Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Engvanding, kunstig Vandforsyning af Engarealer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fra 1 ha c. 25 kg Fosforsyre, 100 kg Kvælstof
og 100 kg Kali (foruden 60 kg Kalk, 25 kg
Magnesia, 15 kg Natron, 20 kg Svovlsyre, 100 kg
Kiselsyre, 20 kg Klor og 5 kg Jerntveilte). Det
er indlysende, at naar man hvert Aar bortfører
disse Stoffer i saadanne Mængder, uden at der
gives Erstatning derfor, vil Jorden gaa mere og
mere tilbage i Frugtbarhed (»udpines«). Det i
Naturen forekommende Vand indeholder altid
en større ell. mindre Mængde af de fleste af
de nævnte Stoffer opløst, til Dels ogsaa
opslemmet. Hvorvidt man bliver i Stand til at
berige Engene hermed ved Vandingen, beror dog
baade paa Vandets og Engbundens
Beskaffenhed. 1) Er Vandet rigt paa Plantenæring og
Engbunden forholdsvis fattig derpaa, vil der
absorberes en Del af Vandets Plantenæring og
Engen altsaa beriges. 2) Er baade Vandet og
Engbunden meget fattige paa Plantenæring, vil
Vandingen ikke medføre nogen synderlig
Forandring m. H. t. Engens Næringsindhold. 3) Er
Vandet meget fattigt paa Plantenæring og
Engbunden forholdsvis frugtbar, vil Vandet opløse
og bortføre en Del af Jordens Næringsstoffer, og
Engens Frugtbarhed vil saaledes gaa tilbage
som Følge af Vandingen. Hvilket af disse 3
Tilfælde der indtræder, overbeviser man sig om
ved at undersøge Vandets Indhold af Næring
før og efter, at det har passeret den
paagældende Eng. Af saadanne Undersøgelser
fremgaar det, at frugtbart Vand bliver desto magrere,
jo længere ell. hyppigere det benyttes, især paa
magre Enge, men tillige at al Næring dog ikke
kan uddrages af Vandet, selv ved den stærkeste
Benyttelse deraf. Man kan af de anførte Grunde
altsaa ikke uden videre beregne, hvor stor en
Mængde Næring der tilføres et vist Areal med
en given Vandmængde, hvis Næringsindhold før
Paaledningen er kendt. Undersøgelser af Flod-
og Aavand fra forsk. Lande tyder paa, at dettes
Indhold af opløste Plantenæringsstoffer veksler
inden for flg. Grænser: 1 Mill. kg Vand
indeholder 0,1-0,5 kg Fosforsyre, 1-5 kg Kvælstof
og 1-5 kg Kali. Regnes et Vandforbrug af 30
kg pr Sek. pr ha i 50 Døgn, vil der med ovenn.
Indhold i den anførte Tid tilføres 1 ha 13-65
kg Fosforsyre, 130-650 kg Kvælstof og en lgn.
Mængde Kali. Desuden har den i Vandet
opløste fri Ilt en ikke ringe Bet. ved Vandingen.
- De forsk. Fremgangsmaader ved E. kan
indordnes under flg.
Engvandingssystemer. 1) Opstuvningssystemet.
Princippet heri er, at den paagældende Eng til visse
Tider dækkes med et indtil 50 cm dybt Lag af
Vand, der opsamles ved Hjælp af Dæmninger.
Denne Vandingsmaade er billig, baade m. H. t.
Anlæg, Vandforbrug og Pasning, men er tillige
meget ufuldkommen, bl. a. fordi Vandingen her
ikke kan finde Sted i den egl.
Vegetationsperiode, idet et saadant Vandlag vilde skade
Vegetationen og tillige afsætte et Lag Slam, der
vilde gøre Afgrøden ubrugelig. P. Gr. a. den
ringe Vandtilførsel sker der desuden en
tilsvarende ringe Tilførsel af Plantenæring og Ilt.
Dette System anvendes, hvor man
kun har lidt Vand til Raadighed,
hvor man vil arbejde saa billigt
som muligt, samt paa Arealer,
der ikke lønner et kostbarere
Anlæg, ell. som ønskes forberedte til et
saadant. En forbedret Form heraf er
Stuvningsoverrisling, ved
hvilken Metode der er stadigt Tilløb
i Vandingstiden og ligeledes stadigt
Afløb gennem Sluser, der er anbragt
i Dæmningerne i en saadan Højde,
at de netop tilsteder et konstant og
passende Vandlag, der stadig fornys.
2) Overrislingssystemet.
Herved bringes Vandet til til
bestemte Tider at risle kontinuerligt i et
jævnt, meget tyndt Lag hen over Engen. Dette
forudsætter en planeret Overflade med passende
Hældning samt Tilledningsrender, der modtager
Vandet fra Hovedledninger ell. fra Kanaler og
fører det ind over Arealet, og Afledningsrender,
der samler det benyttede Vand og fører det
enten til en Afledningsgrøft ell. til lavere
liggende Arealer, hvor det da paa ny føres ud
gennem Tilledningsrender og opsamles i
Afledningsrender o. s. v. Overrislingsanlæg er
forholdsvis kostbare baade i Anlæg og Pasning og
p. Gr. a. det store Vandforbrug. Men dette
sidste betinger en stærk Tilførsel af Plantenæring
og Ilt, og Overrislingen kan uden Skade foregaa
ogsaa i Vegetationstiden. Efter Terrainets
Beskaffenhed anvendes forskellige Former heraf.
Den mest fuldkomne Form er Rygbedanlæg:
(se Fig.), hvor Arealet anlægges i meget fladt
tagformede Bede ell. Agre med passende Fald til
begge Sider. Midt hen ad hvert Bed graves en
Tilledningsrende (n), der modtager Vandet fra en
tværgaaende Hovedledning (N), der atter faar
sin Næring fra den vinkelret herpaa gaaende
Kanal ell. Hovedgrøft (G), og fra hvilken Vandet
risler jævnt ned over Bedets to Halvdele og
opsamles af de mellem hver to Bede liggende
Afledningsrender (S), der samles i en
tværgaaende Afledningsgrøft. Et Anlæg af denne Art
kræver navnlig et betydeligt Jordarbejde. En
anden Hovedform er Hænganlæg, der egner
sig for et af Naturen jævnt skraanende Terrain.
Langs dettes øverste Side gaar en
Hovedledning, der modtager Vandet fra Kanalen og
afgiver det til vinkelret herpaa gaaende
Hovedrender, der atter afgiver det til mindre,
horisontale Overrislingsrender, over hvis laveste
Kant det risler ned over det underliggende
Areal for med passende Afstand at samles i en
 |
| Plan af Rygbedanlæg. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
