Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elsass-Lothringen, tysk Rigsland, omfatter de Omraader, der blev afstaaet af Frankrig til det tyske Rige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Strassburg-Paris gaar, begynder Vogeserne,
hvis nordlige Del, ligesom Hart, bestaar af
»broget Sandsten« (Donon, 1008 m), medens
Bjergkædens højeste Partier mod S. bestaar af
gl. krystallinske og palæozoiske Dannelser; fl.
af de højeste Toppe ligger ved Rigsgrænsen,
saaledes Hohneck (1366 m) og Elsässer Belchen
(1245 m). Høje Tværkamme gaar fra
Hovedkammen mod Ø., og i en af disse findes Elsass’
og Vogesernes højeste Bjerg, Sulzer ell.
Gebweiler Belchen (1423 m). Istiden har i de sydlige
Vogeser efterladt sig
tydelige Spor, saasom
kedelformede Dale og
Moræner; men i Nutiden er
Vogeserne, ligesom ogsaa
Hart, dækkede af store
Skove. I Hart findes især
Løvskov (Bøg, Ahorn,
Birk, Eg), i Vogeserne
mest Naaleskov
(Ædelgran og Rødgran). Kun
de højeste Dele af
Kammen naar op over
Skovgrænsen (i de sydlige
Vogeser 11-1200 m o. H.)
og er dækkede af alpine
Græsgange. Mod Ø.
sænker saavel Vogeserne som
Hart sig ret stejlt til
Rhin-Sletten. Dette smalle
Lavland er ikke nogen
simpel Floddal, men er
opstaaet i den ældre
Tertiærtid som en
Gravsænkning, der afbrød den
tidligere Forbindelse mellem
Vogeserne og Hart paa
den ene Side,
Schwarzwald og Odenwald paa
den anden Side, hvilke
efter Indsænkningen blev
staaende tilbage som
Horste ell. Brudbjerge.
Indsænkningen foregik langs
et System af Brudlinier,
og ikke alle Dele af
Omraadet sank lige dybt;
langs den østlige Side af
Vogeserne og Hart blev
saaledes en smal Zone
liggende forholdsvis højt
og danner nu et
Bakkelandskab mellem Bjergene
og Rhin-Sletten. I
Oligocæntiden var Rhin-Sletten overskyllet af
Havet, og der aflejredes Lag, som i det
nordlige Elsass indeholder Petroleum og Asfalt. I
Slutningen af Tertiærtiden dækkedes
Rhin-Sletten af en Ferskvandssø. Rhinen, hvis nuv.
Løb først dannedes i Kvartærtiden, har oven
paa de tertiære Lag aflejret betydelige
Mængder af Grus, Sand og Slik. Efter Istiden, da der
i Mellemeuropa raadede et Steppeklima,
aflejredes i Rhin-Sletten betydelige Mængder af Løs,
som nu for en stor Del er omdannet til Ler.
Den Del af Rhin-Sletten, som tilhører Elsass,
er 166 km lang og c. 20 km bred. Det er den
frugtbareste Del af E.-L. Agerbruget drives med
størst Udbytte, hvor Jordbunden bestaar af Løs;
paa Grus- og Sandbund udbreder sig tillige
Skove, og i nogle sumpede Lavninger nærmest
Floderne findes gode Enge. I Bakkelandet ind
mod Bjergene drives en betydelig Vinavl. Mod
S. afsluttes Rhin-Sletten af det bakkede
Landskab Sundgau, der atter gaar over i
Jura-Bjergene, hvis Udløbere naar ind i det
sydligste Elsass, hvor Glaserberg, nær den
schweiziske Grænse, hæver sig til 811 m; her i
Jura-bjergene udspringer Ill, som løber mod N. gennem
Rhin-Sletten, optager en Mængde Tilløb fra
Vogeserne og udmunder i Rhinen ndf. Strassburg.
Gennem den »burgundiske Port« (ogsaa kaldet
trouée-de-Belfort) mellem Jura-Bjergene og
Vogeserne fører Rhin-Rhône-Kanalen og en
vigtig Jernbanelinie fra Rhin-Sletten til
Frankrig. - Klimaet er mildt, særlig i
Rhin-Sletten, hvor Strassburg (144 m o. H.) har
Middeltemperatur for Jan. 0,6°, for Juli 19,5°, medens
Chateau-Salins (347 m o. H.) i Lothringen har
for Jan. ÷ 0,4°, for Juli 17°, og Bjerget
Hochfeld i Vogeserne i 930 m Højde for Jan. ÷ 1,1°,
 |
| Situationsplan over Elsass-Lothringen. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
