Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - England. Kunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mange Forgreninger vil man dog stadig finde som
fremherskende Træk i den eng. Kunst en
Forkærlighed for selve Emnet, Billedindholdet, en
moraliserende, didaktisk Stræben, en
Tilbøjelighed for Fremstilling af Sjælelivets Mysterier, de
indadvendte Tankers Domæne, fremfor en
dramatisk Handlings Effekt, en Interesse for
Enkeltheder og Billedets Accessorier, der gør
Kompositionen lidet koncentreret, men ofte bidrager
til at skabe fortrolig Hygge. I den seneste Tid
har dog fr. Indflydelser gjort sig tydelig
gældende hist og her; Nordamerikaneren Whistler
blev banebrydende ved sin Farvesymfonik.
Newlyn-Skolen (Mr. og Mrs. Stanhope-Forbes, Colin
Hunter, Stott of Oldham etc.) har i tekn.
Henseende draget Fordel af Paris-Skolen. Til de
bedste Navne i eng. Nutidskunst hører bl. a.
Landskabsmalerne G. Clausen og den frodige
Brangwyn, der har udført store dekorative
Værker; endvidere W. Orpen, C. M. Shannon,
J. Shannon, Nicholson etc.
I Illustrationsfaget har eng. Kunst
ofte præsteret dygtige og ejendommelige
Værker, saaledes af Caldecott, B. Foster, Gilbert,
Miss Greenaway, Millais, Crane, Sandys,
Beardsley, A. Rackham, Nicholson. Berømte eng.
Karrikaturister er først og fremmest
Hogarth, dernæst bl. a. Gillray, Rowlandson,
Cruikshank’erne, John Leech, Ch. Keene. -
Talrige eng. Kunstnere, ofte de betydeligste, har
med Iver dyrket Kunstindustri; Ruskin’s
Propaganda for »Kunsternes Enhed« og
Digteren Morris’ Virksomhed i samme Retning, i
Praksis og i Teori (The decorative arts [1878]
m. fl.), har virket banebrydende, Burne-Jones
dekorerer Ovne, Herkomer tømrer sit Bohave,
Crane tegner Tapeter, o. s. fr. Tidsskriftet
Studio havde i sin Tid Bet. som den ny
Retnings Organ.
Den grafiske Kunst faar først i 18. Aarh.
betydelige Kunstnere af eng. Afstamning:
Liniestikkerne R. Strange, der arbejder i sin Lærer
Wille’s Manér, W. Woolett (Landskaber efter
Cl. Lorrain, West’s Slagbilleder) og Radereren
og Stikkeren W. Sharp. Hogarth udfører sine
i tekn. Henseende ikke fremragende Blade mest
ved andres Hjælp. Punktermaneren (stipple
engraving, »eng. Manér«) bliver Mode i 18.
Aarh.’s Slutn. som et naturligt Udtryksmiddel for
det af Datiden gouterede sødlig-sentimentale
Maleri og faar en fremragende Repræsentant i
Bartolozzi. Den til E. i 17. Aarh. af Prins
Rupprecht indførte Sortekunst (mezzotinto) fandt
snart dygtige Udøvere i Beckett, R. Williams
og J. Smith, der med Bravour gengiver Kneller,
samt den fortrinlige Mac Ardell (1729-65),
Reynolds’ Livstikker, endvidere i Faber, J. Watson,
Dickinson, Walker’ne, Green, Earlom o. m. fl.
helt op til Nutiden. Radererkunsten, som i 19.
Aarh.’s første Halvdel udøvedes af Cruikshank,
har i den seneste Tid svunget sig op til en
betydelig Højde, ofte stærkt paavirket af
Whistler’s aandfulde Arbejder: Seymour-Haden,
A. Williams, W. Strang, Herkomer, den
angliserede Franskmand Tissot, Cameron, M. Bone,
Goff, O. Hall, Hartley, Slocombe, Pennell etc.
etc. - Ogsaa i Træskærerkunsten og Litografien
er E. fulgt godt med i Udviklingen; i
førstnævnte Fag kan det endog opvise »Tonsnittets
Skaber«, Bewick (1753-1828).
Billedhuggerkunsten i E. spillede
længe kun en underordnet Rolle. I
Middelalderen og Renaissancetiden fik den gerne
Impulserne udefra, over Frankrig. Dens Virkefelt,
Kirkeudsmykningen, var den ikke gunstig, lidet
anlagt som den eng. Arkitektur var for plastisk
Udsmykning. De betydeligste Værker fra den
got. Tid er Facadeskulpturerne paa Katedralen i
Wells og de yndefulde Relieffer med Engle i
Lincoln’s Katedral. I Gravmonumenterne
leverede den eng. Kunst sit originaleste Bidrag;
disse talrige Værker, gerne Reliefplader, hvorpaa
den afdødes Skikkelse ses, viser ofte Sans for
livfuld Karakteristik: i Gloucesters Katedral
Hertug Robert af Normandiets Gravsten; de
berømte pragtfulde Gravmæler i Bronze over
Henrik III og Dronning Eleonore i Londons
Westminster-Kirke samt Monumentet over den sorte
Prins i Canterbury. Kraftig realistisk
Fremstilling kendetegner Renaissanceværker som
Beauchamp’s Grav i Kirken i Warwick o. a.
Gravmonumenter samt de udskaarne Træarbejder
(f. Eks. Reliefferne i Barnack’s Kirke). Med 16.
Aarh. forfaldt den nationale Kunst og gav Plads
for ital. Mestre, som Torrigiano (Henrik
VII-Monumentet i Westminster-Abbediet i London),
og senere for holl. Kunstnere. Først i Slutn. af
18. Aarh. arbejdede eng. Kunst sig op til
Selvstændighed; den aandfulde J. Flaxman (1755
-1826) viste Vejen mod Antikken. Det var dog
kun faa (Woodington, Woolner), der fulgte i
hans Fodspor. Smagen for det antikke vendte
sig imod en Canova’s Elegance og søgte Udtryk
for det følsomme i indsmigrende Formers
kælent-sødladne Bevægelser. En Canova’sk
Retning fulgte Billedhuggere som Nollekens,
Westmacott, Watson og Chantrey, en meget populær
Kunstner, der drev dygtige Formstudier, og til
hvem bl. a. Behnes, Bell, Foley og Weekes
sluttede sig. Den strenge Klassicisme fik en
fremragende Repræsentant i J. Gibson. Endvidere
kan bl. a. nævnes Wyatt, Baily, Spence, Slater,
R. Westmacott den Yngre, James Westmacott og
Munro. Den prærafaelitiske Bevægelse fik ikke
ringe Bet. for eng. Skulptur, særlig i Retning af
kraftig Realisme og Studier efter de italienske
Quattrocentister (saaledes i Arbejder af Mac
Dowell, Theed, den fremragende A. Stevens,
Stevenson m. fl.). Den tysk-eng. Böhm løste
ligesom fl. af de nysnævnte betydelige
monumentale Opgaver; en vel nøgtern Realisme har dog
ofte gjort eng. Monumentalskulptur tør og lidet
særpræget. Dybest Paavirkning modtog engelsk
Billedhuggerkunst i Slutn. af 19. Aarh. fra
Frankrigs Kunst, særlig gennem de ved
Kejserdømmets Fald til London eksilerede fr.
Billedhuggere: Carpeaux, Carrier-Belleuse og Dalou,
hvis kraftige Naturalisme gav eng. Plastik nyt
Liv. Maleren Leighton’s Statue »Atlet« (1877)
var allerede en Begivenhed i moderne Kunsts
Historie; derefter fulgte Thornycroft’s »Artemis«
og »Atlet« (1880). Endvidere kan eksempelvis
nævnes Arbejder af Onslow Ford, A. Gilbert,
Lawson, Mac Lean, Ingram og Armstead; fra senere
Tid G. Frampton. (Litt.: R. og S. Redgrave,
A century of painters of the English school [2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
