Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eminence (lat.), en Titel, som forhen undertiden tillagdes Kejsere og Konger samt Biskopper - eminent (lat.), fremragende, fortrinlig; deraf Eminence (s. d.). - Eminescu, Mihail, rum. Digter, (1850-1889) - Emin Pasha, Eduard Schnitzer (1840-92), tysk Opdagelsesrejsende, Administrator og Naturforsker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kurfyrster og Malteserriddernes Stormester Lov
til ogsaa at føre den.
L. M.
eminent (lat.), fremragende, fortrinlig; deraf
Eminence (s. d.).
Eminescu, Mihail, rum. Digter, f. 20.
Decbr 1850, d. 15. Juni 1889. Efter at have
studeret i Østerrig og Tyskland blev han ansat
som Bibliotekar i Jassy og kom senere til
Bukarest, hvor han blev Redaktør af det
konservative Dagblad »Timpul« (Tiden), men
allerede 1883 blev han uhelbredelig sindssyg. E.’s
digteriske Produktion er ikke stor, men den har
dog formaaet at give ham Rang ved Siden af
Alecsandri, og han er blevet Føreren for den
unge Retning i Rumænien. Hans formfuldendte
Digte, der først udkom samlede, efter at han
var blevet syg (Poesii, 1884), indeholder
Sonetter, lyriske og elegiske Udbrud og Satirer.
Han er i Beg. stærkt paavirket af den tyske
Romantik og minder om Uhland og Rückert,
men bliver senere mere og mere schopenhauersk
pessimistisk. I Satirerne svinger han Svøben
vittigt og hvast over den samtidige
Aandstilstand i Rumænien. Foruden Digte har E.
skrevet en Række Redaktionsartikler, særlig om
sociale Spørgsmaal (Prosa vi versuri [1890];
Stratele superpuse [1891]; Culegere de articole d’ale
lui E. [1891]).
Kr. N.
Emin Pasha, Eduard Schnitzer
(1840-92), tysk Opdagelsesrejsende, Administrator og
Naturforsker. Han var født i Oppeln i Schlesien
28. Marts 1840 og havde faaet sin Uddannelse ved
Univ. i Breslau, Berlin og Königsberg,
hvor han studerede Medicin, men
samtidig ivrig studerede Zoologi, navnlig
Fugle; i sine senere Aar var han en
fortrinlig Samler baade af Dyr og af Planter.
Allerede 1864 drog han til Tyrkiet, og
Resten af hans Liv og Arbejde falder i
Orienten. I en Række af Aar opholdt han sig i
i Albanien, dels som Karantænelæge, dels i
Guvernørens Tjeneste; han studerede i disse
Aar de fleste orientalske Sprog og blev praktisk
talt naturaliseret som Tyrker, bl. a. skiftede
han Navn. 1875 drog han efter et kort Besøg
i sit Hjemland til Ægypten og senere til
Khartum i Sudan. Guvernør Gordon Pasha kaldte
derfra »Emin Effendi« til Lado ved Øvre-Nil,
hvor han ansatte ham som Læge. Gordon indsaa
snart, at den evnerige E. var meget brugbar
og sendte ham bl. a. i politiske Missioner til
de store Negerpotentater i Uganda og Unyoro;
1878 udnævntes han endog til Guvernør i den
sydligste ægyptiske Prov., Ækvatorialprovinsen,
med Titel af »Bey«. De flg. Aar benyttede E.
til at udforske og organisere sin Provins, han
studerede dens Natur og Indbyggernes
Levevis, bekæmpede Slavejægerne og ophjalp paa
mange Maader de Indfødte. Mahdistopstanden,
der 1882 bredte sig fra Darfur over hele ægypt.
Sudan til det Røde Hav, afskar efterhaanden
hans Forbindelse med Omverdenen og tvang
ham til sidst til at forlægge sin Residens fra
Lado S. paa til Wadelai lidt N. f. Albert Njansa.
Her sluttede de to Opdagelsesrejsende
Juncker og Casati sig til ham. I fl. Aar var man
i Europa faktisk ganske uvidende om, hvorledes
det gik ham, indtil det lykkedes Juncker 1886
at naa ud til Zansibar-Kysten. I Europa blev der
hurtig organiseret Undsætningsekspeditioner,
dels af Tyskere (Fischer, Dr. Peters), fra
Østkysten, dels af Englændere fra Kongo, hvorfra
Stanley efter store Besværligheder, navnlig
i det store Urskovterrain mellem Kongo og
Søerne, naaede frem til Albert Njansa April
1888. Emin, der imidlertid var udnævnt til
Pasha, var paa dette Tidspunkt vist ikke særlig
stemt for at lade sig »undsætte«, og
Hjælpeekspeditionens Tilstand var heller ikke
tilskyndende, men da hans ægyptiske Tropper
begyndte at vise sig opsætsige, ja endog en Tid holdt
ham fanget, og der viste sig Gæring bl. de
omboende indfødte Stammer, besluttede han sig
til at følge med Stanley til Kysten. April 1889
drog de, ledsagede af Casati og fl. ægypt.
Embedsmænd med Familie fra Wadelai og naaede
Decbr s. A. Bagamojo ved Østkysten. Her
indtraf det Uheld, at Emin ved en Fest, som den
tyske Guvernør Wiszmann Ankomstaftenen
foranstaltede til deres Ære, styrtede ud af et
Vindue, som han p. Gr. a. stor Nærsynethed
antog for en Dør, og paadrog sig et Brud paa
Hjerneskallen. Da han efter et langvarigt
Sygeleje atter kom til Kræfter, var Stanley forlængst
afrejst, og E. traadte i den tyske Regerings
Tjeneste. 1890 drog han atter ind i Landet i
Spidsen for en veludrustet Ekspedition med det
Formaal »at sikre for den tyske Stat Territorierne
mellem Victoria og Albert Njansa, gøre den
indfødte Befolkning kendt med, at den nu stod
under tysk Overhøjhed og Beskyttelse, samt
at bryde ell. underminere de arabiske
Slavejægeres og Købmænds Indflydelse saa meget som
muligt«. Beg. af Togtet var meget lovende; han
hejsede det tyske Flag i Tabora og anlagde
Stationen Bukoba paa Vestsiden af Victoria Njansa.
Fortrædeligheder med de tyske Autoriteter,
Epidemier og Mytteri i hans Følge og navnlig
hans egen Sygdom underminerede efterhaanden
hans Kraft og Mod; han opgav sit Hverv, forlod
det tyske Territorium og drog ind i Kongostaten
ved Albert Edward Njansa. Decbr 1891 sendte
han Dr. Stuhlmann med Grosset af
Ekspeditionen tilbage til Kysten, medens han selv,
syg og næsten blind, fordybede sig mere og
mere i det store Urskovbælte, det af
Slavejægerne hærgede, Territorium Ø. f.
Kongo-Floden. 23. Oktbr 1892 blev han paa
Foranledning af en arab. Slavehandler myrdet i Kinema,
SØ. f. Stanley-Faldene. Hans Død blev senere
hævnet af Kongostatens Tropper, der ogsaa
hjembragte hans Dagbøger. (Litt.: Casati,
 |
| Emin Pasha. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
