Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole / 350 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eos (gr.), »Morgenrøden«, hos Grækerne personificeret som Gudinde - Eosander, Johann Friedrich, Friherre von Göthe, sv.-tysk Militær og Arkitekt, ( -1729) - Eosforit, et Mineral fra Branchville i Connecticut, er nær beslægtet med Childrenit - Eosit, et Mineral, som bestaar af molybdænsurt og vanadinsurt Bly

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

I Grækernes Religion træder E. kun lidet frem;
Hun har ikke haft nogen selvstændig Kultus,
men kun lejlighedsvis modtaget Ofre i Fællig
med de andre Himmelguddomme.
Forestillingen om Morgenrøden som en Gudinde har dog
utvivlsomt Hjemmel i virkelig, gl Folketro.
Herfra er E. kommet ind baade i fl. af de lokale
gr. Sagnkredse og i den ældste Digtnings
Gudeverden. Dagens Komme skildres hos Homer
stadig i faste, formelagtige Udtryk, der er
skabte længe før de os overleverede Digte: naar
Dagen gryr, er det Gudinden E., der kommer
til Syne; men de Tilnavne, som gives hende,
overfører uden videre Himmelfænomenets
Egenskaber til Gudinden selv: hun kaldes den aarle
fødte, rosenfingrede, bærer krokusfarvet Kjortel,
sidder paa gylden Stol. Hendes Hjem er i
Østen, opr. vel blot hinsides Havet, siden, da
Lilleasiens Kyst var blevet gr., ved Verdens
Ende, det mytiske Okeanos. Hendes
Ægtefælle er hos Homer Tithonos: fra hans Leje
rejser E. sig hver Morgen for at bringe Lyset
til Guder og Mennesker. Tithonos hører
følgelig hjemme i østlige Egne og faar Plads i den
gl. Kongeæt i Troja. Herfra har E. bortført
ham til det fjerne Okeanos. Efter et Sagn, der
er fortalt i den homeriske Hymne til Afrodite,
beder E. om Udødelighed for ham, men
glemmer tillige at bede om evig Ungdom: Tithonos
svinder hen af Ælde, kun hans Stemme beholder
Liv og Kraft, og E. lukker ham da for evig
inde i sit Kammer. E.’s Søn er Memnon (som
hans Fader nævnes Tithonos først i den
efterhomeriske Digtning), der ligeledes hører
hjemme i østlige Egne, hvor han er Konge over
Aithioperne. Han kommer Troerne til Hjælp i
Krigen og fældes af Achilleus. E. fører hans
Legeme bort fra Valpladsen og opnaar ved sine
Bønner, at han bliver udødelig. Saaledes lyder
Sagnet i den kykliske Digtning; opr. har
Memnon vistnok, ligesom Tithonos, været E.’s
Elskede ell. Ægtefælle. Andre Sagn handler om
lgn. Elskovsforhold til Orion og den attiske
Heros Kefalos. Begge forfølges ell. bortføres af
E. - Sædvanlig afbildes E. vinget: man har
tænkt sig hende svævende i hastig Flugt gennem
Himmelrummet. I denne Skikkelse er hun
gengivet paa talrige Vasebilleder, der fremstiller
hende bærende den faldne Memnon bort fra
Valpladsen ell. forfølgende ell. bortførende
Kefalos. Allerede Odysseen lader dog et enkelt
Sted (23, 246) E. ligesom Solguden køre over
Himmelhvælvet; hendes Vogn trækkes af to
Heste, Lampos (den skinnende) og Faethon (den
lysende). Ogsaa dette Motiv har den gr.
Billedkunst optaget. Paa attiske Vaser fra 5. Aarh.
f. Kr. ses E. ofte kørende med to ell. fire Heste;
men selv da beholder Gudinden stundom den
tilvante vingede Skikkelse.
C. B.

Fig. 2. Eos kørende med Tospand, derover Halvmaanen. Efter en attisk Vase fra 5. Aarh. f. Kr. i Antiksamlingen.

Eosander, Johann Friedrich,
Friherre von Göthe, sv.-tysk Militær og
Arkitekt, f. i Riga. Aaret ubekendt, d. i Dresden
1729. Han kom som ung Militær til Berlin, hvor
han 1698 fik Ansættelse ved det
kurbrandenburgske Hof; her vandt han
en saadan Yndest, at han fortrængte sin
Konkurrent, den tyske Slotsbygningsdirektør Andreas
Schlüter, fik Understøttelse til en længere
Studierejse i Italien og Frankrig og steg fra den
ene Embedsgrad til den anden, indtil han 1705
blev Oberst og Overbygningsdirektør. Imidlertid
forandrede Forholdene ved Hoffet sig, og 1714
tog han i svensk Tjeneste som Generalmajor,
blev fanget under Belejringen af Stralsund, men
atter frigivet og drog da
til Frankfurt am Main, hvor han ved
fejlagtige Spekulationer og alkymistiske Forsøg
ruinerede det store Boghandlerhus Merian,
med hvilket han ved Ægteskab var besvogret.
1723 rejste han til Sachsen og tog Tjeneste hos
Kong August den Stærke, der udnævnte ham til
Chef for Fortifikationen. Bl. hans Bygninger
kan nævnes: Slottet Schönhausen ved Berlin
1704, to Sidefløje, Orangeriet og Havepavillonen
Favorite ved Slottet Oranienburg, 1706-09,
Lystslottet Monbijou, Ombygningen af Slottet
Charlottenburg i dets nuv. Skikkelse, 1706, i
hvilket Omfang ved man ikke tilfulde, men med
Sikkerhed tillægger man ham den store Portal
III, en Efterligning af Konstantins-Buen i Rom,
og Vestfaçaden. Fremdeles Slottet Übigau ved
Dresden.
(E. S.). C. B-r.

Eosforit, et Mineral fra Branchville i
Connecticut, er nær beslægtet med Childrenit; den
kem. Formel er 2MnO . Al₂O₃ . P₂O₅ . 4H₂O, hvor
noget Mangan er erstattet af Jern. Farven er
oftest bleg rødlig.
(N. V. U.). O. B. B.

Eosit, et Mineral, som bestaar af
molybdænsurt og vanadinsurt Bly, er fundet i ringe
Mængde ved Leadhills i Skotland.
(N. V. U.). O. B. B.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>