Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Engelbrechtsz, Cornelius, holl. Maler (1468-1533) - Engelbrekt Engelbrektsson, ( -1436), Sveriges Nationalbefrier - Engelbreth, Wolf Frederik, dansk Præst, (1771-1862) - Engelhard, Wilhelm, tysk Billedhugger og Maler, (1813-1902) - Engelhardt, Bacile d' (Vasili Pawlowitsch), russ. Astronom, (1828-1915)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Malerkunsten. Billeder af E. i Amsterdams,
Berlins o. a. Museer. De fleste af hans Arbejder
er i øvrigt gaaede under paa Reformationens
Tid, og hans Navn er især knyttet til hans
Virksomhed som Lærer for Lukas v. Leyden.
2 af E.’s Sønner var Elever af Faderen.
A. Hk.
Engelbrekt Engelbrektsson, d. 1436,
Sveriges Nationalbefrier, tilhørte en lille
Frelsemandsslægt i Dalarne, som maaske opr. var
indvandret fra Tyskland. Med Harme saa han
paa, hvorledes Sveriges Styrelse vanrøgtedes
af Erik af Pommern og hans udenlandske
Fogeder, af hvilke den værste, Jösse Eriksen, netop
havde Dalarne under sig; selv rejste E. til
Kongen i Kbhvn for at forebringe Almuens
Klager, men uden Resultat. Saa rejste han
Bønderne til væbnet Modstand; to Gange fik de
svenske Rigsraader bragt Ro ved at mægle,
men i Sommeren 1434 lod E. sig ikke mere
standse. I Spidsen for Dalkarlene erobrede
han Borganæs ved Dalelven; herfra drog han
Syd paa, den ene Borg efter den anden blev
indtaget og nedbrudt, stedse ny Skarer af
Bønder samlede sig om ham. I Vadstena traf han
Rigsraadet samlet, og nødtvungent gik det ind
paa at opsige Kongen Troskab; selv fortsatte E.
Befrielsesværket, og efter tre Maaneders Forløb
var de danske Fogeder fordrevne fra Sverige,
ja E. var trængt frem gennem Halland lige til
den Skaanske Grænse. Stormændene søgte
Forlig med Kongen, men E. fik sammenkaldt et
Rigsmøde i Arboga, og her valgtes han til Rigets
Høvedsmand (Jan. 1435). Erik maatte nu give
efter, og paa et Møde i Sthlm blev han atter
anerkendt som Sveriges Konge mod at love at
Styre Riget efter dets egne Love og udnævne
Indfødte baade til Rigsembedsmænd og til
Slotsfogeder. Han holdt sig dog ikke Forliget
efterretteligt, og de sv. Stormænd begyndte desuden
at slutte sig til den nationale Rejsning, som de
selv ventede at kunne faa Ledelsen af. Paa
en ny Rigsdag i Arboga (Jan. 1436) besluttede
man igen at afsætte Erik; men da der derefter
i Sthlm skredes til Valget af en
Rigshøvedsmand, faldt det overvejende Flertal af Stemmer
paa Marsken Karl Knutsson (Bonde); dog var
E.’s Stilling endnu saa stærk, at Marsken var
nødt til at dele sin Magt med ham. Atter rejste
Sveriges Bønder sig under E.’s Ledelse, og nu
fulgte et nyt Sejrstog gennem hele Sydsverige
og langt ind i de danske Landskaber Øst for
Sundet. Sygdom tvang imidlertid E. til at
trække sig tilbage til Örebro Slot, som han
havde faaet i Forlening; herfra kaldtes han
til et Raadsmøde i Sthlm og drog i Baad over
Hjälmaren. Om Aftenen den 27. Apr. 1436 gik
han i Land paa en lille Holm tæt ved Borgen
Göksholm, der tilhørte Stormanden Bengt
Stensson (Grip); med ham havde E. haft en Tvist,
der dog nylig var udsonet, men alligevel blev
han overfaldet af Bengt’s Søn Måns, der
huggede ham ned med sin Økse. Saaledes omkom
den Mand, hvis historiske Optræden kun
strækker sig over et Par Aar, men hvis Indvirkning
spores i hele Sveriges flg. Historie. Lille af
Vækst var E. storsindet, veltalende og tapper;
han forstod at indgyde Sveriges Bønder den
brændende Fædrelandskærlighed, som han selv
følte, og han lagde derved Grunden baade for
Sveriges nationale Uafhængighed og for dets
indre Frihed. I Örebro Kirke blev han begravet,
og uden for Kirken staar nu hans Billedstøtte
af Qvarnström, rejst 1865. Det skønneste
Æresminde er dog sat ham i et samtidigt Digt, der
skildrer hele Befrielsesværket, men som nu kun
kendes gennem en Omarbejdelse, hvori det er
optaget i en Rimkrønike fra Karl Knutsson’s
Kongetid. (Litt.: Schück, »Minne af
rikshöfvitsmannen E. E.« i »Svenska Akademiens
Handl.« XXVI, 1914).
Kr. E.
Engelbreth [-bræt], Wolf Frederik, dansk
Præst, f. 11. Apr. 1771 i Korsør, d. 22. Maj
1862 i Lilleheddinge. Efter i sit 19. Aar at
have taget teologisk Embedseksamen, tilbragte
han fem Aar i Udlandet, særlig i Göttingen og
i Rom, hvor han under Georg Zoëga’s Vejledning
studerede Koptisk i tekstkritisk Interesse. Som
Præst, senere (1798) Provst, i Lyderslev og
Frøslev fortsatte han sine lærde Studier, men
deltog ogsaa i det kirkelige Liv, stod saaledes
paa Grundtvig’s Side i Kampen mod H. N.
Clausen, men var ellers paa det nærmeste, baade
ved Aandsretning og personligt Venskabsforhold,
knyttet til Biskop Mynster. Ved sit 50 Aars
Jubilæum som Præst blev han som »Danmarks
lærdeste Præst« hædret med den teol.
Doktorgrad.
(J. P. B.). A. Th. J.
Engelhard [’æŋəlhart], Wilhelm, tysk
Billedhugger og Maler, f. 9. Septbr 1813 i
Grünhagen (ved Lüneburg), d. 23. Juni 1902 i
Hannover. Han er en af de faa tyske
Kunstnere, der med Held har fortsat og udviklet
Schwanthaler’s romantiske Retning. Hans
Hovedværk er »Edda-Frisen«, et c. 33 m langt
Relief i 18 Scener fra den nordiske Gudeverden,
for en Del holdt i klassisk Stil, men gjort
»nordisk« ved et ret udvortes Kostumeapparat
og ved en Schwanthaler’sk dekorativ
Massevirkning, et Arbejde, der staar i
Aarsagssammenhæng med Freund’s tidligere, berømte
Ragnarok-Frise. E. studerede nemlig 1839 i Kbhvn
under Thorvaldsen, men gik derfra over i
Schwanthaler’s Atelier i München. Edda-Frisen,
hvis Udkast blev til her, og som i
Kartontegninger vakte Opmærksomhed paa Londons
Verdensudstilling 1851, fuldendtes paa Bestilling
af Georg V af Hannover, i hvilket Land E.
slog sig ned, for Slottet Marienburg ved
Hannover (gengivet i Fotografi i »Nord.
Heldenleben-Cyklus plast. Darstell. nach Edda« [Hannover
1872]). Senere har E. øst af samme Kilde til
en lgn. Frise (i Tiele-Winkler’s Hus i Berlin)
og til Wotan-Gruppen (Hannover). Andre
Værker: Rytterstatuetten »Henrik Løve« (for
Christian VIII), »Germaner«, »Loreley«, »Bacchus,
der tæmmer en Panter«, »Amor paa Svanen«,
senere Statuer af Schiller (Hannover), af
Kurfyrstinde Sofie (Herrenhausen) - et af hans
mest vellykkede Arbejder - m. fl.
A. Hk.
Engelhardt [’ængæ£gart], Bacile d’ (Vasili
Pawlowitsch), russ. Astronom, f. 17. (29.)
Juli 1828 i Guv. Grodno i Rusland, d. 17. Maj
1915 i Dresden, studerede Jus ved Univ. i
Petrograd og var nogle Aar ansat som
Undersekretær i Senatet. 1872 flyttede E. til
Dresden, hvor han 1877 oprettede et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
