Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole / 390 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ercilla y Zuniga, Alonso, sp. Digter (1533-94) - Erckmann-Chatrian, bekendt fr. Forfatterfirma; begge Indehavere var fødte i Elsass, - Emile Erckmann (1822-99) - Alexandre Chatrian (1826-90)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Frivillig og bestod nu i de flg. Aar mange Farer
og Lidelser i de uvejsomme Egne, idet
Araukanerne forsvarede sig med stort Mod. Ved en
Turnering, der under en Vaabenstilstand
afholdtes i Anledning af Filip II’s
Tronbestigelse, kom E. i Strid med en anden
Adelsmand; det blev til en alvorlig Vaabendyst,
hvori fl. blandede sig, saa at Generalen,
Vicekongen af Perus unge Søn, lod begge
Ophavsmænd til Kampen fængsle og dømme
til Døden som Anstiftere af
en Opstand; men paa selve Skafottet blev E.
benaadet med Fængselsstraf. Han deltog siden
i et Felttog i Peru, gennemgik en svær Sygdom
og vendte 1562 tilbage til Spanien for dog snart
igen at forlade sit Fædreland og drage paa ny
Rejser til Italien o. a. Lande. Men 1570 giftede
han sig med Maria de Bazán, en Dame af
Markierne af Santa-Cruz’ højfornemme Slægt, og
levede fra den Tid mere rolig. Han blev Ridder
af Santiago-Ordenen 1571 og udnævntes til
Kammerherre af den tyske Kejser; men hans Kaar
synes (efter hans eget Sigende) at have været
alt andet end rige, og i hans sidste Leveaar
var, lader det til, hans Bedrifter og
Fortjenester helt glemte af Regeringen. - E.’s Skæbne
var ikke ulig Camões’, og hans Digtning
frembyder ogsaa Lighedspunkter med den store
Portugisers. Som han skrev E. sit Heltedigt til
Nationens Pris til Dels midt under Krigens
Farer, om Natten i sit Telt, og La Araucana bærer
da ogsaa noget af det samme Personlighedspræg
som Os Lusiadas. Men de skildrede
Begivenheder er af langt ringere Interesse, og Camões’
poetiske Flugt naar E. ikke; meget er tørt og
langtrukkent, om end til Gengæld mange Afsnit
vidner om en virkelig Digteraand. Versemaalet
er Ottave rime; det hele er delt i 37 Sange,
og den egl. hist. Fortælling afbrydes hist og
her af Episoder, ligesom de enkelte Sange
indledes med alm. Betragtninger; kort sagt, det er
den af de store Italienere fæstnede episke Form.
- Af Udg. er der mangfoldige. Først udkom 15
Sange som 1. Del (1569), derpaa atter 15 Sange
(1578), endelig (1590) det hele Digt, der dog
aldrig blev fuldstændig afsluttet som Skildring
af hele Kampen, hvorfor Diego de Santistéban
Osorio 1597 fortsatte det, men uden Held. Af de
senere Udg. kan fremhæves den i Madrid 1733
-35 (2 Bd i Fol.), hvori ogsaa Osorio’s
Fortsættelse er optaget, den i 1. Bd af Poemas
epicos (17. Bd af Rivadeneyra’s Biblioteca) og
Archer M. Huntington’s Faksimile-Udg. af den
fra 1569-78 (New York 1902-03). Endvidere 2
anselige Udg. i Santiago de Chile 1913 ff. og
1917 ff. (Litt.: Royer, Étude littéraire sur
l’Araucana d’E. [Dijon 1879]).
E. G.

A. Ercilla y Zúñiga.

Erckmann-Chatrian [ærk’man-∫a’tr_ia],
bekendt fr. Forfatterfirma; begge Indehavere var
fødte i Elsass, Émile Erckmann (1822-99)
i Pfalzburg, Alexandre Chatrian (1826-
90) i Soldatenhal. Erckmann studerede Jura,
men uden Held; Chatrian var først ansat paa et
belg. Glasværk; begge dreves af litterær Trang,
og efter 1847 at have mødt hinanden i
Pfalzburg, blev de hurtig Venner og begyndte at
skrive i Fællesskab med saa stærk Samklang,
at i lang Tid ingen anede, at Navnet E.-C.
repræsenterede to Forf. I adskillige Aar gik deres
Fortællinger i romantisk Aand ganske
upaaagtet hen; de er senere samlede i Contes
fantastiques (1860) og Contes de la montagne (1860).
Først Romanen L’illustre docteur Mathéus (1859)
slog igennem og efterfulgtes nu af en Mængde
kraftige og sunde Bøger, klart og livlig skrevne
og effektfuldt komponerede, der dels efter
George Sand’s Maner er maleriske
Landsbyhistorier fra Elsass og Rhin-Egnen, dels
omhandler Frankrigs Berømmelsestid under
Revolutionen og det første Kejserdømme. De
vigtigste er: Maître Daniel Rock (1861), Contes des
bords du Rhin (1862), Le fou Yégof (1862), Mme
Thérèse, ou les volontaires de 92 (1863, en
Marketenderskes Liv i Pfalz-Krigen 1793),
Histoire d’un conscrit (1864), L’ami Fritz (1864),
L’invasion, Waterloo (1865), Histoire d’un
homme du peuple (1865), La guerre (1866), Le blocus
(1867, Pfalzburgs Belejring 1813), Histoire d’un
paysan (1868-70, 4 Bd), Histoire d’un
sous-maître (1869), Les deux frères (1873), Le
brigadier Frédéric (1874), Une campagne en
Kabylie (1874), Maître Gaspard Fix (1876), Contes
vosgiens (1877), Les vieux de la vieille (1881),
Le banni (1882). Disse Romaner opnaaede en
større og større Popularitet. 1869 gjorde en
Dramatisering Le juif polonais (paa Dansk kaldt
»Klokkerne«) stor Lykke paa Cluny-Teatret og
1876 L’ami Fritz paa Théâtre français, hvor det
længe har holdt sig. Fremdeles dramatiserede
E.-C. Les deux frères, der under Navnet Les
Rantzau ligeledes blev en stor Succes (1882),
Mme. Thérèse (1882) og La guerre, Masséna et
Souvarof (1885). Baade L’ami Fritz og Les
Rantzau har afgivet Tekst til Mascagni’s to
Operaer. Erckmann og Chatrian’s sjældne
Samarbejde, der var saa nøje, at ingen hverken i
Stil ell. Indhold kan opdage individuelle
Forskelle, opløstes 1889 efter over 40 Aars
Bestaaen ved et Brud, der fremkaldtes dels af
personlig Uenighed, dels af Interessestridigheder.
Erckmann vandt Processen mellem dem.
Chatrian døde Aaret efter. Erckmann tog nu
Ophold i Lunéville og udgav alene bl. a. Fables
alsaciennes et vosgiennes (1895). Lunéville
rejste ham 1903 en Statue. - Efter den fr.-tyske
Krig gjorde E.-C. Front mod Tyskhedens
Indtrængen i deres Hjemstavn; den
revanche-agitatoriske Tendens skaffede deres Bøger efter
1870 mindre Popularitet i Tyskland end de
tidligere Romaner. Paa Dansk er bl. a. oversat
»En Rekrut fra Napoleonstiden« (1872 ved V.
Hermann, 2. Oplag 1888), »En fr.
Hjælpelærers Historie« (1874), »Efter Moskous Brand«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>