Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole / 452 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erythroxylaceæ, Fam. af tokimbladede og frikronede Planter af Ordenen Sapindales - Erythroxylon, se Erythroxylaceæ. - Erythrozym, et i Kraproden forekommende glykosidspaltende Enzym - Erythræa, se Eritrea. - Erythræa L. (Tusindgylden), Slægt af Ensianfamilien, en- ell. fleraarige Urter - Erythræiske Hav (gr.: »det røde Hav«) er hos de ældre gr. Forf. Navnet paa, hvad vi kalder det ind. Ocean - Eryx (Sandslange), se Kvælerslanger. - Eryx, efter græske Sagn en Konge over et Folk paa Sicilien, der kaldtes Elymerne - Eryx, gr., nu Monte San Giuliano, Oldtidens Navn paa et isoleret, 750 m højt Bjerg paa Siciliens Nordvestspids

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sammenvoksede forneden, og 3 Frugtblade; kun
eet af Æggene udvikles, og Frugten bliver en
enfrøet Stenfrugt. Slægten tæller c. 100 Arter,
som især hører hjemme i det tropiske Amerika.
Den mest kendte Art er E. Coca Lam.
(Cocaplanten, Kokabusk), en 2 m høj Busk
med ovale, 6 cm lange og 3 cm brede Blade; paa
hver Side af Midtnerven forløber 2 let buede,
men utydelige Linier, Indtrykkene af de i
Knoplejet mod Midten indslaaede Bladrande.
Blomsterne sidder i 3-6-tallige Stande, og de smaa
Frugter er skarlagenrøde. Cocaplanten har
hjemme i Peru; for Indbyggerne her og i Chile
har Bladene, der indeholder Cocaïn, stor
Bet. som styrkende Middel; legemlige
Anstrengelser, Sult og Tørst udholdes let i længere
Tid efter Tygning af disse Blade (i Blanding
med Aske ell. Kalk). Allerede for de gl.
Peruanere var Planten hellig; nu om Stunder dyrkes
den i stor Maalestok. Om den moderne
lægevidenskabelige Anvendelse af Cocaïn som
Bedøvningsmiddel, se Cocaïn. Barken af nogle
Arter giver en rødbrun Farve.
A. M.

Erythroxylon [-’tråksy-], se Erythroxylaceæ.

Erythrozym [-tro-], et i Kraproden
forekommende glykosidspaltende Enzym, der spalter
det smst. forekommende Alizaringlykosid.
R. K.

Erythræa [-’træ.-], se Eritrea.

Erythræa [-’træ.-] L. (Tusindgylden),
Slægt af Ensianfamilien, en- ell. fleraarige
Urter, der er oprette og stive ell. nedliggende og
stærkt forgrenede. Bladene er siddende,
modsatte og ofte stængelomfattende. Blomsterne har
et mere ell. mindre klokkeformet Bæger med
5 (ell. 4) Flige. Kronen er fladkravet med 5 (ell.
4) Flige og snoet; Støvdragernes Antal er 5 (ell.
4); efter Bestøvningen er Knapperne mere ell.
mindre snoede. Frugtknuden er enrummet og
Griffelen traadformet. Aflang Kapsel med
talrige Frø. C. 30 Arter, der vanskelig adskilles
og er meget variable. De faa i Norden levende
er enaarige og har rosafarvet Krone. E.
centaurium (L.) Pers. (Mark-T.) har næsten siddende
Blomster, hvis Bæger er omtr. halvt saa langt
som den nys udsprungne Krones Rør. Den
bliver 10-35 cm høj og har elliptiske Blade. Ret
hyppig paa Bakker og høje Enge i Danmark.
Hos E. littoralis Fr. (Strand-T.) er, ligesom
hos den flg. Art, Bægeret omtr. af Længde med
den nys udsprungne Krones Rør. Den bliver 5-
25 cm høj og har ægdannede Rosetblade, men
liniedannede Stængelblade. Ret alm. paa
Strandenge i Danmark, sjælden i Norge. E. pulchella
Fr. (Liden T.) er 3-25 cm høj og har
ægdannede Blade, der ikke er rosetformet samlede
ved Grunden. Blomsternes Stilke er omtr. af
Længde med Bægeret, medens de hos foregaaende
er næsten siddende. Paa Strandenge, ikke
sjælden i Danmark, sjælden i Norge. Alle 3 Arter
blomstrer fra Juli og langt ind i Efteraaret.
A. M.

I Haverne dyrkes E. Mühlenbergii Griseb.,
enaarig ell. fleraarig. Blomsterne er rosa med
hvidlig Midte. Endvidere E. venusta A. Gray,
mørk rosenrød med gult Kronrør. Begge er
hjemmehørende i Kalifornien og 15-25 cm
høje. De er særlig anvendelige til Dyrkning paa
Stenhøj, hvor de blomstrer Juli-Aug. Frøet
saas i Febr-Marts paa varm Bænk, og efter
at være priklede og omhyggelig afhærdede
udplantes Planterne først i Juni.
L. H.

Erythræa pulchella.

Erythræiske Hav [-’træ’-] (gr.: »det røde
Hav«) er hos de ældre gr. Forf. Navnet paa,
hvad vi kalder det ind. Ocean med de dertil
hørende Bugter; senere betegnes med det e. H.
kun en Del af dette Hav, nemlig
Havstrækningen S. f. Arabien fra Strædet Bab-el-Mandeb
indtil Arabiens Sydøstspids. Oprindelsen til
Benævnelsen e. H. var udførlig behandlet af
Agatharchides i hans Skrift om dette Hav. Om det
e. H. har Danville skrevet en Afh. i Hist. de
l’Acad. des Inscr. XXXV.
V. S.

Eryx [’eryks] (Sandslange), se
Kvælerslanger.

Eryx [’eryks], efter græske Sagn en Konge
over et Folk paa Sicilien, der kaldtes
Elymerne; han residerede i Byen E. og sagdes at
være Søn af den der paa Bjerget dyrkede
Afrodite; som hans Fader nævnes snart Poseidon,
snart Argonauten Butes. E. skal have bygget
Afrodite’s Tempel paa Toppen af Bjerget E.
Han var en vældig Nævekæmper, der
udfordrede alle Fremmede, der kom til Landet, til
Nævekamp og overvandt dem. Den eneste, der
overvandt ham, var Herakles, fra hvem E.
havde taget en af Geryones’ Okser.
V. S.

Eryx [’eryks], gr., nu Monte San Giuliano,
Oldtidens Navn paa et isoleret, 750 m højt
Bjerg paa Siciliens Nordvestspids, nær
Drepanon (Trapani). Paa Bjergtoppen var en
ældgammel Helligdom for Afrodite, længere nede
en By af s. N. Helligdommen havde Hieroduler
og andet østerlandsk Væsen, hvorfor den har

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>