Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ellwangen, By i Kongeriget Württemberg, ligger i en smuk Dal ved Neckars Biflod Jagst - Elm, Landsby i Schweiz, Kanton Glarus - El-Maabed, se Amrit. - Elmacin, Djirdjis, i Orienten bekendt under Navnet Ibn-al-Amid, (1205-1273) - Elmalu, By i Lilleasien, i det tyrk. Vilajet Adalia - Elman, Misha, russ. Violinist, (1892- ) - Elmanistas kaldtes en Gruppe af portug. Digtere i Slutn. af 18. Aarh. - Elmblad, Johannes Vilhelm Samuel, sv. Operasanger (Bas), (1853-1910) - Elmblad, Per Magnus, sv. Skolemand og Præst, (1806-87) - Elmen, Landsby og Badested ved Elben i den preuss. Prov. Sachsen. 18 km fra Magdeburg - Elmgaard, Hans Bertel Marius, dansk Forf., (1861-1894) - Elmgren, Sven Gabriel, finsk Bibliotekar og Forfatter, (1817-1897)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saakaldte Ellwanger-Forst, ligger Slottet Hohen-E.,
bygget 1354 og siden 1843 benyttet til
Agerbrugsskole. Paa en anden Højde ligger
Valfartskirken Maria af Loreto. E. var tidligere et
berømt Benediktinerkloster, der ejede uhyre
Arealer; 1803, da det kom til Württemberg,
endog 385 km2 med 25000 Indb.; det blev
grundlagt allerede 764 og gjort til et fyrsteligt
Rigsprovsti 1459.
G. Ht.
Elm, se Ælm.
Elm [ælm], Landsby i Schweiz, Kanton
Glarus, ligger 982 m o. H. ved Øvre-Sernf i en
Kedeldal, omgivet af høje Bjerge, saa at man
der i 6 Uger om Vinteren ikke ser Solen. (1910)
908 protestantiske Indb., der ernærer sig af
Kvægavl. E. er særlig blevet kendt ved et
vældigt Bjergskred 11. Septbr 1881, hvor en
Fjeldmasse paa 10 Mill. m3 styrtede ned og
begravede 83 Huse og dræbte 115 Mennesker.
G. Ht.
El-Maabed, se Amrit.
Elmacin, Djirdjis, i Orienten bekendt
under Navnet Ibn-al-Amid, f. 1205, d. i
Damaskus 1273, er en af de ret talrige
kristne Historieskrivere, der har gjort sig kendt i
den arab. Litt. E.’s Værk er en
Universalhistorie, omfattende alle Verdensbegivenheder
fra den ældste Tid og ned til hans egen
Samtid. En Del af dette store Arbejde, der, trods
sin Kortfattethed i alle Enkeltheder, ikke er
uden Bet., er udg. af Erpenius (Historia
saracenica [Leyden 1625]). Senere er der udkommet
forsk. eng. og fr. Overs.; Erpenius’ Udg. er
langtfra fejlfri; en moderne kritisk Behandling
af denne Forf. savnes endnu.
J. Ø.
Elmalu, By i Lilleasien, i det tyrk. Vilajet
Adalia, ligger i et mod SØ. og V. lukket Bassin
i det lykiske Taurus, 1140 m o. H., har c. 10000
Indb., mest Grækere og Armeniere, betydelige
Garverier og Handel med Frugt.
M. V.
Elman, Misha, russ. Violinist, f. 1892 i
Guv. Kijev som Søn af en fattig jød. Skolelærer,
fik sin Uddannelse ved Konservatoriet i Odessa,
senere hos Leop. Auer i Petrograd, og
optraadte allerede fra 1904 i Tyskland, 1905–07
ogsaa i Skandinavien. Hans tidlig udviklede
Modenhed, Sundhed i Opfattelsen og en næsten
fuldendt tekn. Færdighed stillede ham i første
Række bl. Kunstens Vidunderbørn.
S. L.
Elmanistas [æ£mə’nistə∫] kaldtes en Gruppe
af portug. Digtere i Slutn. af 18. Aarh., som
efterlignede Manoel Maria Barbosa du Bocage
(1765-1805), hvis nom de guerre i det poetiske
Akademi A Nova (ell. Segunda) Arcadia var
Elmano Sadino.
(E. G.). Chr. H.
Elmblad, Johannes Vilhelm
Samuel, sv. Operasanger (Bas), f. 29. Aug. 1853
paa Herrestad i Jönköping Län, d. 4. Decbr
1910 i Växjö. Han studerede Orgelspil under
G. Mankell og Sangkunst under I. Günther og
Arlberg, 1874–78 hos Stockhausen. Efter at
have sunget ved fl. Koncerter, giftede han sig
1878 med Pianistinde Miss Maggie Menzies fra
Melbourne og optraadte med hende i Melbourne
og Sidney, senere i Milano, London og
Amsterdam; 1880 blev han første Prof. i Sang ved
Kullaks Akademi i Berlin. Men det var dog
navnlig paa Scenen, at hans fremragende
musikalske og dram. Evner skulde gøre sig
gældende. Efter at have været engageret i
Dresden, Hannover, Hamburg, Berlin og ved
Metropolitan Opera i New-York, hvor han særlig
glimrede i Wagner’ske Partier, fulgte han 1889
med Prag-Operaen under Angelo Neumann til
Rusland og var derefter 1890–94 ansat i Prag,
og 1894–97 i Breslau, hvor han tillige virkede
som Sceneinstruktør. I denne Egenskab virkede
han ogsaa 1897–1902 ved Operaen i Sthlm,
nogle Aar i New York, Amsterdam, Wiesbaden
og Leipzig, og blev endelig 1906 ansat som
Lærer ved det nydannede Konservatorium i Malmö.
E.’s musikalske Intelligens og ægte dram.
Temperament i Forbindelse med den omfangsrige,
bløde og sonore Stemme skabte ham et
omfattende, og alsidigt Repertoire, saaledes Marcel
i »Hugenotterne«, Rocco i »Fidelio«, Bertram,
Sarastro, Kongen i »Lohengrin«, Pogner i
»Mestersangerne«, Hagen i »Ragnarok«, Marke i
»Tristan og Isolde«. Disse sidste
Wagner-Skikkelser udførte han gentagne Gange ved
Opførelserne i Bayreuth.
S. L.
Elmblad, Per Magnus, sv. Skolemand
og Præst, (1806–87), blev Student 1827, Dr. phil.
1835 og præsteviedes s. A. 1845–80 var han
Lektor ved Sthlm’s Gymnasium. E. har været
en af Lederne for de kirkelige Bevægelser i
Sverige fra Slutn. af 1830’erne og især virket
som en flittig og gerne hørt Prædikant. I
»Evangeliska Fosterlandsstiftelsen«’s Dannelse 1856
deltog E. paa en virksom Maade; samtidig var
han en nidkær Forkæmper for
Totalafholdssagen samt længe Medlem af Bestyrelsen for
Diakonisseanstalten, Sthlm’s Bymission og
»Svenska missionssällskapet«. 1863 offentliggjorde han
sammen med Lektorerne A. P. Falk og G. S.
Löwenhielm en Oversættelse af det ny Testamente
(11. Opl. 1884), i hvilken man søgte at følge den
Grundsætning, saa vidt det var foreneligt med
Troskaben mod Grundsproget, at anvende et
naturligt Hverdagssprog.
A. M. D.
Elmen, Landsby og Badested ved Elben i
den preuss. Prov. Sachsen. 18 km fra
Magdeburg, 55 m o. H. Der findes 5 kraftige
Kogsaltkilder, af hvilke den stærkeste indeholder 78 g
Klornatrium pr l. 5 Badeanstalter, hvor Vandet
bruges til Svømme- og Dampbade, ogsaa til
Inhalation og fortyndet til Drikkekure. Søges
særlig af Patienter med Gigt, Reumatisme,
Skrofulose, Katarrer, Kvindesygdomme og
Nervelidelser.
E. F.
Elmgaard, Hans Bertel Marius, dansk
Forf., f. 16. Oktbr 1861 af Bønderfolk i en
Landsby ved Vejle, d. 21. Marts 1894. Efter at
have gaaet paa Folkehøjskole blev han
Journalist, først ved et Provinsblad og siden i
Kbhvn. Samtidig skrev han fl. Fortællinger og
Skitser fra Land og By (»Tøbrud« [1883], »Stille
Egne« [1885], »Hjemstavnsbilleder« [1888], »I
Marken« [1894]), Tidsbilleder, der præges af en
jævn og frisk, demokratisk Aand.
V. V.
Elmgren [-gre.n], Sven Gabriel, finsk
Bibliotekar og Forfatter, f. 1817, d. 1897,
Amanuensis og Bibliotekar ved
Universitetsbiblioteket i Helsingfors 1848–91. E. var en af
de første, der lod sig begejstre af Snellman.
1845 skrev han i »Fosterländskt Album« om
Forholdet mellem den finske og sv. Kultur og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
