Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole / 339 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ensrettere, ell. Ventilceller, Ledere, der lader den elektriske Strøm passere i en bestemt Retning - Enstatit, se Pyroxengruppen. - Enstavelsessprog. Det bedst kendte Eks. paa et saadant er Kinesisk (se Kina, »Sprog«) - Enstemmighed, se Afstemning. - enstreget (ell. enstreget). Tonerne i den Oktav, der indeholder det a, der fremkommer ved 435 Svingninger i Sek. - en suite, uafbrudt, ud i eet, i Rad. - ensymmetrisk (bot) eller monosymmetrisk: en Blomst, som kun ved een Plan kan deles i 2 symmetriske Halvdele - Entab, se Aintab. - Entablement, kaldes den Bygningsdel, som udgør Kransningen over Søjlerne; dens Led er Arkitraven, Frisen og Gesimsen - Entada, se Pusætha. - Entail (beslægtet med det franske tailler, beskære) er i eng. Ret Betegnelsen for at begrænse Arveretten - Ental, se Enkelttal. - Entasis (gr.), Spændthed ell. Anspændelse, i Arkitekturen: det doriske Søjleskafts ejendommelige »Midtsvulmen«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

det væsentlige paa elektrolytisk Polarisation.
Bedst klarlagt er Forholdene for de E., der
grunder sig paa Elektronemissioner fra
glødende Legemer (Termioner, s. d.). Fig. 7 II
viser Princippet i en saadan E. og den
tilhørende Karakteristik, abc. Denne Form for E. kaldes
ofte Flemming’s Ventil, Glødelampe-Detektor,
Vakuumrør-Detektor, Audion-Detektor. Om det
nærmere ang. disse E.’s Virkemaade henvises til
Artiklerne om Termioner og
Radiotelegrafi; sidstnævnte Sted omtales tillige E.’s
Tilknytning til de radiotelegrafiske Modtagere.
(Litt.: »Jahrb. d. drahtlosen Telegraphie«;
Proc. of the Inst. Radio Engineers; W. H.
Eccles, Wireless Telegraphy and Telephony
[1915]; G. W. Pierce, Principles of Wireless
Telegraphy [1910]; J. Zenneck, »Lehrbuch
der drahtl. Telegraphie« [1916]).
P. O. P.

Fig. 5. Kobberkies - rød Zinkmalm-Ensretter. I viser Karakteristkken, II viser Følsomhedskurven (W betyder den tilførte H. F. Effekt, w den frembragte Jævnstrømseffekt), III viser Effektkurver for forskellig Polarisation.

Fig. 6. Schlömilchs elektrolytiske Detektor eller Ensretter.

Fig 7. Termion-Ensretter.

Enstatit, se Pyroxengruppen.

Enstavelsessprog. Det bedst kendte Eks.
paa et saadant er Kinesisk (se Kina, »Sprog«);
se ogsaa isolerende Sprog.
O. Jsp.

Enstemmighed, se Afstemning.

enstrøget (ell. enstreget). Det samlede
Omfang af vore musikalsk brugbare Toner
inddeles i Oktaver, der hver for sig skelnes ved en
vedføjet Særbetegnelse, der ogsaa anvendes for
de inden for den enkelte Oktav liggende Toner (se
Nodeeksemplet under A), e. kalder man Tonerne
i den Oktav - og Oktaven selv - der indeholder
det a, der efter den saakaldte Normalstemning
fremkommer ved 435 Svingninger i Sek. Selve
Betegnelsen e. stammer fra den Tid, da man
betegnede Tonerne inden for Mandsstemmens
Omfang ved store og smaa Bogstaver (se
Tabulatur) og, da Omfanget af de brugelige
Toner udvidedes, betegnede den næst højere
Oktav ved en Streg over Bogstavet; senere, da
man fik Brug for endnu højere Oktaver, der
let betegnedes ved Tilføjelsen af fl. Streger,
kaldte man udtrykkelig denne Oktav for den e.
Nutildags angives Oktavens Højde ved store og
smaa Bogstaver samt enten Streger ell. Tal over
og under ell. ved Siden af disse; det e. c
betegnes saaledes -c, cl eller c¹, det tostrøgne
=c, el eller c²
S. L.

en suite [aŋ-’svit, fr. ã-’s_yit], uafbrudt, ud i
eet, i Rad.

ensymmetrisk (bot.) eller
monosymmetrisk kaldes i Morfologien en saadan
Blomst, som kun ved een Plan kan deles i 2
symmetriske Halvdele. Denne Plan falder i
næsten alle Tilfælde sammen med Blomstens
Støtteblads Medianplan (se Blomst); kun hos
Jordrøgfamilien falder den sammen med
Transversalplanen.
V. A. P.

Entab, se Aintab.

Entablement [aŋtabl_ə’maŋ, fr. ãtabl_ö’mã]
kaldes den Bygningsdel, som udgør Kransningen
over Søjlerne; dens enkelte Led er Arkitraven,
Frisen og Gesimsen.
(E. S.). C. B-r.

Entada, se Pusætha.

Entail [_in’te_i£] (beslægtet med det franske
tailler, beskære) er i eng. Ret Betegnelsen for at
begrænse Arveretten m. H. t. en fast Ejendom
til en bestemt Descendensrække, m. a. O. at
underkaste Ejendommen fideikommissariske
Regler. Nyere eng. Lovgivning har dog i stort
Omfang søgt at løsne de snærende Baand, der
derigennem i Tidernes Løb var paalagte en meget
stor Del af eng. Grundejendom.
K. Hch.

Ental, se Enkelttal.

Entasis (gr.) betyder ordret Spændthed ell.
Anspændelse og betegner i Arkitekturen det
doriske Søjleskafts ejendommelige Form, dets
»Midtsvulmen«, idet Skaftet i halv Højde er en
Kende sværere end ved Foden og over halv
Højde aftager i Tykkelse. Paa de ældste
doriske Søjler, der er lavstammede og svære, er
E. meget iøjnefaldende, paa de senere bliver den
svagere. Den fint svungne Linie bevirker, at
Søjlen synes mere levende og spændstigt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>