Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Emulsin er nu Fællesbetegnelse for en Blanding af forsk. Enzymer - Emulsion (lat.), en Blanding af en Vædske og et i denne uopløseligt, fint fordelt Stof - Emulsionspapir er Papir overtrukket med et tyndt Lag Gelatine, Kollodium e. l. - Emund den Gamle, sv. Konge, (c.1049-c.1056) - Emunitet (nylat.), Fritagelse (f. Eks. for Straf ell. for Skatter). Emunitas regia, kgl. Fribrev. - Emys, se Sumpskildpadder. - Enånger, Sogn i Gefleborgs Len, Helsingland, Sverige - enaarig (bot.), monocyclisk ell. annuel, kaldes en Plante, som fuldender sin hele Udvikling i Løbet af een Vækstperiode - Enakiter ell. Enaksønner, et Kæmpefolk, der herskede i Egnen cm Hebron ved Israels Indvandring - enakset (bot.) kaldes den Plante, hvis Primskud ender med en Blomst - Enalider (bot.) kaldes i den bot. Økologi saadanne Plantesamfund, som vokser paa løs Bund i salt Vand - Enaliosaurier, Fællesbetegnelse for en Del af den mesozoiske Tids Havøgler (Ichthyosaurer, Plesiosaurer). - Enallage (gr.). Ombytning, var i den ældre Tids Sprogundervisning Benævnelse paa en af de saakaldte etymolog. Figurer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stenfrugtfamilien, i forsk. Svampe o. s. v.
Navnet skyldes Liebig og Wöhler, der 1837 ved
nærmere Undersøgelse af det 1830 af Robiquet
og Bouton-Chalard i bitre Mandler opdagede
Glykosid, Amygdalin, fandt, at dette ledsagedes
af »et æggehvideagtigt Stof«, et »kemisk
Ferment«, der ved Nærværelse af Vand formaaede
at spalte det i Druesukker, Bittermandelolie og
Blaasyre; 1838 foreslog Robiquet Betegnelsen
Synaptase, men denne er ikke blevet alm.
Senere Tiders Undersøgelser har vist, at E. er en
Blanding af mindst 3 Enzymer: Brunase, der
løser Bindingen mellem Sukkeret (Biosen) og
den aromatiske Rest i Amygdalinet,
Amygdalase, der spalter Biosen i 2 Molekyler
Glukose, og Oxynitridase
(Benzcyanase), der spalter den aromatiske Rest
(Benzaldehydcyanhydrin) i Bittermandelolie og
Blaasyre. E. har sin optimale Virkning ved 45-50°.
Det fortjener at bemærkes, at søde Mandler
indeholder E., men ikke Amygdalin.
R. K.
Emulsion (lat.), en saadan Blanding af en
Vædske og et i denne uopløseligt, fint fordelt
Stof, oftest en Olie, at dette sidste holder sig
svævende i Vædsken uden at sætte sig til Bunds
eller samle sig paa Overfladen. Et Eks. paa en
naturlig E. er Mælk. For at fremstille en E.
sætter man ofte til Vædsken et ell. andet Stof,
der giver den en svagt slimet Beskaffenhed,
saasom Gummi, Æggeblomme, Tragant, Salep,
Kvillajaudtræk, Ammoniumoleat, Harpikssæbe
o. a. Til Fremstilling af E., f. Eks. af
Oleomargarin i skummet Mælk, har man ogsaa
konstrueret Centrifuger, ved hvilke Mælken og
det smeltede Fedt indføres i Midten af
Beholderen, der langs Omkredsen har en ganske
snæver Spalte, ud gennem hvilken Blandingen
slynges med stor Hastighed og derved emulgeres,
ell. man anvender Homogeniseringsmaskiner, i
hvilke en foreløbig dannet E. under et
overordentlig stærkt Tryk drives ind gennem yderst
fine Spalter, saaledes at de enkelte
Fedtpartiklers Størrelse nedbringes meget betydeligt. Det
er dog meget vanskeligt at fremstille en
fuldstændig E. ɔ: en saadan, som ikke ved
Henstand skiller sig i sine Bestanddele. Til
øjeblikkelig Brug kan man hjælpe sig ved en
kraftig Sammenrystning af de 2 Bestanddele.
Foruden i Industrien finder forsk. E., f. Eks. af
Olier med Tilsætning af Sæbe, af olieholdige
Frø, navnlig Mandler, af Harpikser o. a.,
Anvendelse i Farmacien og som Toiletmidler (se
Brillantine).
K. M.
Emulsionspapir er Papir overtrukket med
et tyndt Lag Gelatine, Kollodium e. l., hvori
Klor eller Bromsølv findes i meget fintfordelt
(emulsioneret) Tilstand. Papiret er derved gjort
lysfølsomt; det anvendes i Fotografien.
C. E. A.
Emund den Gamle, sv. Konge, c. 1049-c.
1056, Frillesøn af Olav Skotkonge, efterfulgte
sin Broder Anund Jakob og var ifølge Adam af
Bremen ikke nogen Ven af Kirken. Sagen er,
at Biskop Aasmund havde emanciperet sig fra
det hamburgske Ærkesæde, og da Ærkebiskop
Adalbert sendte en vis Adalward som Biskop
til Skara, afviste E. d. G. ham. Men en
frygtelig Tørke toges som Himlens Straf for Brudet
med det retmæssige Ærkesæde, Aasmund forlod
Sverige, og Adalward godkendtes som Biskop.
Overleveringen gav E. d. G. Tilnavnet »den
Slemme«, karakteriserede ham som gerrig
og streng og lod ham enes med Sven Tjugeskæg
om en Grænseregulering mellem Sverige og
Danmark. Hvis dette skal være historisk, maa den
danske Konges Navn rettes til Sven Estridsøn.
Med E. d. G. skal Mandslinien af den gl. sv.
Kongeæt være uddød. En Datter af ham var
gift med hans Efterfølger Stenkil. Efter dennes
Død (1066) stredes nogle af E. d. G.’s Frænder
om Tronen, og Haakon Røde blev Konge for en
Tid; men de kan næppe være hans Sønner.
(Litt.: N. Beckman, »Ur vår äldsta bok«
[Sthlm 1912]; H. Schück, »Den äldsta kristna
konungalängden i Sverige« [Upsala 1914]).
H. O.
Emunitet (nylat.), Fritagelse (f. Eks. for Straf
ell. for Skatter). Emunitas régia, kgl. Fribrev.
Emys [’emys], se Sumpskildpadder.
Enånger [’e.nåŋər], Sogn i Gefleborgs Len,
Helsingland, Sverige, har en gl Kirke, der siden
1859 har været anvendt som Museum for
kirkelige Antikviteter, især Træskulptur.
G. Ht.
enaarig (bot.), monocyclisk ell.
annuel, kaldes en Plante, som fuldender sin hele
Udvikling fra Spiring til Frømodning i Løbet
af een Vækstperiode, der oftest kun strækker
sig over faa Maaneder, f. Eks. Byg, Havre,
sort Natskygge, Vaargæslingeblomst, Havekarse.
Tegnet er ♂.
V. A. P.
Enakiter ell. Enaksønner, et
Kæmpefolk, der herskede i Egnen om Hebron ved
Israels Indvandring. Der nævnes tre særlige
Slægter af dem i Hebron. Som deres Stamfader
nævneis Enak, Søn af Arba (d. e. Hebron). Kaleb
udjog dem af Hebron, i en anden Beretning
tilintetgøres de af Josua, paa nogle faa Rester
nær, som opholdt sig i de filistæiske Nabobyer.
J. P.
enakset (bot.) kaldes den Plante, hvis
Primskud ender med en Blomst ell. en
Blomsterstand, som har Endeblomst. Paa dette findes
derfor alle de Formtrin af Bladet, som Planten
overhovedet besidder. Hos e. Planter er alle
Sideskud, for saa vidt som de forekommer,
»Berigningsskud«, f. Eks. Tulipan, Julerose,
Valmue.
V. A. P.
Enalider [af ’εν = i og ’αλσ = salt] (bot.)
kaldes i den bot. Økologi saadanne
Plantesamfund, som vokser paa løs Bund i salt Vand,
f. Eks. (af Alger) Caulerpa, Penicillus og visse
Chara-Arter (disse særlig i Brakvand i Europa)
samt (af Frøplanter) Potamogetonaceer og
Hydrocharidaceer. Typen for Enalidvegetationen
er Bændeltangen ell. Aalegræsset (Zostera).
V. A. P.
Enaliosaurier, Fællesbetegnelse for en Del
af den mesozoiske Tids Havøgler (Ichthyosaurer,
Plesiosaurer).
J. P. R.
Enallage [æn’alage’] (gr.). Ombytning, var
i den ældre Tids Sprogundervisning Benævnelse
paa en af de saakaldte etymolog. Figurer (Figuræ
etymologicæ, se Talefigur) og anvendtes
om saadanne Tilfælde, hvor der i Stedet for a)
det for Tanken rette Ord ell. b) den for Tanken
rette Bøjningsform er benyttet a) et Ord af
samme Stamme, men af en anden
Afledning ell. hørende til en anden Ordklasse ell.
b) en anden Bøjningsform af samme Ord (a)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>