Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elster, i Reglen kaldet Bad E., Landsby og Badested i Kongeriget Sachsen tæt ved den bøhmiske Grænse - Elster, Ernst, tysk Sproglærd, (1860- ) - Elster, Johann Philipp Ludwig Julius, tysk Fysiker, (1854- ) - Elster, Kristian Mandrup, norsk Forf., (1841-1881)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kvinder og Børn. E.’s naturskønne
Beliggenhed, godt indrettede Kuranstalter og friske, men
milde Klima, der som oftest tillader at forlænge
Sæsonen ind i Oktbr, gør det til et søgt
Badested (c. 9000 Gæster aarlig). Allerede i Midten
af 13. Aarh. fandtes her en »Sundhedskilde«.
E. er Station paa Jernbanelinierne
Reisenbach-Eger, Adorf-Chemnitz og Rossbach-Aschhof.
(Litt.: R. Flechsig, »Bad E.« [3. Opl.]).
E. F.
Elster, Ernst, tysk Sproglærd, f. 26. April
1860 i Frankfurt a. M. Han studerede 1879-84
ved Univ. i Tübingen, Jena, Berlin, Leipzig
og blev 1886 Docent i tysk Sprog og Litt. ved
Queen Margaret College i Glasgow. Allerede to
Aar efter vendte han tilbage til Tyskland og
holdt som Privatdocent Forelæsninger i
Leipzig, hvor han 1892 blev Prof. E. gik 1901 til
Marburg, hvor han 1903 blev ansat som ordinær
Prof. og 1915 var Rektor. Han har udfoldet en
betydelig litterær Virksomhed, udg. »Heines
Buch der Lieder nach der ältesten Drucken
oder Handschriften« (1887), »Zur
Entstehungsgeschichte des Don Carlos« (1889), »Goethes
Groszkophta und Bürgergeneral« (1894) og det
store Værk »Principien der
Litteraturwissenschaft« I (1897), II (1911). E. har besørget en
udmærket kritisk Udgave af H. Heine’s
Værker (1887 o. flg. Aar) i 7 Bd, er Udgiver af
»Beiträge zur deutscher Litteraturwissenschaft«
og Leder af det bibliografiske Instituts kendte
Leipzig-Klassikerudgaver.
C. B-s.
Elster, Johann Philipp Ludwig
Julius, tysk Fysiker, f. 24. Decbr 1854 i
Blankenburg a. Harz, studerede i Heidelberg og
Berlin og blev 1879 Dr. phil. ved førstnævnte Univ.
Siden 1881 har E. været Overlærer ved det
hertugelige Gymnasium i Wolfenbüttel, fra 1902 med
Professortitel. Næsten alle E.’s videnskabelige
Undersøgelser er udført i Fællesskab med hans
jævnaldrende Kollega ved samme Gymnasium,
H. Geitel. Af deres talrige Arbejder over
Lyselektricitet og Luftelektricitet skal fremhæves:
Opdagelsen af den stærke lyselektriske Virkning
hos Alkalimetallerne og dens Anvendelse til
Fotometri og ganske særlig de betydningsfulde
Opdagelser af den atm. Lufts Ledningsevne og
Radioaktivitet. (Litt.: »Die
Naturwissenschaften« III [1915, S. 373-383]).
E. S. J.
Elster, Kristian Mandrup, norsk Forf.,
f. i Namdalen 4. Marts 1841, d. i Trondhjem
11. Apr. 1881. Som Søn af en jur. Embedsmand
levede han sine Drengeaar i Førde i Søndfjord
og blev i 15 Aars Alderen sat i Skole i Kria.
Med Læsningen af Oldtidens Klassikere gik det
tungt; Ynglingens Hu fængsledes af moderne
Litt. og især af Teatret, som dengang (ved
1860’ernes Beg.) havde en Blomstringstid i den
norske Hovedstad og var den centrale Genstand
for Nationalbegejstringen. Som 19-aarig
Discipel indleverede E. et Skuespil og meldte sig
selv til Debut; hans Hjertensven var den
højtstræbende unge Skuespiller Sigvard Gundersen.
Men da det virkelig gjaldt, blev Stykket taget
tilbage og Debuten opgivet. Høsten 1863 blev
hans 3-Akts Drama »Eystein Meyla« opført, men
modtoges af Kritikken (H. Ibsen) som et
umodent Arbejde. Næste Aar gjorde E. det sidste
forgæves Forsøg paa at tage Studentereksamen;
fra nu af blev litterære Sysler hans
hovedsagelige Livsgerning, idet hans intense, ideale
Trang, der næredes gennem Studiet af
Kierkegaard og Beundringen for Bjørnson, drog
ham ind i de aandelig bevægedes Flok.
Rigtignok sikrede han sig Forbindelsen
med det brødnyttige Borgerliv ved 1867
at rejse til Tyskland og næste Høst at
vende hjem fra Univ. i Giessen
med Forsteksamen. Efter saa at have tilbragt
et Aars Tid hjemme i Førde, slog han sig ned
i Kria som litterær Medarbejder ved
»Aftenbladet«. Hans kritiske Artikler om Litt. og
Teater bæres af en varm Forstaaelse og en ægte
Personlighedens Betagethed; som Kunstdommer
formaar han at følge Welhaven’s Fodspor ind
i den Heiberg’ske Labyrint af æstetiske
Abstraktioner. Under det Røre, som »De unges
Forbund« voldte, stillede E. sig i fuld Rustning
mellem Forargelsens Riddere og brød med
adskillig Bravur en Lanse med den boldeste af
Modpartiet. Som Oversætter af Bladets
Romanfeuilleton har han Fortjenesten af først at have
lært det norske Publikum Reuter, Spielhagen
og Turgenjev at kende. Sit originale
Forfatterskab fortsatte han under ihærdige, om end lidt
famlende Anstrengelser for at skabe noget, der
var hans eget. Væsentlig i Bjørnson’s »Norsk
Folkeblad« offentliggjorde han Digte og
Novelletter (»En Lægprædikant«, »Indvigsel«,
»Trodals-Rakel«, »Hr. Kristjern«, »En Korsgang«).
Sidstnævnte Fortælling blev trykt i »For Idé og
Virkelighed«, hvor han ogsaa bl. a. skrev en
aandfuld Afh., »Om Modsætningen mellem det
vestfjeldske og østfjeldske Norge« (1872), i
Anledning af Landets Tusindaarsfest. Med dette
Tidsskrifts Redaktør, Rudolf Schmidt, knyttede
E. en personlig Venskabsforbindelse, da han i
Beg. af 1873 opholdt sig i Kbhvn. Senere hen fik
G. Brandes’ Skr ikke ringe Indflydelse paa
E.’s Udvikling. En Ansøgning om et
Rejsestipendium af det lille Schäffer’ske Legat viste sig
at være frugtesløs. Skønt han havde to større
Romaner halvt færdige, besluttede E. nu at ty
ind i en borgerlig Stilling, og i Medfør af sin
eneste Eksamen tog han Høsten 1873 Ansættelse
som Forstassistent i Trondhjem; paa de 1200
Kr’s Løn holdt han Aaret efter Bryllup. Selv var
han sygelig, og Arbejdet var slidsomt; i hele 4
Aar var han uproduktiv. Saa bragte 1877 et
Maanedsskrift atter E.’s Navn op, gennem den
dybt poetiske Novelle »Solskyer«; her møder
man den engang forsagte og famlende igen som
bevidst og moden Kunstner med sikker Evne til
 |
| K. M. Elster. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
