Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Epilepsi, Ligfald ell. »den faldende Syge« - Epilepsi (jur.) har i svensk Ret siden 1757 været Ægteskabshindring - epilere (lat.), at fjerne Haarene ved Udtrækning. - Epilobium, se Dueurt. - pilog (gr.), Efter- ell. Slutningstale, forekommer, ligesom Prolog, særlig ved Skuespil - Epimachi (gr.), defensivt Forbund. - Epimedium L., Slægt af Berberisfam., fleraarige Urter - Epimeleter, i Athen Kommissærer, der ved given Lejlighed valgtes til at have Opsyn med særlige Foranstaltninger - Epimenides, kretisk Præst og Digter (c.600 f. Kr.) - Epimetheus, »Bagklog«, gr. Sagnskikkelse, Søn af Iapetos - Epimythion (gr.), den Lære, der uddrages af en Fabel (»Moralen«). - Épinac, By i Mellemfrankrig, Dept Saone-et-Loire, ved Arroux's Biflod Drée - Épinal, By i det østlige Frankrig, Hovedstad i Dept les Vosges, ligger ved Foden af Vogeserne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Materiale benyttedes ogsaa som indvendigt
Medikament og til Skeer, der forøgede
Lægemidlernes antiepileptiske Kraft. Enhjørningshornet
var en stor Kostbarhed. Kong Frederik II af
Danmark satte et saadant i Pant 1565 for et
Laan. Fattigmand, der ikke kunde skaffe sig
Enhjørning, anvendte Elsdyrets Horn og Klove
(Nationalmuseet II ejer en Amulet af dette
Materiale). Dyret skulde dræbes mellem to
Fruerdage, ɔ: i Brunsttiden, for at være brugeligt.
Folketroen antog, at Elsdyret selv led af
Ligfald, og at det kunde kurere sig selv ved at
stikke venstre Bagbens Klove ind i venstre Øre.
Anvendelsen var altsaa velbegrundet. -
Medikamenterne, man anvendte, stammede ofte, som
Overlevering fra den rom. Medicin, fra
Dyreriget. Man benyttede Dyrenes Organer, navnlig
saadanne, der antoges at være Livets Sæde
(Leveren, Hjertet) ell. den mandlige Krafts
(Testiklerne af Væddere, Bjørne, Haner). Da
Sygdommen erkendtes at have sit Sæde i Hjernen,
anvendtes Dyrehjerner ogsaa. Disse erstattedes
senere af Hjerneskal, der gaves brændt og
pulveriseret, og som er den væsentligste Bestanddel
af Kong Christian III’s Middel mod
E. Det fordredes, at Hjerneskallen skulde
stamme fra en, der var død en voldsom Død,
derfor benyttedes oftest Hjerneskallerne af
henrettede og stejlede Forbrydere. Hjerneskal fra
en, der var død en naturlig Død, duede ikke.
Ogsaa Menneskeblod benyttedes (se Blodkur).
Ved Siden af disse Medikamenter anvendtes
Besværgelser, Trylleformularer og hele
Folkemedicinens øvrige mystiske Apparat, navnlig
Ofringer.
J. S. J.
Epilepsi (jur.) har i svensk Ret siden 1757
været Ægteskabshindring, naar den var medfødt,
og ved sv. L. 12. Novbr 1915 er dette opretholdt
for E., der skyldes »overvejende indre
Aarsager«; Forbudet er dispensabelt. Efter norsk og
dansk Ret og efter de norske og danske Udkast
til nye nord. Ægteskabslove er der intet Forbud,
men den Syge skal før Vielsen give den anden
Part Meddelelse om E. E. hos en Ægtefælle
giver ikke den anden Part noget Krav paa
Ægteskabets Omstødelse.
V. B.
epilere (lat.), at fjerne Haarene ved
Udtrækning.
Epilobium, se Dueurt.
Epilog (gr.), Efter- ell. Slutningstale,
forekommer, ligesom Prolog, særlig ved Skuespil.
Det antikke Dramas E. indeholder alm.
Betragtninger over Stykket selv ell. over
Fremsigerens Rolle. Shakespeare benytter sig ofte
af E. for at give Tilskuerne en Antydning af
det Synspunkt, ud fra hvilket de skal betragte
Skuespillet, ell. for at udbede sig Overbærenhed
med Stykkets Mangler.
Cl. W.
Epimachi [-’ki’] (gr.), defensivt Forbund.
Epimedium L., Slægt af Berberisfam.,
fleraarige Urter med spredte, sammensatte Blade,
sidestillede Blomsterklaser og temmelig smaa
Blomster, hvis Bloster hyppigst er 2-talligt; de
ydre Blade er bægeragtige, de indre
kronbladagtige. Derefter følger Honningblade. Frugten
er en mangefrøet Kapsel. 11 Arter. E. alpinum
L. (Bispehue) fra Alperne og Sydeuropas
Bjerge dyrkes i Haver som Prydplante (se ndf.).
Bladene benyttes af Alpebeboerne som Modgift
og sveddrivende Middel.
A. M.
E. er Stenhøjsplanter, der udmærker sig ved
deres fine lette Løv og ejendommelige
Blomster; ogsaa til Indfatning om Mosebede kan de
anvendes. De fordrer en groft sigtet moseagtig
Lyngjord og en beskygget Vokseplads. De
formeres ved Rodskud og Deling. E. macranthum
Morr. et Desc. (Japan) har hvide Blomster, E.
pinnatum Fisch. (Persien og Kaukasus) og E.
alpinum L. (Sydeuropas Bjerge) gule, og E.
lilacinum hort. lila Blomster.
L. H.
Epimeleter (gr.: tilsynshavende), i Athen
Kommissærer, der ved given Lejlighed valgtes
til at have Opsyn med særlige Foranstaltninger,
f. Eks. Bygningers Opførelse, Festers Afholdelse
o. a. Staaende E. var de 10 E. for
Handelshavnen (Emporion) og de 10 E. for
Krigshavnene (Neoria).
K. H.
Epimenides, kretisk Præst og Digter c. 600
f. Kr., om hvis Liv og Virksomhed der
kurserede en Mængde Sagn; hist. synes det at være,
at han »rensede« Athen for den Blodskyld, som
Byen var behæftet med efter Kylon’s Forsøg
paa at tiltage sig Herredømmet. E. nævnes som
Forf. af talrige saavel prosaiske som poetiske
Skr, deriblandt et Digt om Argonauternes Tog
og en Teogoni, hvoraf Fragmenter er
bevarede. Et Sagn om, at E. i sin Ungdom skulde
have lagt sig til at sove i en Hule og først
være vaagnet op efter mange Aars Forløb, er
benyttet af Goethe i »Des E. Erwachen«. (Litt.:
Heinrich, »E. aus Kreta« [1801];
Schultess, De Epimenide Crete [1877]; Kern, De
Orphei Epimenidis etc. theogoniis [1888];
Demoulin, Épiménide de Crète [1901]; Diels,
»Vorsokratiker« [1903]).
K. H.
Epimetheus [-tæ^us, gr. -’tæ^us], »Bagklog«,
gr. Sagnskikkelse, Søn af Iapetos. Utvivlsomt
er E. ved sekundær Sagndannelse skabt som
Sidestykke til Broderen Prometheus, hvis Navn
man alm. tydede som den »forudtænkende«.
Efter at have røvet Ilden fra Himlen advarede
Prometheus sin Broder mod enhver Gave fra
Zeus. Desuagtet modtog E. Pandora, som
Hermes førte til ham, og gjorde hende til sin
Hustru. For sent indsaa E., hvilket uklogt
Skridt han havde gjort, da med Pandora alle
Ulykker kom ind i Verden.
C. B.
Epimythion [-tiån] (gr.), den Lære, der
uddrages af en Fabel (»Moralen«).
Épinac [epi’nak], By i Mellemfrankrig, Dept
Saône-et-Loire, Arrond. Autun, ved Arroux’s
Biflod Drée, er Station paa Lyon-Banen, har
Ruiner af et befæstet Slot, store
Stenkulsbjergværker, Industri i Vinflasker og Olie og c. 4000
Indb. I Omegnens Kulgruber er der en Skakt,
der er 800 m dyb.
G. Ht.
Épinal [epi’nal], By i det østlige Frankrig,
Hovedstad i Dept les Vosges og Arrond. E.
(Lorraine), ligger 326 m o. H. i en smuk Dal
ved Foden af Vogeserne. Den vigtigste Del af
Byen, Grande Ville, ligger paa højre Bred af
Moselle, et andet Kvarter, Petite Ville, ligger
paa en lille Ø i Floden, og paa dennes venstre
Bred ligger Forstaden Hospice. E. er et vigtigt
Knudepunkt paa Østbanen, mellem Nancy og
Belfort og er stærkt befæstet ved en Krans af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
