Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - England. Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
deri; han overtalte derefter Underhuset til at
forkaste disse, skønt Loven derved helt faldt
bort. At Overhuset dog ikke var saa slemt, som
han vilde gøre det til, fremgik næsten samtidig
deraf, at Loven om Kreds- og Sogneraad,
hvorved Reformen af den stedlige Forvaltning
afsluttedes, uden særlig Vanskelighed førtes
igennem Parlamentet (udstraktes senere til
Skotland). Straks efter, at Loven for E. var gaaet
igennem, afgik Gladstone Marts 1894 som
Førsteminister og overgav Ledelsen til Jarl
Rosebery, den hidtilværende Udenrigsminister.
Denne gik dog videre i Gladstone’s Spor og
fældede en skarp Fordømmelse over det Hus, han
selv tilhørte, idet han gjorde gældende, at en
Forsamling af arvelige Lovgivere var i Strid
med Tidens Aand og Folkets naturlige Krav.
Han gjorde dog intet Skridt for at faa dets
Sammensætning ændret, men nøjedes med
Bestræbelser for at undergrave dets Magt. I Aug.
s. A. kom det til ny Strid, idet Underhuset
vedtog, men Overhuset med overvældende
Flertal forkastede et Lovforslag om at genindsætte
de irske Fæstere, som i sin Tid var blevne
udsatte af deres Gaarde, fordi de efter
Nationalligaens Opfordring ikke havde villet
udrede deres Afgifter, og om at lade Statskassen
give Vederlag til deres Afløsere, som igen
skulde fjernes. Ministeriet bøjede sig for denne
Afgørelse, og n. A. kom det til en mindelig
Ordning om den ovenn. Lov om Arbejdsgivernes
Erstatningspligt. Overhuset havde saaledes i begge
Tilfælde sejret, og de andre radikale Forslag,
som stod paa Partiets Program, lykkedes det
end ikke at fremme i Underhuset. Kun nogle
ny Kodifikationer, saaledes om Handelsflaaden,
og en indgribende Omdannelse af Arveafgiften
med stærk Stigning efter Arvens Størrelse blev
Frugter af Parlamentets Virksomhed.
Under disse Forhold løsnedes Sammenholdet
i det kunstig dannede Flertal, og en enkelt
Afstemning, som gik Ministeriet imod i en ret
ubetydelig Sag, medførte dets Fald Juni 1895.
Salisbury dannede derefter et afgjort
Blandingsministerium, hvori Unionisternes Ledere,
Hertugen af Devonshire og Chamberlain, tillige
med Goschen tog Sæde, og snart gav ny Valg
de forenede Unionister et overvældende Flertal
i Underhuset (411 imod 259). Medens det
liberale Ministerium af Fredskærlighed og
Sparsommelighed udadtil havde vist stor Slaphed
paa flere vigtige Punkter, gjorde en mere
udpræget Holdning sig gældende under dets
Efterfølgere. Toget mod Mahdien i det østlige
Sudan fortsattes med stor Kraft indtil
Khartums Indtagelse 1898 og Osman Digmas
Tilfangetagelse 1900, hvorved Ægyptens, d. v. s.
E.’s Herredømme i Sudan sikredes. Septbr 1898
standsedes den fr. Kaptajn Marchand’s Togt
vesterfra i Fashoda, og Marts n. A. maatte
Frankrig give Afkald paa sine Forhaabninger
om at kunne faa Fodfæste i disse Egne. April
1898 vandt E. desuden Weihaivei, afstaaet i
Forpagtning af Kina, som Modvægt mod det
russ. Port Arthur og det tyske Kiautschou, og
2 Maaneder senere en Udvidelse af Hongkongs
Omraade. Aaret forinden holdtes i London det
første Møde af de selvstyrende Koloniers
Førsteministre, og 1900 gennemførtes de australske
Koloniers Sammenslutning til en Forbundsstat
(Commonwealth) i Lighed med de
nordamerikanske Koloniers Forening til Dominion of
Canada en Menneskealder tidligere. Derimod
opstod alvorlige Forviklinger i Sydafrika. Efter
Jameson’s ubesindige Togt til Johannesburg ved
Nytaarstid 1896 var Forholdet spændt mellem
E. og den sydafrikanske Republik, især da der
her næredes Mistanke om, at ikke alene Cecil
Rhodes, men ogsaa Chamberlain selv stod bag
Forsøget. Spændingen voksede, da E. krævede
udvidet Valgret for de eng. Nybyggere i
Henhold til Tilsagn, som P. Krüger havde givet
1881, men som hans Regering nu ikke vilde
holde. Da den eng. Regering tydelig gav til
Kende, at den ikke regnede den sydafrikanske
Republik for en »suveræn«, men kun for en i
sin indre Styrelse selvstændig »autonom« Stat,
kom det til et aabent Brud, og Oktbr 1899
begyndte »Boerkrigen« (s. d.), som vel fortsattes
indtil Maj 1902, men allerede Maj og Septbr
1900 havde medført Oranje- og
Transvaal-Fristaternes formelle Indlemmelse i det britiske
Rige, hvad jo ogsaa blev Krigens endelige
Udfald. Midt under denne Krig (Oktbr 1900)
udskreves ny Valg, som igen gav Regeringens
Tilhængere et overvældende Flertal, efter som
Folkestemningen afgjort billigede Krigen.
Desuden var der indtraadt stærk Splid inden for
det liberale Parti, som 1901 endog førte til en
Gruppe »Imperialister«’s Udskillelse under
Rosebery’s Ledelse fra Partiets Hovedstyrke.
Derfor kunde det unionistiske Parti ikke alene
holde sig ved Roret i det usædvanlig lange
Tidsrum af over 10 Aar, men ogsaa udføre et baade
omfattende og indgribende Lovgivningsarbejde,
selv om det ikke gik med Stormskridt som i
Gladstone’s store Dage. Der udkom saaledes
Love om gensidige Understøttelsesforeninger o.
l. velgørende Selskaber (1896) og om
Aktieselskaber (1900), om Udjævning af
Arbejdstvistigheder (1896) og om Arbejderboliger (1899), samt
om tvungen Forsikring af Arbejderne imod
Ulykkestilfælde (1897 og paa ny 1900), om
Plejebørns Behandling (1897) og om Forbud
mod at bruge Drenge under 13 Aar i Minerne,
samt om Forlængelse af den skolepligtige Alder
fra 11 til 14 Aar (1900), om Hustruers
Beskyttelse imod Mishandling af deres Ægtefæller (1895)
og om Straf for Drukkenskab og andre
Forholdsregler mod Vanedrankere (1898).
Endvidere indførtes 1898 et helt nyt Retsprincip,
idet man tillod den Anklagede (saavel som hans
Ægtefælle) at afgive Forklaring som Vidne i
hans egen Sag; og 1897 gaves Tilladelse
til at bruge metrisk Maal i Handel og Vandel,
hvad der i lang Tid forgæves var kæmpet for.
Ligeledes udkom 1897 Lov om Overdragelse af
faste Ejendomme og deres Indregistrering og
1899 om de mindre Landbrugeres Stilling, samt
1896 en vigtig Lov for Irland om yderligere at
fremme Selvejendoms Udbredelse i Lighed med,
hvad Gladstone havde paatænkt 10 Aar
tidligere. Af mere politisk Art var endelig Londons
ny Kommunalordning 1900. Midt under dette
frugtbare Reformarbejde og den samtidige
sydafrikanske Krig afsluttede Dronning Victoria 22.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
