Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - England. Litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ikke saa højt som i The Rape of the Lock, og
Læseren trættes tillige ved den lange Liste af
nu ganske ukendte Forfatternavne, men som
blot Satire betragtet staar The Dunciad dog ved
Siden af Dryden’s Mac Flecknoe. Stor
Beundring vandt han hos sin Samtid ved sin
Oversættelse af Iliaden og Odysseen, der her
fremtræder i det heroiske femføddede Vers med parvis
rimede Linier. I Trivia skildrede John Gay
med stille Humor Londons Fysiognomi, dens
Gadeliv, selskabelige fine Liv og ogsaa dens vilde
Natteliv. En Efterligner af Pope er James
Thomson, hvis betydeligste Digt The Seasons
udkom 1726-30. Han skriver i Blankvers, men
nærmer sig i Formens Elegance til Pope,
medens han i sine friske Naturskildringer staar
som en Forløber for den senere
naturbeskrivende Digtning. Ogsaa Goldsmith giver i
sine Digte, som The deserted Village, gode
Naturbeskrivelser, og den ulykkelige William
Collins, der 36 Aar gl døde i en
Sindssygeanstalt, naar i sine Persian Eclogues og Oder
højt i digterisk Følelse. Edward Young
behandler i sine Night Thoughts, en Rk. religiøse
Digte, der er fremkaldte ved Sorgen over hans
Hustrus Død, Menneskets Forhold til Liv og
Død og synger om Sjælens Udødelighed i
tankerige, undertiden noget pessimistiske Digte; hans
Prosaafhandling Conjectures on original
Composition (1750) faar Bet. derved, at den teoretisk
begrunder og fuldbyrder Brudet med den
klassicerende Retning. 1760 udgav Skotten
Macpherson under Titlen Ossian en Rk.
Prosadigte, som han foregav at være Oversættelser
af gl. gæliske Digte. Det viste sig at være et
Bedrag, men Digtene fik alligevel deres store
Bet. De staar meget højt i æstetisk Henseende
ved deres af Heden og Bjergene inspirerede
Taagesyner og Naturbeskrivelser og paavirkede
Ungdommen baade i E. og senere i Tyskland og
Danmark. Det var nu forbi med
Studerekammerdigtningen; Digterne gik ud i det fri, under
aaben Himmel, og opdagede, at der var en
Verden uden for de store Byer. Og de opdagede
tillige Fortiden. Med Fornægtelse af det sidste
Aarh. gik de tilbage til Elisabethstiden og til
den gl. Balladedigtning. Garrick genopvækkede
Shakespeare paa Teatret, og Percy udgav
1765 sine Reliques of Ancient English Poetry,
en Samling gl. Folkeviser, der vakte Sansen for
deres naive Skildring og djærve Humor. Disse
Retninger viser sig hos en Digter som
William Cowper, hvis Digt The Task giver
ypperlige Skildringer af Naturlivet, medens han
i sin kostelige komiske Ballade John Gilpin
efterligner den gl. Folkevises naive Tone. Og
endnu inden Aarhundredets Slutn. træffer vi
rent moderne Toner i Lyrikken. I Skotland var
Folkesangen aldrig døet ud; Skotternes Kampe
for Stuart’ernes Sag havde fremkaldt mange
Folkedigte, og her fremstaar nu en af den
nyere Tids betydeligste og oprindeligste
Lyrikere, Bondesønnen Robert Burns. Hos ham
træffer vi djærv Humor, dyb Naturfølelse og
brændende Inderlighed; og der er i hans
Digtning en saa umiddelbar, opr. Evne, at den
virker i høj Grad betagende og har faaet stor
Bet. i 19. Aarh.’s eng. Lyrik.
Ogsaa paa Prosalitteraturens Omraade viser
den før omtalte Modsætning mellem Hof- og
Folkelitteratur i 17. Aarh.’s Slutn. sig. Samtidig
med, at Dryden skriver sine mange kritiske Afh.
i et Sprog, der er bøjeligt, let og dog kraftigt, fri
for unødig Retorik, skriver den fattige
Lægprædikant John Bunyan sin The Pilgrim’s
Progress, en af den eng. Litt.’s mærkeligste
Bøger. Ligesom Piers the Plowman er denne
Bog en Allegori, der skildrer Menneskets
Vandring mod den evige Salighed, dybt religiøs
og puritansk i sit Livssyn. Men trods Allegorien
er der en saa realistisk Anskuelighed i alle
Enkeltheder, at Bogen i æstetisk Henseende
staar højt, endnu kan læses med Fornøjelse og
virkelig er en af de mest læste Bøger i E. En
Gren inden for Prosalitteraturen, som i 17.
Aarh. blev dyrket meget, var de saakaldte
Characters, Skildringer af Mennesketyper efter
Theofrast’s Mønster, hvor de forskellige Laster
drages frem og med skarp Ironi belyses fra
alle Sider. Denne Art af Litt., hvis
Hovedrepræsentanter i Beg. af Aarh. var Thomas
Overbury, John Earle og John Hall, og som
siden fortsattes af Sam Butler, danner
Grundlaget for Steele’s og Addison’s Artikler i The
Tatler og The Spectator. I de berømteste af disse,
Sir Roger de Coverley-Serien, har man Beg.
til den moderne Roman med dens Vægt paa
Karakterskildringen. Addison og Steele
er de Navne, der særlig er knyttede til disse
populære Tidsskrifter, hvis egl. Ophavsmand er
Daniel Defoe. Det første af dem, The Tatler,
blev udgivet af Steele; men det betydeligste,
The Spectator, blev udgivet af dem begge i
Forening, og her var det særlig Addison, der
var den virkende. Ved de mange forskellige
Emner, de behandlede, ved det Lune og den
godmodige Satire, hvormed de latterliggjorde
Samtidens Fejl, bidrog de sikkert i høj Grad til
at fremme Oplysningen, vække Trang til
Belæring og vænne de lavere Klasser til at læse.
De blev efterfulgte af en Rk. andre Tidsskrifter,
i hvilke betydelige Forf. nedlagde deres Arbejde,
og mange værdifulde Artikler kan endnu findes
i disse gl. Blade, om end det meste af deres
Indhold kun var skrevet for Døgnet. Det
satiriske Træk, som er saa gennemgaaende i
Tidsskrifterne, kommer stærkt potenseret frem hos
Jonathan Swift og bliver Livsnerven i
hans Værker. Hans The Tale of a Tub er vel
den bitreste og mest negative Satire, der før
Voltaire er rettet mod Kirken; i sin Gulliver’s
Travels, en Art fantastisk Roman, breder hans
Satire sig fra at haane de hjemlige politiske
Forhold til et skaanselsløst pessimistisk Billede
af Menneskeheden, der virker dobbelt ved sin
for intet tilbagevigende Realisme i
Enkelthedernes Udformning. Gulliver’s Travels er dog ikke
den første Roman. Nogle Aar tidligere havde
Defoe udgivet sin Robinson Crusoe, der blev
Forbilledet for en talrig Række Rejseromaner
og er den første Roman, der søger at skildre
Virkeligheden. Men disse Romaner er dog
fantastiske, og deres Skueplads er fjerne Egne. 18.
Aarh.’s borgerlige E. føler ogsaa Trang til at
se »sine egne Vinnever«, og derved
fremkommer den egentlige Familieroman.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
