamla
Göteborg« (1899), der vakte Opmærksomhed for
denne Del af hendes Forfatterskab. - En
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
