Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Enfantin, Barthélemy Prosper, ofte kaldet le pére E., fr. socialistisk Sværmer og Agitator, (1796-1864) - Enfants de France *c: Frankrigs Børn, tidligere i Frankrig Benævnelsen paa Kongernes i legitimt Ægteskab fødte Børn - Enfants perdus (fr.: »fortabte Børn«), lette, med Arkebuser bevæbnede Tropper, der ved Stormløb gik i Spidsen - Enfants sans souci eller Galants sans souci (de sorgløse Drenge eller Lapse) - Enfant terrible (fr.: skrækkeligt Barn«), et snakkelystent Barn, der bringer sine Omgivelser i Forlegenhed - Enfield, By i det sydlige England, Grevskab Middlesex, 17 km N. f. London Bridge - Enfield. E. Bridge, By i U. S. A., Stat Connecticut, ligger 44 km NNØ. f. Hartford paa venstre Bred af Connecticut River - Enfilade (af fr. enfiler, trække Perler paa Snor) betegner i Arkitekturen Ordningen af en Række Værelser i een Flugt - Enfilerbatteri, de Belejringsbatterier, der har til Opgave at beskyde Angrebsfronten paa langs - enfilere (fr. enfiler), beskyde langs Længderetningen af en opstillet Styrke, en Forskansning ell. et Skib
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
E. navnlig i Doctrine de St-Simon. Exposition
(2 Bd, 1830). Den ny Propaganda skød rask
Vækst og satte Frugt bl. a. i en Subskription paa
8OOOOO frc., der stilledes til Ledernes
Disposition for dermed 1829 at grundlægge
Dagbladet Le Globe. Journal de la religion de
Saint-Simon. Men takket være E.’s stadig mere
sygelige Fantasterier bl. a. om den ubundne
Kønskærlighed og Indstiftelsen af en »Messiashustru«
ved Ypperstepræstens Side, udbrød der Splid
inden for Partiet. Den mere nøgterne Bazard,
Saint-Simonismens rationalistiske Aand, skilte sig
ud (Novbr 1831), hvorefter E. og Rodrigues en Tid
kæmpede om Værdigheden som pére suprême.
Til disse Stridigheder kom Pengevanskeligheder,
og da E. ogsaa overtraadte Lovene ang.
Forsamlingsfriheden, skred Politiet ind og opløste
Samfundet. E. trak sig nu tilbage, sammen med
40 »Apostle«, til sin Ejendom Ménilmontant uden
for Paris. Det varede imidlertid ikke længe, før
Politiet atter fik Anledning til at blande sig ind,
og E. tillige med fl. af hans Tilhængere blev
idømte Fængselsstraffe og Bøder.
Saint-Simonismens Saga var dermed brat afsluttet. Efter
kort Tids Indespærring blev E. benaadet og
rejste til Ægypten, hvor han bl. a. var
beskæftiget med Planen til en Sues-Kanal. 1841 blev
han Medlem af en Kommission til Undersøgelse
af Algiers Kolonisation. De sidste 20 Aar af sit
Liv indehavde han højere Stillinger som
Jernbaneadministrator. Sine Ideer blev han tro til
det sidste. 1848-50 udgav han, sammen med
Charles Duveyrier, Bladet Le Crédit og skrev
desuden Science de l’homme, Philosophie
religieuse (1859), La vie éternelle, passée,
présente, future (1861) og det posthume Le crédit
intellectuel, (1866). Paa hans Dødsbos
Bekostning blev der udg. en samlet Udg. af
Saint-Simons, E.’s egne og Bazard’s Skr, der udkom
i 47 Bd (1865-78). E. var en forfængelig,
ærgerrig og blindt selvtillidsfuld Mand, derhos
Romantiker og Sværmer, men - som hans senere
Udvikling viste - ingenlunde blottet for
praktisk, privatøkonomisk Sans. Som Tænker har
han kun ringe Bet.; trods kvantitativ
Frugtbarhed har han ikke tilført Saint-Simonismen en
eneste levedygtig Tanke. For de virkelig
reformative Tanker i den opr. Saint-Simonisme blev
E.’s Virksomhed skæbnesvanger; ingen
befordrede mere end han den saa forhaabningsfuldt
indledede sociale Bevægelses Selvopløsning.
K. V. H.
Enfants de France [ã’fã-t-’frã.s] ɔ: Frankrigs
Børn, tidligere - indtil 1830 - i Frankrig
Benævnelsen paa Kongernes i legitimt Ægteskab
fødte Børn og Børnebørn af begge Køn og paa
Kongernes Brødre, Søstre og Søskendebørn. De
øvrige Medlemmer af den kgl. Mandslinie, som
Huset Orléans, Bourbon, Condé, hed Princes du
sang royal, Prinser af Blodet. Af E. de F. var
Monsieur, Monarkens ældste Broder, den
øverste i Rang efter Kongen; alle var de rigt aflagte
med Domæner og store Jordegodser, - i den
ældre Tid store Provinser - og med
Herligheder af enhver Art; de holdt derhos alle et
Slags Hof: Monsieur, Ludvig XVI’s Broder (den
senere Ludvig XVIII) havde saaledes egne
Kammerherrer, egen Finansintendant og egen
Livgarde. I ældre Tider - som i Karl VI’s og i
Karl VII’s Dage - spillede i øvrigt E. de F.
en langt betydeligere hist. Rolle end senere.
(F. J. M.). P. L. M.
Enfants perdus [ã’fã-pær’dy] (fr.: »fortabte
Børn«), i Middelalderen og indtil ind i 17. Aarh.
lette, med Arkebuser bevæbnede Tropper, der
ved Stormløb gik i Spidsen og derfor
betragtedes som redningsløst fortabte. Udtrykket
anvendes undertiden nutildags paa Tropper, hvis
Stilling og Opgave er saa farefuld, at
Tilintetgørelse er sandsynlig.
B. P. B.
Enfants sans souci [ã’fã-sã-su’si] eller
Galants sans souci (de sorgløse Drenge eller
Lapse) er Navnet paa et lystigt Lav, der synes
stiftet i Paris omkr. 1380. Dets Medlemmer
kaldtes ogsaa Sots (Narrene); Formanden bar
Titlen Prince des Sots, Næstformanden Mère sotte.
Lavets Hovedvirksomhed var knyttet til
Fastelavnstiden, hvor det foranstaltede komiske
Optog, som afsluttedes med Opførelsen af en kort
dramatisk Spøg, kaldet Sottie, der særlig
spottede over samtidige Forhold. I Beg. af 16. Aarh.
benyttede Regeringen Sottien for at fremme sine
politiske Formaal (se nærmere Gringoire).
Lavet, der synes at have hørt ind under Basoche
(s. d.), opløstes i Beg. af 17. Aarh. Der er kun
overleveret et forholdsvis ringe Antal Sotties
(c. 30); de er gennemgaaende meget vanskelige
at forstaa p. Gr. a. de mange Hentydninger til
samtidige Forhold. En samlet Udg. ved Émile
Picot er udkommet i Paris 1902-12 (3 Bd).
Kr. N.
Enfant terrible [ã’fã-tæ’ribl] (fr.:
»skrækkeligt Barn«), et snakkelystent Barn, der ved
ubetænksomt at plapre ud med, hvad det har hørt
ell. set, bringer sine Omgivelser i Forlegenhed;
derfor enhver, der ved Aabenmundethed o. l.
kompromitterer sit Parti ell. sin Sag. Udtrykket
skal stamme fra Tegneren Paul Gavarni,
der brugte det som Titel paa en af sine
komiske Billedbøger.
A. Hk.
Enfield [’enfi.£d], By i det sydlige England,
Grevskab Middlesex, 17 km N. f. London Bridge,
(1911) 61069 Indb. E. har en stor kgl.
Geværfabrik.
G. Ht.
Enfield [’enfi.£d]. E. Bridge, By i U. S. A.,
Stat Gonnecticut, ligger 44 km NNØ. f. Hartford
paa venstre Bred af Connecticut River. (1910)
9700 Indb. E. er Industriby.
H. P. S.
Enfilade [aŋfi’la.ðə, fr. ãfi’lad] (af fr. enfiler,
træde Synaale, trække Perler paa Snor)
betegner i Arkitekturen Ordningen af en Række
Værelser i een Flugt, saaledes at Tværvæggenes
Døraabninger anbringes i lige Linier for
hverandre. E. udvikledes først i Italien og siden
yderligere i Frankrig under Senrenaissancen og
Barokken, hvis Smag for perspektiviske
Arkitekturvirkninger og repræsentativ Storladenhed
stemmede udmærket med dette Motiv, der i 18.
Aarh. naaede at blive bestemmende for al
profan Rumkunst fra Palæ til Borgerhus.
C. A. J.
Enfilerbatteri [aŋ-] kaldes de
Belejringsbatterier, der har til Opgave at beskyde
Angrebsfronten paa langs.
Sch. P.
enfilere [aŋ-] (fr. enfiler [ãfile]), beskyde langs
Længderetningen af en opstillet Styrke, en
Forskansning ell. et Skib. Til Lands kan den
enfilerende Ild saavel fra Geværer som fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
