- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
209

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3) Lars von, sv. Diplomat og Statsmand, (1751-1826) - Engey, lille Ø ved Indsejlingen til Reykjaviks Red med et Fyrtaarn og en Bondegaard - Engfalk, se Kærhøge. - Enggaard, se Gyldensten. - Enghave, ældre Landbrugsbetegnelse for et lille indhegnet Engareal liggende tæt ved Gaarden - Enghien (flamsk Edingan), By i Kongeriget Belgien, Prov. Hainaut, S. f. Grammont - Enghien, Louis Antoine Henri de Bourbon-Condé, Hertug af, (1772-1804) - Enghien-les-Bains, fr. Badsted i Dept Seine-et-Oise, 11 km fra Paris - Enghø afviger i Alm. fra Agerhø ved fortrinsvis at bestaa af Græsarter med en mindre Indblanding af Engplanter - Enghøvl er et Redskab, som anvendes til Jævning af Engens Overflade - Engkarse, se Springklap. - Engkultur, se Engdyrkning. - England (hermed et Kort over de britiske Øer), Hovedlandet i det britiske Rige

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1876). (Litt.: Weibull og Tegnér, »Lunds
Univ.’s historia« [Lund 1868]).
(A. S.). A. M. D.

Engey [’æŋgæ^i], lille Ø ved Indsejlingen
til Reykjaviks Red med et Fyrtaarn og en
Bondegaard. E. er græsbevokset og langstrakt med
en. Længde af 1 1/2 km og 1/2 km Bredde; her
findes, som paa den nærliggende Videy,
Rugepladser for Edderfugle.
Th. Th.

Engfalk, se Kærhøge.

Enggaard, se Gyldensten.

Enghave, ældre Landbrugsbetegnelse for et
lille indhegnet Engareal liggende tæt ved
Gaarden, som den tilhører, og hyppig overrislet med
Spildevand herfra.
K. H-n.

Enghien [ã’gæ] (flamsk Edingan), By i
Kongeriget Belgien, Prov. Hainaut, S. f.
Grammont, er Jernbaneknudepunkt og Centrum for
en betydelig Industri i Kniplinger, Lærred og
Bomuld. (1912) 4590 Indb. Uden for Byen
ligger en smuk Park, som tilhører Hertugen af
Arenberg.
G. Ht.

Enghien [ã’gæ], Louis Antoine Henri
de Bourbon-Condé
, Hertug af, eneste Søn
af L. H. J. de Condé, f. i Chantilly 2. Aug. 1772,
skudt i Vincennes 21. Marts 1804. Han
emigrerede 1789 med sin Fader og bar først i
dennes, derefter i Farfaderen L. J. de
Condé’s (s. d.) Emigrantkorps Vaaben mod
Frankrig. Efter Korpsets Opløsning 1801
bosatte han sig i Ettenheim i Baden, nogle
km fra Strassburg, hvor han levede som
Privatmand. Da Cadoudal’s
Komplot blev opdaget, kom man under Vejr
med, at bourbonske Prinser havde deltaget i
Planerne mod Førstekonsulen, og E.’s Navn
sattes i Forbindelse med disse Makinationer. Heraf
sluttede Bonaparte - uden Grund - at ogsaa
E. stræbte ham efter Livet og besluttede i sin
Forbitrelse at slaa et knusende Slag, der skulde
jage Skræk i hans Fjender. Uagtet E. opholdt
sig paa et fremmed Statsomraade, fik General
Ordener i Strassburg Ordre til at føre ham
fangen til Frankrig. Ordener rykkede ud fra
Strassburg med 350 Mand, drog om Natten til 15.
Marts 1804 gennem badensisk Territorium til
Ettenheim, omringede E.’s Hus, tog ham til
Fange og førte ham til Strassburg. Den 18. s. M.
overførtes han til Paris, den 20. sad han i
Vincennes Fæstning. Endnu samme Dags Aften
traadte en iflg. Konsularresolution nedsat
Militærkommission sammen i Vincennes for at
dømme E. Undersøgelsen af E.’s Papirer gav ikke
ringeste Grund til at tro, at han havde staaet
i Forbindelse med Cadoudal, og i Forhøret
fralagde E. sig ogsaa med Energi enhver Andel
i Cadoudal’s Sammensværgelse, hvorimod han
vedgik i en Aarrække at have ført Vaaben mod
sit Fædreland og søgt eng. Tjeneste. Med odiøst
Hastværk - E. fik ingen Defensor, og de
simpleste Procesregler tilsidesattes - dømtes
E. til Døden, og ved Morgengry 21. Marts blev
han skudt. - E. var en tapper Soldat, livfuld
og aandeligt interesseret; han havde kun med
Ulyst delt Emigranternes Lod og holdt sig fjernt
fra al underjordisk Politik. Hans værdige
Holdning under det hensynsløse Overgreb, han blev
Offer for, vandt ham megen Sympati, og
Henrettelsen vakte et uforsonligere Had mod
Napoleon end nogen anden af hans Gerninger.
Efter den anden Restauration blev E.’s Ben
stedte til Hvile (20. Marts 1816) i Slotskapellet i
Vincennes. (Litt.: Welschinger, Le duc
d’E
. [Paris 1888]; Boulay de la Meurthe,
Correspondance du duc d’E. et documents sur
son enlèvement et sa mort
[4 Bd, Paris
1904-13]).
(F. J. M.). P. L. M.

illustration placeholder
L. A. H. Enghien.


Enghien-les-Bains [ã’gæ-le-’bæ], fr.
Badested i Dept Seine-et-Oise, Arrond. de Pontoise,
(4000 Indb,), 50 m o. H., 11 km fra Paris,
Station paa Nordbanen. Det har kolde
Svovlkalkkilder, ogsaa indeholdende fri Svovlbrinte, der
benyttes til Drikke, Bade og til Inhalation, mod
Kirtelsyge, kronisk Reumatisme, Syfilis, kroniske
Hudsygdomme, samt mod Katarrer af
Luftvejenes Slimhinde. E. har meget smukke
Omgivelser; det er et meget besøgt Badested,
tillige stærkt benyttet som Sommeropholdssted af
velhavende Parisere.
E. F.

Enghø afviger i Alm. fra Agerhø ved
fortrinsvis at bestaa af Græsarter med en mindre
Indblanding af de karakteristiske Engplanter (se
Eng), medens Agerhøet for en stor Del,
stundom fortrinsvis, bestaar af Kløver. Da
Kløveren navnlig er rigere paa Æggehvidestoffer
end Græsarterne, vil E. i Reglen m. H. hertil
staa under Agerhøet. Godt E. indeholder omtr.
15 % Vand, 10 % kvælstofholdige Stoffer, 40 %
Sukkerstoffer, 2 % Fedt samt 6 % Aske. Vokset
paa sunde og gode Enge samt omhyggelig
indbjerget afgiver det et fortrinligt Foder saavel
for Heste som for Kvæg og Faar.
K. H-n.

Enghøvl er et Redskab, som anvendes til
Jævning af Engens Overflade. Den har Form
som en Slæde, der fortil bærer en vandret,
tvær- ell. skraastillet Kniv, som skærer Toppen
af Muldskud, Græstørv o. l. Bag Kniven følger
Stænger med Kæder ell. Risfletning, som
smuldrer og findeler de afskaarne Jord- og
Græstørvklumper og jævner Blandingen ned i
Engens Fordybninger. E. trækkes af Heste.
A. C-n.

Engkarse, se Springklap.

Engkultur, se Engdyrkning.

England (hermed et Kort over de britiske
Øer), Hovedlandet i det britiske Rige. I daglig
Tale bruges Navnet E. ofte om hele den britiske
Øgruppe, som dog officielt kaldes »det forenede
Kongerige« {United Kingdom), der bestaar af det
egl. E. samt Skotland, Irland, Man og de
normanniske Øer. Det egl. E. har med
Fyrstendømmet Wales en Størrelse af 151053 km2 med
(1911) 36070492 Indb. ell. 238 pr km2. 30. Juni
1914 beregnedes Indbyggerantallet til 36969684.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:52:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/7/0221.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free