Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - England. Naturforhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
p. Gr. a. Istidens lerholdige Aflejringer, og her
er Hvedeavlen betydelig. Kullejer mangler, og
Byerne er derfor, ligesom i Jurabæltet, alle
temmelig smaa og har mest hist. Interesse
(Salisbury, Winchester, Cambridge). Faareavlen
er vigtig paa Kridthøjderne, og til den sluttede
sig tidligere Klædeindustri, som endnu holder
sig, bl. a. i Norwich. Kysten mod Nordsøen
er for det meste ret stejl og lige; men to
betydelige Bugter skærer sig ind, nemlig Humbers
dybe Æstuarie (med Havnebyerne Grimsby og
Hull) og den brede The Wash. Denne brede
Bugt, mellem Grevskaberne Norfolk og Lincoln,
fortsættes inde i Landet af det saakaldte
Fen-Distrikt ell. Fenland, et stort Marskland,
der indtager en Sænkning i Kridtlandet og
Jurabæltet. Fenland bestod tidligere af
ufremkommelige Sumpe og Moser, op over hvilke enkelte
flade Bakker hævede sig som næsten
utilgængelige Øer, der var de eneste beboelige Omraader;
paa hver af disse Bakkeøer ligger nu en lille
By, af hvilke den vigtigste er Ely, som var en
af de sidste Pladser, Angelsachserne forsvarede
mod Normannerne. Fenland er nu drænet ved
Hjælp af utallige Kanaler og beskyttet ved Diger
mod Oversvømmelser. - Weald. Da det
sydøstlige E. i Tertiærtiden steg op over Havfladen,
dannede der sig en lang, flad Højderyg, idet
Lagene hævedes som en flad Fold, strækkende
sig fra Salisbury Plain mod Ø. Denne Fold
har siden været udsat for Erosionens
Virkninger. Dens øverste Lag, som stammede fra
Tertiærtiden, er næsten fuldstændig borteroderede
fra Højderyggen, medens tertiære Dannelser
endnu har holdt sig mod N. og S., i
London-Bassinet og i Hampshire-Bassinet. Erosionen af
Folden er dog gaaet endnu videre og har i den
østlige Del fjernet Kridtlaget aldeles fra Toppen
af Folden og derved blottet de ældre
Kridttidslag (Grønsand, Weald-Ler og Sandsten), som
nu danner en bred Dal ell. Indsænkning, den
saakaldte Weald, hvorfra mod N. og S. Randene
af Kridtet hæver sig i de tørre Højdedrag North
Downs og South Downs, der ender ved Kanalen
i Klipperne ved Dover og ved Beachy Head,
mellem hvilke Weald danner en Fladkyst med
alluviale Aflejringer. Strædet ved Dover
gennemskærer Weald-Regionen, hvis Fortsættelse
findes lige overfor i det nordvestlige Frankrig.
De Floder, som borteroderede Højdedragets
Kerne, har skaaret sig korte Dale (gaps)
gennem North og South Downs; gennem disse gaps
fører nu Veje og Jernbaner, og her ligger gl.
Byer, som dog nu ikke har megen Bet. Wealds
gl. Skove leverede tidligere Mængder af Trækul
og betingede en betydelig Jerntilvirkning i
Grevskaberne Surrey, Kent og Sussex; men nu er
Smelteovnene forlængst slukkede og Skovene
næsten forsvundne. Paa de græsklædte
Kridtbakker drives Faareavl og paa Wealds lerede
Marker Agerbrug. De vigtigste Byer ligger ved
Kysten, hvor Dover er af Bet. som Krigshavn
og Overfartssted til Kontinentet, medens
Brighton, Eastbourne og Hastings er fashionable
Kyst-Forstæder til London. Ved dybe Boringer er
der i Nærheden af Dover paavist kulførende
Lag under Kridttidens Aflejringer; men
Udnyttelsen heraf er endnu forbeholdt Fremtiden. -
S. f. Weald strækker sig parallelt med denne en
mindre og lavere Højderyg, som nu næsten er
helt nedbrudt, idet dens Rester kun findes i
Halvøen Isle of Purbeck og i den sydlige Del
af Øen Wight. Mellem denne Højderyg og
South Downs ligger det saakaldte Hampshire
Bassin, en lav, bølgeformet, frugtbar Slette,
som bestaar af tertiære Aflejringer, og hvis lave
Kyst er stærkt indskaaret, saa at der dannes
fortrinlige naturlige Havne, deriblandt den
stærkt befæstede Krigshavn Portsmouth og
Handelshavnen Southampton. New Hampshires
frugtbare Jord er endnu ret skovrig; her ligger
saaledes Vilhelm Erobrerens Dyrehave New
Forest. - N. f. Weald indtager
London-Bassinet en af tertiære Aflejringer opfyldt
Lavning i Kridtlagene, begyndende i det østlige
Wiltshire, udbredende sig langs Kennets Dal
og senere paa begge Sider af Themsen, men
navnlig N. f. denne Flod, indtil det mod Ø.
omfatter største Delen af Essex og de østlige
Dele af Suffolk og Norfolk. Jordbunden er
overordentlig frugtbar. Kysten er for det meste
lav, og Kysterne danner karakteristiske
Æstuarier, af hvilke det største og vigtigste er
Themsens Munding, skønt der findes fl. mindre
af samme Type, saasom Blackwater og
Flodmundingerne ved Harwich. Indlandsbyerne i
London-Bassinet har, med Undtagelse af
Londons Forstæder, nærmest kun hist. Interesse;
bl. Havnebyerne er Yarmouth og Lowestoft
vigtige Fiskerhavne, og Harwich har Bet. for
Passagertrafikken over Nordsøen. Af Storbyer
har London-Bassinet dog kun een, nemlig selve
London, som ligger ved nedre Themsen, og
hvis Havn i Virkeligheden omfatter hele
Themsens Æstuarie; denne Havnestads glimrende
Beliggenhed, lige over for Vesteuropas rige
Kystlande, gjorde den i Middelalderen til E.’s
økonomiske og politiske Brændpunkt, en Stilling,
som London ogsaa fuldt ud har hævdet i
Nutiden, skønt Udviklingen har rykket E.’s
industrielle Tyngdepunkt mod NV., til Egnene omkr.
de store Kullejer.
Hydrografi. P. Gr. a. Landets ringe
Udstrækning er Flodernes Længde ikke stor
(den største, Themsen, er 360 km lang og har
et Opland paa 16000 km2); men deres Vandføring
er rigelig og ikke underkastet store Svingninger.
De betydeligere af Floderne har tragtformede
Mundinger, udvidede af de i Havene omkr. E.
herskende stærke Tidevandsstrømme, og
danner fortrinlige naturlige Havne. Det ringe Fald
og den rigelige og lidet varierende Vandføring
gør de fleste eng. Floder sejlbare paa største
Delen af deres Løb, og fra gl Tid har de haft stor
Bet. for Samfærdselen. Fra Slutn. af 17. Aarh.
begyndte man at forbinde Flodsystemerne med
Kanaler; og Vandvejene danner nu et helt Net,
skønt deres Bet. er blevet stærkt formindsket
af Jernbanerne. Det vigtigste Vandskel følger
den penninske Kæde; ogsaa Jurabæltets Række
af Kalkstenshøjder har Bet. som Vandskel,
navnlig mod S., hvor Cotswold Hills afgrænser
Themsens fra Severns Opland. De vigtigste
eng. Floder er flg.: Til Nordsøen: Tweed, Tyne,
Wear, Tees, Humber, Witham, Welland, Nen,
Ouse, Themsen; til Kanalen: East-Avon, Exe,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
