Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Enkratitter (gr., de Afholdende), en gnostisk Retning i Oldkirken (se Gnosis) - Enkyklion, en kejserlig Troslov, udstedt Aar 476 - enkønnet (bot.) ell. særkønnet kaldes en Blomst, som (evt. foruden Blostret) kun bestaar af een Slags Forplantningsblade - Enköping. By i Mellemsverige, Upland, Upsala Len, ved E.-Aa, 4 km fra dens Udløb i Mälaren - Enlevagetryk, se Farveri. - en masse, i Massevis. - en miniature, se Miniatur. - Enna, se Henna. - Enna, August, dansk Komponist, (1860- ) - Enneadekaeteris (gr.) kaldes den af Meton indførte Cyclus paa 19 Aar (se Kalender). - Enneberg, Tværdal i Dolomit-Alperne, Tyrol, udmunder mod N. i Pustertal - Enneper eller Emper-Strasse. Dal i den preuss. Prov. Westfalen, gennemstrømmes af Ennepe, et Tilløb til Ruhr - Ennes, Antonio, portug. dramatisk Digter, (1848-1901)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nydelsen af Kød og Vin og forkastede
Ægteskabet. Den berømteste E. er Tatian.
L. M.
Enkyklion, en kejserlig Troslov, udstedt Aar
476 af Usurpatoren Basiliscus, der ad denne Vej
søgte at gennemtvinge Monofysitismen som
Statsreligion i det østromerske Rige.
H. O.
enkønnet (bot.) ell. særkønnet kaldes en
Blomst, som (eventuelt foruden Blostret) kun
bestaar af een Slags Forplantningsblade. Har
den kun Støvdragere, er den en Hanblomst; har
den kun Støvvej (Støvveje), er den en
Hunblomst. Rakletræerne, Buksbom, Vortemælk,
Humle, Hamp er Eksempler paa Planter med
e. Blomster. (Se Bestøvning).
V. A. P.
Enköping [’e.nt∫ø.piŋ]. By i Mellemsverige,
Upland, Upsala Len, ved E.-Aa, 4 km fra dens
Udløb i Mälaren, har nogen Industri
(Maskinfabrik, mek. Værksted, Tændstikfabrik) og
betydeligt Jordbrug, især Avl af Køkkenurter. E.
er Knudepunktet paa
Stockholm-Vesterås-Bergslagens Jernbane og staar om Sommeren i
daglig Dampskibsforbindelse med Sthlm. (1912)
5308 Indb. E. hører til Sveriges ældste Byer, idet
dens Anlæggelse gaar tilbage til Hedenskabets
Tider; i den senere Middelalder var den en ret
betydelig By med 3 Kirker, af hvilke kun Vor
Frue Kirke er tilbage, Kloster og Hospital. Den
blev dog hurtig distanceret i Konkurrencen med
Upsala og Vesterås. Den har et moderne
Udseende, da den er helt ny opbygget efter
voldsomme Ildebrande, senest 1799. I Nærheden af
E., ved Gataskogen, stod 1365 det afgørende
Slag mellem Albrecht af Mecklenburg og
Magnus Smek, hvor den sidste blev slaaet og fangen.
G. Ht.
Enlevagetryk [aŋle’va.sjə-], se Farveri.
en masse [aŋ-’mas, fr. ã-], i Massevis.
en miniature [aŋ-minia’ty’r, fr. ã-minia’ty.r],
se Miniatur.
Enna, se Henna.
Enna, August, dansk Komponist, f. 13. Maj
1860 i Nakskov. Faderen var Skomager,
Bedstefaderen, en indfødt Italiener, var efter de
napoleonske Krige, hvor han tjente som Soldat,
indvandret til Danmark tillige med sin
tyskfødte Hustru. Tarvelige var Kaarene i hans
Barndomshjem, baade i Nakskov og i Kbhvn,
hvorhen Familien flyttede, da E. var 10 Aar gl.
Sin Undervisning fik han i Almueskolen, og efter
Konfirmationen blev han først anbragt i sin
Faders Haandværk, senere ved Handelen, paa
Musikken var der ingen, der tænkte. Men denne
var hans egen Lyst. De nødtørftigste musikalske
Kundskaber havde han forskaffet sig, dels paa
egen Haand, dels ved lidt fremmed Hjælp (i
Violin af Chr. Schiørring, i Teori af Organist
Rasmussen). Med denne Udrustning maatte han,
20 Aar gl, tage Kampen op for Tilværelsen. 1880
var han i Bjørneborg i Finland som Medlem af
et »Orkester«, hvor han vekselvis trakterede
Violinen og den store Tromme. Da han kom
hjem, søgte han Udkomme ved at informere lidt,
spille til Dans o. l. En Ansættelse som
Musikdirektør ved et rejsende Skuespillerselskab var
et stort Avancement for ham og gav ham
desuden Anledning til praktisk Øvelse af sit
orkestrale Kompositionstalent. For at spare
Udgiften til Noder, maatte han nemlig selv
komponere den Musik, der behøvedes. En halv Snes
Ouverturer og Operetten »En Landsbyhistorie«
var Frugten af dette første Kapitel af hans
Kunstnertilværelse. Efterhaanden prøvede han
sig frem i andre Former, skrev Romancer og
Klaversager (senere udkomne i Trykken), en ny
Operette »Areta«, en til det kgl. Teater indleveret
Opera »Aglaia«, der p. Gr. a. Teksten ikke
blev antaget, en Symfoni (senere opført i Riga)
og en Suite for Orkester (opført i »Tivoli«). Hans
Talent begyndte at vække Opmærksomhed, bl. a.
hos Gade, der skaffede ham det Ancker’ske
Legat, paa hvilket han 1888-89 rejste til
Tyskland. Efter sin Hjemkomst gjorde han sin
Opera »Hexen« (Tekst af Alfred Ipsen) færdig
og traadte i Forbindelse med kgl.
Hofmusikhandel. Operaen blev Jan. 1892 opført paa det
kgl. Teater i Kbhvn og senere paa en stor
Række udenlandske Scener, Berlin, Sthlm, Prag,
Magdeburg, Weimar, Hannover, Königsberg,
Riga m. fl. Med eet Slag havde E. vundet sig
et Navn, hvilket hans næste Opera til Einar
Christiansen’s Tekst »Kleopatra« (opført i
Kjøbenhavn Febr 1894) yderligere slog fast. Hans
flg. Operaer er: »Aucassin og Nicolete« (1895),
»Pigen med Svovlstikkerne« (1897), »Lamia«
(1899) samt dens Omarbejdelse »Ung Elskov«
(1902), »Prinsessen paa Ærten« (1900),
»Nattergalen« (1910) og »Gloria Arsena« (1913). Dertil
kommer Balletterne »Hyrdinden og
Skorstensfejeren« og »Skt Cæcilias Guldsko«, Pantomimen
»Der verlorne Kopf«, Musik til »Halfred
Vandraadeskjald« og til Strindberg’s »Kronebruden«,
Sangspillene »Yduns Æbler« og »Bellman«,
Orkesterværkerne »Märchen« (symfoniske Billeder),
Festouverturen »H. C. Andersen«, 2 Symfonier,
Legenden »Historien om en Moder«, en
Violinkoncert, danske og tyske Sange samt forsk.
Klaverstykker. - E.’s Stil er moderne eklektisk
med intelligent Tilegnen af vor Tidsalders forsk.
musikdramatiske Stilarter og Værdier. Det
internationale i hans Afstamning gaar igen i hans
Musik. Han ejer en livfuld, hel sydlandsk Sans
for Karakter og Plastik, for dram. og musikalsk
»Effekt«, for farverig Orkestrering og
virkningsfulde Sangpartier. Først af alt er han derfor
Dramatiker.
A. H.
Enneadekaëteris [’æn-] (gr.) kaldes den af
Meton indførte Cyclus paa 19 Aar (se
Kalender).
Enneberg [’ænəbærk], Tværdal i
Dolomit-Alperne, Tyrol, udmunder mod N. i Pustertal
og gennemstrømmes i hele sin Længde (43 km)
af Gaderbach, der løber til Rienz. Beboerne
hører til Ladinerne og ernærer sig af Kvægavl og
Skovhugst.
G. Ht.
Enneper eller Emper-Strasse
[’ænəpər-, ’æmpər-’stra.sə]. Dal i den preuss. Prov.
Westfalen, gennemstrømmes af Ennepe, et Tilløb til
Ruhr. Den er en sammenhængende Række af
Jernværker, Støberier og Maskinfabrikker,
begyndende 10 km NØ. f. Barmen ved Gevelsberg
og sluttende ved Hagen og gennemskæres af fl.
Jernbanelinier.
G. Ht.
Ennes [’ini∫], Antonio, portug. dramatisk
Digter, f. 15. Aug. 1848 i Lissabon, d. smst. 6.
Aug. 1901. Fra 1872 virkede han som
Journalist, tilhørende det »historisk-progressistiske«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
