Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Emfysem (gr.), egl.: Oppustning med Luft, Tilstand, hvor Luft er trængt ind i Organismens Bindevæv - Emfyteusis (gr.), et ejendommeligt romerretligt Forpagtningsforhold - Emigranter, i Alm. Udvandrere, nærmest saadanne, som af politiske og religiøse Grunde forlader deres Hjemland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og ueftergivelig og ikke formaar at følge
Lungernes Bevægelse, bliver disse
Sammentrækninger endnu vanskeligere. Men man har ogsaa
ment, at en primær abnorm Stivhed i
Ribbensbrusken skal kunne frembringe E. Bohr
fremsatte den Anskuelse, at der ved E. først
findes en Atrofi af Lungevævet, og at der saa
sekundært kommer en inspiratorisk Stilling af
Lungerne som en Kompensation, fordi der
herved gives en forøget inspiratorisk Flade i
Lungerne og formindsket Modstand i Blodkarrene.
Ved E. er Aandedrættet, især Udaandingen,
vanskeliggjort, og E.’s Hovedsymptom er derfor
Kortaandethed, som især viser sig ved enhver
Anstrengelse, mest ved Stigning op ad Trapper,
Bakker, Bjerge, ved Løftning af Byrder, ved
Løb o. s. v. Kortaandetheden og dermed E.
tiltager ved Hoste, og da E. jævnlig ledsages af
Bronkitis, er denne Komplikation meget uheldig.
Ligesom gentagne Bronkiter maa regnes for en
af E.’s væsentligste Aarsager, saaledes er de
ogsaa dets uheldigste Ledsager, idet de ved de
idelige Hosteanfald yderligere forøger
Lungernes Udvidning. Astma kan være en af
Aarsagerne til E.’s Opstaaen, men desuden kan E.
ledsages af Kortaandethedsanfald, der ganske
minder om de astmatiske. E. optræder især i
den modnere Alder, kan dog indfinde sig
allerede hos yngre og er ikke helt sjælden i
Barnealderen, hvor Kighoste synes at være dets
væsentligste Aarsag. Med Aarene bedres E. ikke,
det har allerede paa Grund af Alderen en
Tendens til at forværres, men det forøges mest ved
de gentagne Bronkiter. Lungernes Udvidning
medfører et Tryk paa Naboorganerne, der
derved lider i deres Ernæring; særlig gaar det ud
over Hjertet, som faar et forøget Arbejde og til
sidst paa Grund heraf svækkes. Følgen bliver
da vanskelige Cirkulationsforhold, især for
Lungekredsløbets Vedkommende. Udvendig giver
dette sig til Kende ved Cyanosen, især af
Ansigtet, senere ved Hydroper. Det er dog kun i
E.’s højere Grader, at dette sker; i sine lavere
Grader medfører E. forholdsvis ringe Gene.
Behandlingen maa især rettes mod de Forhold,
som foranlediger E.’s Opstaaen og forværrer
det. Behandlingen af Bronkiten og Hosten ved
passende Midler er derfor Hovedsagen, ligesom
der maa tages Hensyn til Beskæftigelsens Art.
Foruden de forsk. hostelindrende Lægemidler
er det især Jodkalium, som har en gunstig
Indflydelse, navnlig naar E. kompliceres med
astmatiske Tilstande. Man ser ofte god Nytte af
Aandedrætsgymnastik. Et Middel, som direkte
paavirker E., er den pneumatiske Behandling,
dels i særlige Kabinetter, dels med transportable
Apparater (se Aandedrætskure). (Litt:
Bohr, »Lungens vitale Middelstilling og dennes
funktionelle Bet.« [Kbhvn 1906]).
(A. F.). H. I. B.
Emfyteusis (gr.), et ejendommeligt
romerretligt Forpagtningsforhold. Det var nemlig
Brug paa den rom. Republiks Tid og under
Kejserne, at de Kommunerne tilhørende store
Jordejendomme og Kejserens Patrimonialgodser
for en stor Del ikke blev drevne direkte, men
overlodes i langvarig Forpagtning. Da disse
Godser oftest trængte til at opdyrkes (gr.
έμθντένειν), opstod Navnet E. for disse
Forpagtninger, der nærmest kan sammenlignes med
dansk Arvefæste med Ret til at sælge og
pantsætte. Den ved E. stiftede Ret var nemlig
arvelig og afhændelig; kun havde Ejeren
(Kommunen ell. Kejseren) ved Afhændelse en Forkøbs-
ell. Indløsningsret, og gjorde han ikke Brug
deraf, maatte Forpagteren (emphyteuta) svare
ham en Kendelse (laudemium) af 2 % af
Købesummen. I øvrigt var Forpagterens Ret en
Brugsnydelsesret af videste Omfang, hvortil som
Vederlag svarede Forpligtelsen til at udrede
en aarlig Afgift i Penge ell. Afgrøde. Ved
Overdragelse af Retten fra Forpagterens Side
gik denne Forpligtelse som en paa Grunden
hvilende Byrde over paa Eftermanden, uden at
nogen ny Kontrakt behøvedes at sluttes med
Ejeren.
K. B.
Emigranter (lat., fr. émigrés), i Alm.
Udvandrere, nærmest saadanne, som af politiske
og religiøse Grunde forlader deres Hjemland.
Særlig bruges Benævnelsen E. om de i den store
Revolutions Tid udvandrede Franskmænd. (De
under Ludvig XIV paa Grund af
Religionsforfølgelse flygtede kaldtes Réfugiés). Straks efter
Bastillens Fald 1789 indledede Kongens yngste
Broder, Hertugen af Artois (Karl X),
Emigrationen; samtidig med Kongefamiliens Flugt til
Varennes emigrerede den ældre Broder,
Monsieur (Ludvig XVIII), og nu tiltog E.’s Antal
efter en kolossal Maalestok: de privilegerede
Stænder, Land- og Søofficerer, Folk, der havde
mistet feudale Herligheder og Privilegier, ell.
hvis Ed og Ære forbød dem at underordne sig
det ny Regimente i Frankrig, Præster og Munke,
som ikke vilde aflægge Ed paa Gejstlighedens
civile Konstitution, emigrerede ell. søgte at
emigrere. De første E. var oftest haardnakkede
Tilhængere af den gamle Tilstand, og deres
Bortrejse var en unødvendig Udfordring til
Revolutionen, men efter som denne dreves ud i
radikalere Retning, gik ogsaa mange af den
tidligere Revolutionstids Mænd i Landflygtighed.
Mange Tusinde E. slog sig ned i de nærmest til
Frankrig grænsende Lande: Holland, Belgien,
England, Schweiz, Tyskland, Piemont, - ikke
faa søgte Ly under dansk Scepter, som Portalis
hos Reventlow paa Emckendorf ved Kiel,
Matthieu Dumas hos Chr. Stolberg i Tremsbüttel,
Lafayette, Latour Maubourg og Bureaux de Pusy
paa Herregaarden Lehmkuhlen ved Preetz. Til
København kom adskillige, som Markis Ducrest,
Broder til Mme de Genlis; han og andre fandt
højmodig Gæstfrihed hos Familien de Coninck;
ogsaa hos Schimmelmann og i andre gode Huse
blev E. vel modtagne. Mange fik Ansættelse i
Hæren ell. fandt gode Kundekredse ved
borgerlig Næring; adskillige af dem har Efterslægt
i Landet (som d’Auchamp, Gamèl og de i vor
Adelstand optagne de Bretteville og Sèrene
d’Acqueria). I andre Lande var deres Kaar
mindre blide. Kun faa af dem havde i
Skibbruddet frelst nogle Stumper af deres fordums
Rigdom, og mange af dem led bitter Nød i
fremmed Land og maatte friste Livet ved det
simpleste Arbejde.
Den emigrerede høje Hofadel, der haabede at
kunne føre alt i Frankrig tilbage til den gamle
Tilstand og lastede den mindste Eftergivenhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
