Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole / 191 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Energi, Arbejdsevne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Størrelse, lige saa lidt som Vægten af de
Stoffer, der findes i en tæt lukket Flaske, kan
forandres i Vægt, selv om de ellers lider nok saa
store Forandringer, f. Eks. ved at indgaa kem.
Forbindelser med hinanden. - Hvis der tilføres
et System af Legemer E. udefra, forandres dets
Tilstand, og det kan ikke komme tilbage til sin
tidligere Tilstand, før det har afgivet netop lige
saa megen E., som det før modtog. Men det
behøver ikke at afgive denne E. i samme Form,
hvori den blev modtaget. Et hvilende Svinghjul
kan sættes i Fart ved at modtage mek. E., og
det kan tabe sin Fart, medens det frembringer
Varme i sine Taplejer ell. trækker en Dynamo,
der leverer elektrisk E. Af de utallige Eksempler
paa Ombytning mellem E.-Former skal nævnes
et Par. Et svingende Pendul har ingen
Hastighed i Yderstillingerne, altsaa ingen kinetisk E.
I Midtstillingen kan det under de givne Forhold
ikke synke dybere, det har altsaa ingen
potentiel E. Hastigheden er her den størst mulige;
al dets E. er kinetisk. I Mellemstillingerne har
det begge Arter E., og naar den ene vokser,
tager den anden af paa en saadan Maade, at
deres Sum holder sig uforandret, naar de
begge omregnes til samme Enhed. Paa lgn. Maade
gaar det med Uroen i et Lommeur, kun at det
her er kinetisk E. og Spændings-E., der
skifter med hinanden. Hvis Pendulet ell. Uroen
ikke fik Hjælp udefra, vilde de dog omsider gaa
i Staa, fordi deres E. ved Gnidningsmodstand i
Taplejer og mod Luften langsomt ombyttes med
Varme.

E.-Loven. Da det, som før nævnt, er muligt
at maale al E. med en fælles Enhed, kan man
udtrykke E.-Loven (Loven for E.’s Bestaaen)
saaledes: Naar et materielt System gaar over fra
en vis Tilstand A til en anden Tilstand B,
afgiver det til (ell. modtager fra) Omverdenen en
vis Mængde E., der er den samme, ad hvilke
Veje end Overgangen sker. Den samme
Mængde modtager Systemet fra (ell. afgiver til)
Omverdenen, naar det føres tilbage fra Tilstanden
B til Tilstanden A. Et System, som ikke har
nogen Forbindelse med Omverdenen, kan ikke
forandre sit samlede Indhold af E., hvilke
Forandringer der end ellers foregaar i det. -
Loven har vist sig rigtig paa alle de mange
Omraader, hvor man har kunnet anvende den, og
man har endnu aldrig kunnet fremkalde noget
Fænomen, der bevislig er i Strid med den.

Enheder og Omregningstal. Til at
løfte et Kilogramlod 1 m lodret opad, udfordres
et Arbejde, der kaldes 1 Meterkilogram (mkg).
Skønt denne Enhed i mange Tilfælde er
særdeles nyttig, egner den sig dog ikke til at
bruges som fælles Enhed for al E., da dens Værdi
varierer lidt fra Sted til Sted efter Tyngdens
skiftende Størrelse. Men hvis man løfter 1 kg
gennem en Højde, der forholder sig omvendt
som den Værdi, Tyngdens Acceleration g har
paa det givne Sted, er Arbejdet overalt det

samme. Man kan derfor bruge	1	Meterkilogram
	g

som uforanderlig Enhed for E. Denne Enhed
kaldes 1 Joule- ell. 1 Wattsekund, g udtrykkes
ved Hjælp af m og Sek. Værdien af g paa
Jordens Overflade varierer mellem 9,78 ved Ækvator
og 9,83 ved Polerne. Af Lovene for det fri Fald
følger, at et Legeme, hvis Hastighed er v Meter
i Sek., ved Hjælp af sin Fart kan løfte sig selv
til Højden v² : 2 g Meter. Hvis det vejer m kg,
kan det altsaa udføre Arbejdet mv² : 2 g
Meterkilogram ell. 1/2 mv² Wattsekunder, hvilket Tal
altsaa angiver dets kinetiske E. - Et
Svinghjul, der vejer m kg, som har Middelradius
(Gyrationsradius, se Inertimoment) r
Meter, og som løber n Gange rundt i Sek., har
den kinetiske E. 2π²n²mr² Wattsekunder.
Benytter man som Enhed for Varme 15°
Gramkalorien, d. v. s. den Varmemængde, der
udfordres til at opvarme 1 g Vand fra 14 1/2 til
15 1/2° C., finder man, at 1 Wattsekund = 0,2387
Gramkalorier, og omvendt, at 1 Gramkalorie =
4,189 WS. Regnes g til 9,81 som Middeltal, følger
heraf, at 1 Kilogramkalorie (1000 Gramkalorier)
= 427 mkg. Den Enhed for E., hvorefter man
sædvanlig betaler sin Elektricitetsregning, er 1
Kilowatttime = 3600000 WS = 367000 mkg, 1
Kilowattsekund] = 102 mkg.

E.-Kilder. For Mennesket er
Solstraalingen langt den vigtigste Kilde til E. Regner man,
at Solen til hver cm² uden for Jordens
Atmosfære og vinkelret paa Straaleretningen sender
2 Gramkalorier i Minuttet, saa følger heraf, at
Jorden i 1 Time modtager lige saa megen
Varme fra Solen, som der kan vindes ved
Forbrænding af 20000 Mill. t Stenkul ell. omtr. saa meget
som hele Jordens Kulproduktion i 20 Aar. Til
Drivkraft for Maskiner er den direkte
Solstraalings E. dog for spredt, men ved de
Bevægelser, den fremkalder i Vand og Luft,
koncentreres den saa meget, at den bliver
brugelig. Især i de store Vandfald er den stærkt
sammentrængt, og hvis Vanskelighederne ved
Udvinding, Opbevaring og Transport af Flodernes
E. ikke var for store, vilde Mennesket her have
en Kilde til mek. E., der i lange Tider vilde
være mere end stor nok til at dække dets hele
Behov af denne Art E. Men skønt man ad
elektrisk Vej kan sprede E. fra et Vandfald ell. et
andet Centrum over et ret stort Areal og
foretage nogen Opsamling i elektriske
Akkumulatorer, egner den kem. E., som Kul og
Petroleum sammen med Luftens Ilt sidder inde med,
sig dog langt bedre til Flytning over meget
store Afstande og især til Opbevaring. Da Kul
og sandsynligvis ogsaa Petroleum stammer fra
Organismer, der har udviklet sig ved Hjælp af
Solens Lys og Varme, er det altsaa opr.
Sol-E., der holder Dampmaskinen og
Petroleumsmotoren i Gang, varmer vore Ovne og leverer
al Drivkraften til Trafik og kunstig Belysning.
I den indre Jordvarme og Tidevandet har man
to store Kilder til E., der ikke skyldes
Solstraalingen, men de er meget lidt anvendelige.

E.’s Degradation. Skønt enhver af de
nævnte 8 Former for E. kan ombyttes efter et
fast Forholdstal med enhver af de andre
Former, foregaar de forsk. Ombytninger ikke lige
let. Jo lettere og fuldstændigere en Form af E.
lader sig ombytte med en anden, desto mere
anvendelig er den, og set fra dette Synspunkt
har navnlig mek. og elektrisk E. høj Værdi,
medens Varmen indtager den laveste Plads.
Men forfølger man en E.-Forms Omdannelser

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>