Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - England. Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
politiske Overlevering, og i Grunden havde
Tory’-erne Ret, naar de paastod, at den væsentlig
forrykkede det bestaaende Forhold mellem
Kronen og Parlamentets tvende Huse. Den
gjorde Ende paa, hvad allerede Lord Chatham
1770 havde betegnet som Statsordningens
»raadne Element«, og hvad hans Søn, W. Pitt, 1785
havde villet fjerne ved at afkøbe Indehaverne
deres Rettigheder; nu ophævedes nemlig de
fleste smaa Valgflækker, baade de egl. »raadne«
ɔ: helt forfaldne og de saakaldte »Lomme«-
ell. »Kaaringsflækker«, hvor Kronen ell. enkelte
Stormænd raadede over Valget. De saaledes
indvundne 142 Pladser (over 1/5 af alle Pladser i
Underhuset) fordeltes til Grevskaberne ell. til
de store Byer, som var voksede op i Tidernes
Løb, men endnu ikke havde faaet nogen
Repræsentant, og der raadedes saaledes Bod paa
de største Uretfærdigheder i den gældende
Kredsfordeling. Ligeledes mistede de sluttede
Vælgerkorporationer deres Magt, og
Vælgertallet blev stærkt forøget baade i By og paa Land.
Underhuset vandt derfor ikke alene større
Uafhængighed i sin Sammensætning, men fik
ogsaa et langt bredere Grundlag. Medens tidligere
Landadelen havde haft Overvægten, gled
denne nu over til Mellemklasserne, og medens
Tyngdepunktet i det politiske Liv vel ikke i
Formen, men i Virkeligheden havde ligget i
Overhuset, blev for Fremtiden Underhuset
utvivlsomt det mægtigste Led i Statsstyrelsen.
Endelig blev den strenge Toryisme, som havde
raadet saa længe og været en Hemsko paa al
Udvikling, knust, og Partiet kaldte sig for
Fremtiden det »konservative«, ligesom Whig’erne tog
Navn af det »liberale«.
De ny Valg gav Ministeriet et stort Flertal
(509 mod 149), og det kunde i de flg. Aar
gennemføre en Række Reformer og til Dels
indhente, hvad der i den lange Stilstandstid var
forsømt. Negerslaveriet afskaffedes (1833) i
Vestindien og Kolonierne mod et Vederlag til
Planterne af 20 Mill. f (Slavehandelen var
allerede forbudt 1807); det ind. Kompagnis
Handelsmonopol ophævedes (1833);
Fattiglovgivningen fik en grundig Omdannelse (1834); de større
Byers Kommunalordning ligeledes (1835);
borgerlig Vielse tilstodes efter Folks fri Valg (1836);
Tienden i E. fastsattes, og en ny Fordeling af
Bispestolene med Nedsættelse af deres
overdrevne Indtægter fandt Sted (1836), ligesom
mange unyttige Embeder inddroges og andre
Besparelser nu lod sig gennemføre. Den første
Lov om Indskrænkning af Børns Arbejde i
Fabrikker saa ogsaa Lyset i disse Aar (1833).
Irland blev heller ikke Stifbarn; et nyt
»nationalt« Skolevæsen indrettedes, fælles for alle
Trosbekendelser (1833), og vandt efterhaanden
stor Udbredelse uagtet det kat. Præsteskabs
Uvillie; Tienden omdannedes til en
Grundrente, som udrededes til Staten, og 10
anglikanske Bispestole samt en Mængde overflødige
Præstekald inddroges, o. desl. Derimod
fremkaldte Planen om at bruge det indvundne
Overskud af Tienden til Skolevæsenets Fremme først
en Splittelse af Ministeriet, idet Stanley gik
over til det konservative Parti, og snart efter
Grey’s Afgang (1834) og Afløsning som
Førsteminister af Melbourne, senere et kortvarigt
Ministerskifte, og maatte til sidst (1836) helt
opgives p. Gr. a. Overhusets haardnakkede
Modstand. Udadtil havde Palmerston siden 1830
fulgt Canning’s Forbillede; han rakte Haand
til en hjertelig Forstaaelse med Frankrig og
støttede i Fællesskab med det, men mod de
østlige Stormagter, Belgiens Løsrivelse fra
Holland og senere de konstitutionelle Dronninger i
Portugal og Spanien, Marie og Isabella, mod
den klerikale Enevældes Forkæmpere, Dom
Miguel og Don Carlos.
VII. Fra 1837 til 1901.
20. Jan. 1837 døde Vilhelm IV, og da Kronen
i E. gik over til hans 18-aarige Broderdatter,
Victoria, skiltes Hannover, hvor kun
mandlig Arvefølge gjaldt, efter 123 Aars Forbindelse
fra E. Victoria var opdraget i frisindede
Grundsætninger og viste siden i sin 64 Aars
Regering streng Troskab mod den parlamentariske
Statsskik. I de første Aar var der ikke ringe
Gæring i Riget. O’Connell havde straks efter
Valgreformen rejst Kravet om Repeal ɔ:
Tilbagekaldelse af Unionen, men kunde 1834 kun
samle 38 Stemmer derfor, altsaa kun 1/3 af
Irlands Repræsentanter i Underhuset. Uagtet
en stor Troppestyrke og et talrigt væbnet
Politi var Retssikkerheden her kun ringe, og
jævnlige Mord og Voldsomheder mod Godsejere og
Forvaltere fandt Sted. 1838 krævede
Chartisterne i E. alm. Valgret, hemmelig Afstemning
og aarlige Valg samt tillod sig n. A.
ligefremme oprørske Handlinger. Snart efter begyndte
Anti-Kornlovliguen under Bright og Cobden sin
Agitation mod Kornlovene og for Frihandel i det
hele. Endelig var der 1838 alvorlige
Uroligheder i Kanada, som 1840 fik en friere
Forfatning. 1840 led det gode Forhold til Frankrig et
slemt Skaar, da E. i Forstaaelse med de
østlige Stormagter støttede Sultanen af Tyrkiet i
hans Kamp mod Ægyptens Vicekonge, og s. A.
kom E. i Krig med Kina, som 1842 nødtes til
at afstaa Hongkong og aabne fl. Havne for dets
Handel. Forinden havde det liberale
Ministerium maattet trække sig tilbage; den
Folkeyndest, der hidtil havde baaret det, var veget,
dels fordi de vigtigste Reformønsker var blevne
opfyldte, dels fordi det ikke gik vidt nok til at
tilfredsstille de yderligere Krav. Valgene 1841
gav et stærkt Flertal mod det, og R. Peel
dannede et nyt Ministerium, hvor hans gl. Venner,
Wellington, Aberdeen, Buckingham og Lyndhurst,
sad sammen med de tidligere Liberale Stanley
og Graham, og hvori Fremtidens store
Statsmand, Gladstone, skulde vinde sine Sporer.
Allerede 1842 foretoges en betydelig Nedsættelse af
Korntolden og et indgribende Gennemsyn af
Toldtariffen med Udstrygning af mange
Toldsatser og Nedsættelse af mange andre, hvorved
Beskyttelsessystemet meget mildnedes, medens
en Indkomstskat maatte dække Tabet. 1845 gik
man videre i samme Retning, idet al
Udførselstold og al Told paa Raastoffer faldt bort, og
endelig 1846 var det, at Peel under Trykket af
den voksende Agitation og af en indtraadt
Misvækst helt afskaffede Korn tolden fra 1. Febr
1849 at regne. Idet han saaledes ligesom 1829
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
