Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erskine, Thomas, eng. Sagfører og Politiker, (1750-1823) - Erslev, Anna, dansk Forfatterinde, (1862- ) - Erslev, Eduard, dansk geogr. Forf., (1824-1892) - Erslev, Emil, dansk Musikhandler og mus. Forf., (1817-1882) - Erslev, Jacob, dansk Boghandler, (1819-1902) - Erslev, Kristian Sofus August, dansk Historiker, (1852- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sig straks i Spidsen for et Frikorps. Ligeledes
billigede han 1803, at England genoptog Krigen.
1806 ophøjedes han til Peer som Baron E. og
var i nogle Maaneder under Fox’s Ministerium
Lordkansler, men vandt ingen Ros som
Dommer. Senere tog han ikke megen Del i det
offentlige Liv, men optraadte dog 1808 for
Katolikkernes Ligestilling, samt 1819 imod
Indskrænkningerne i den politiske Frihed og 1820
til Bedste for Dronning Caroline. E.’s politiske
Retstaler udkom 1810-12 i 4 Bd og udgaves
paa ny af Lord Brougham 1847. Allerede 1772
udgav E. et kækt Flyveskrift om »de vigtigste
Misbrug i Hæren«, som vakte en Del Opsigt, og
1817 en politisk Roman, »Armata« (2 Bd), i
Lighed med Th. Morus’ »Utopia« og Swift’s
»Gulliver’s Rejser«. Et Udvalg af E.’s Taler
tillige med en Levnedsskildring af Walford
udkom 1880 i London.
E. E.
Erslev, Anna, dansk Forfatterinde, Datter
af nedenn. Ed. E., f. 15. Novbr 1862, har foruden
Børnebøger, en kort Oversigt over
Verdenslitteraturen, Kunsthistorien og en populær
Musikhistorie skrevet et Par mindre, æstetiske Arbejder
(først under Pseudonymet Anna Borch) »Hvorfor?«
(1888), »Stille Kamp« (1888), »Gamle Historier«
(1895). Ulige mer Værdi end disse har en Afh.
om danske hist. Skuespil, ogsaa af bibliografisk
Interesse; den findes som Indledning foran det
lyriske Folkedrama »Kong Valdemar« (1890).
J. Cl.
Erslev, Eduard, dansk geogr. Forf., f. 13.
Decbr 1824, d. 1. Jan. 1892, var Adjunkt, siden
Overlærer, i Aarhus og afgik som Prof. 1871.
1852 udgav han »Den danske Stats Geografi«,
1855-70 »Den danske Stat« (med Illustr.) og
begyndte 1865 en Rk. geografiske Lærebøger,
som i lang Tid blev meget brugte, fl. Gange
oplagte og oversatte paa fl. Sprog. 1876 tog E.
Initiativet til Stiftelsen af det kgl. danske geogr.
Selskab og var længe Sammes fortjenstfulde
Sekretær og Udgiver af dets Tidsskr. 1886
udgav han »Jylland, Studier og Skildringer til
Danmarks Geografi«, vel hans vægtigste Bog,
hvori han bragte meget nyt frem og bl. a.
modbeviste den tidligere Lære om den jyske
Højderyg.
H. W.
Erslev, Emil, dansk Musikhandler og mus.
Forf., ovenn.’s Broder, f. i Jægersborg 26. Maj
1817, d. i Kbhvn 26. Maj 1882. E. blev Student
1836 og bosatte sig som Musiklærer i Kbhvn,
hvor han tog ivrig Del i det mus. Liv; 1839
deltog han i Stiftelsen af
Studentersangforeningen. 1846 blev han optaget som Kompagnon i
den af J. O. E. Horneman og C. W. Meyn
oprettede Musikhandel, som han fra 1859 til 1869
fortsatte alene under Firmaet Horneman & E.
En lang Aarrække var han Forretningsfører i
Musikforeningen. Foruden nogle Samlinger Sange
til Skolebrug har E. udg. en Pianoskole, hvis
1. Udg. udkom 1847, og som senere har oplevet
en Rk. Opl. 1846-59 var han Medredaktør og
derefter indtil 1869 Eneudgiver af det populære
Musikblad »Musikalsk Museum«.
S. L.
Erslev, Jacob, dansk Boghandler, ovenn.’s
Broder, f. 9. Juni 1819, d. 25. Septbr 1902. Opr.
bestemt for Studeringerne blev han Student 1838,
cand. theol. 1846, hvorefter han i nogle Aar
gav Undervisning. 1854 etablerede han en
Musikhandel, der Aaret efter tillige blev
Boghandel og senere udvidedes ved Forlag. Dette fik et
ret betydeligt Omfang. E. var i en Aarrække
H. F. Ewald’s Forlægger, og han udgav bl. a.
sin Broder, Prof. Ed. E.’s i talrige Oplag trykte
geogr. Lærebøger og sin Søn, Prof. Kr. E.’s
hist. Arbejder. Selv optraadte han ogsaa som
Forf. af Bøger til Undervisningsbrug (bl. a.
»Fædrelandshistorie«, 20. Opl. 1898). E. indtog
en fremskudt Stilling inden for Den danske
Boghandlerforening; han var bl. a. i en Aarrække
Formand i Forlæggerraadet. Efter hans Død
overgik Forlaget under hans Navn til et
Familie-Aktieselskab. (Litt.: »J. E., Et
Mindeskrift. Udg. af hans Børn« [Kbhvn 1904]).
J. L. L.
Erslev, Kristian Sofus August, dansk
Historiker, Søn af ovenn. J. E., f. i Kbhvn 28.
Decbr 1852, blev Student 1870 og udgav allerede
i Studentertiden en beskrivende Fortegnelse
over C. J. Thomsen’s Samling af
middelalderlige Mønter (Kbhvn 1873-76) og en indgaaende
Undersøgelse af Danmarks ældste Møntvæsen
(»Aarh. f. nord. Oldkyndigh.« 1875), ligesom han
deltog i Striden om Kong Valdemar’s Jordebog
(Hist. Tidsskr. 4. Rk. V) og om Harald
Haardraade’s Togt i Limfjorden (Aarh. f. nord. Oldk.
1873). 1876 tog han Magisterkonferens i
Historie, 1878-79 foretog han en større
Studierejse, 1879 blev han Dr. phil. ved Afh. »Konge
og Lensmand i 16. Aarh. Studier over
Statsomvæltningen 1536 og dens Følger for Kongemagt
og Adelsvælde«, der bragte et af
Hovedpunkterne i Danmarks Historie til at fremtræde i helt
ny Belysning; sit omfattende Kildemateriale
fremlagde han samtidig under Titel af
»Danmarks Len og Lensmænd 1513-96«, senere
fortsat med »Danmark-Norges Len og Lensmænd
1596-1660« (1885). E. havde herved allerede
lagt for Dagen, i hvilke Hovedretninger hans
Forfattervirksomhed skulde bevæge sig: den
indtrængende, nøgtern kritiske og urokkelig
konsekvente Behandling af det enkelte hist. Emne
forenet med det vide og klare Overblik, og
dertil den flittige og energiske Tilvejebringelse af
hist. Materiale. I den første Retning blev E.’s
Hovedarbejde »Dronning Margrete og
Kalmarunionens Grundlæggelse« (1882), et af de vægtigste
Skr, som dansk Historieskrivning har frembragt,
banebrydende m. H. t. Forstaaelsen af den store
Dronnings Politik og Personlighed. Hertil
slutter sig »Studier til Dronning Margretes
Historie« og kritiske Anmeldelser af Skr om
Valdemar Atterdag og Erik af Pommern (Hist.
Tidsskrift, 5. Række III og VI), endvidere
indgaaende, polemiske Afh. om Unionsbrevet fra
Kalmar-Mødet 1397 (Aarh. f. nord. Oldk. 1889 og
1891 samt Bilag til (Svensk) Hist. Tidssk. 1891).
1883 blev E. Prof. i Historie ved Kbhvn’s Univ.
Her havde han et lykkeligt Greb paa at lære de
Studerende at arbejde selv, og idet han drog
Skriftlæsning og Kildekritik i Forgrunden,
stiftede han Skole. Selv betonede han i fl. Afh. og
Skr Principperne for hist. Kritik og
Kildevurdering, saaledes i »C. Paludan-Müllers Teori om
Sagnkritikkens Metode« (Hist. Tidsskr., 6. Rk.
III), »Grundsætninger for historisk Kildekritik«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
