Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Escanaba, By i U. S. A., Stat Michigan, ligger paa Vestsiden af Lake Michigan ved E. Rivers Udløb i Green Bay - Escaut, se Schelde. - Escayrac de Lauture, Stanislas, Greve af (1830-68), fr. Opdagelsesrejsende - Eschara, Brandskorpe ved Ætsning ell. Forbrænding - Eschatologi, Læren om de sidste Ting, i den kirkelige Dogmatik - Esche, Thora, dansk kristelig Filantrop, (1850- ) - escheat, det engelske Udtryk for et Lens Tilbagefald til Lensherren - Eschel, se Smalte. - Eschelsson, Elsa Olava Kristina, sv. Retslærd, (1861-1911) - Escher, Hans (Johan) Konrad, schweizisk Politiker (1767-1823) - Escher, Johann Heinrich Alfred, schweizisk Statsmand (1819-82)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Escaut, l’ [l-æ’sko], se Schelde.
Escayrac de Lauture [æskæ’rak-dö-lo’ty.r],
Stanislas, Greve af (1830-68), fr.
Opdagelsesrejsende. Allerede i en Alder af 17 Aar
besøgte han Madagaskar, Comorerne, Sansibar og
Nordafrikas Kyst, men hans Hovedrejse faldt dog
1849-50, da han berejste Kordofan og Nubien.
En stor ægypt. Nilekspedition 1856, som han
blev sat i Spidsen for, gik derimod i Stykker
inden Afrejsen. 1860 fulgte han de fr. Tropper til
Kina og faldt i kin. Fangenskab, hvor hans
Helbred blev nedbrudt. Han har offentliggjort flere
Afh., over Ægyptisk Sudan og Kina i fr.
videnskabelige Tidsskrifter.
C. A.
Eschara [’æskara], Brandskorpe ved
Ætsning ell. Forbrænding. I nogle Sprog kalder
man Liggesaaret, Gennemligningssaaret (hos os
kaldet Decubitus) for E.
E. A. T.
Eschatologi [æska-] (af gr. ἒσχατος: sidst),
Læren om de sidste Ting, er i den kirkelige
Dogmatik den sammenfattende Betegnelse for
de Lærepunkter, som omhandler denne jordiske
Tilværelses Afslutning, samt hvad derpaa følger,
saavel hvad den enkelte som hvad den hele
Menneskeslægt angaar, altsaa Læren om Døden,
Mellemtilstanden, det tusindaarige Rige,
Antikrist, Kristi Genkomst, Opstandelsen, den
yderste Dom og den derefter flg. fuldkomne
Verdensorden. Grundlag for disse Lærepunkter
findes i det ny Test. rundt om, i samlet Overblik
navnlig i Matth., Kap. 24-25 samt i Johannes’
Aabenbaring. De konfessionelle Differencer ang.
E. er i det hele taget ikke store, størst ang.
Mellemtilstandslæren, hvis ejendommelige
Udformning i den rom. Skærsildslære er et
afgørende konfessionelt Stridspunkt. Derimod gør
større Forskelle sig gældende mellem de enkelte
Dogmatikeres Systemer, alt efter som disse
lægger de bibelske, konkrete Udtalelser i
bogstavelig Udtydning til Grund, hvad ell. de principielt
ell. af Mistillid til Eksegesens Evne til her
tilstrækkelig sikkert at løse sin Opgave mere
søger ad Spekulationens ell. den religiøse
Erfarings Vej at naa en Opfattelse af de
herhenhørende Spørgsmaal, idet en mere reserveret
Holdning gennemgaaende karakteriserer
Fremstillinger af sidstnævnte Art. Se for øvrigt
Artiklerne til de enkelte Punkter, derunder
Apokatastasis, Chiliasme.
J. C. J.
Esche [’æsjə], Thora, dansk kristelig
Filantrop, f. 27. Maj 1850 i Kbhvn, har gaaet i
Spidsen for Redningsarbejdet i Danmark for
forvildede Pigebørn og faldne Kvinder. Hun var
Medstifter af Magdalenehjemmet 1877, og hun
ledede det fra Stiftelsen og indtil 1915. 1881
grundlagde hun Kvindehjælpen i Kbhvn og 1908
Opdragelseshjemmet »Skovly« ved Vedbæk.
A. Th. J.
escheat [es’t∫i.t], det engelske Udtryk for
et Lens Tilbagefald til Lensherren, navnlig hvor
Grunden til Tilbagefaldet var Mangel paa
Arvinger.
P. J. J.
Eschel [’æ∫ə£], se Smalte.
Eschelsson [’eskelsån], Elsa Olava
Kristina, sv. Retslærd, f. 11. Novbr 1861 i
Norrköping, d. 10. Marts 1911, Student 1882 ved
Upsala Univ., 1885 cand. phil., 1892 cand. jur.
- Sveriges første kvindelige Jurist -, 1897 Dr.
jur., s. A. Docent i Civilret, 1904 beskikket til
at forestaa det obligatoriske propædeutiske
Kursus i Civilret, Strafferet og Proces, 1905 til at
eksaminere ved Kancellieksamen. E., hvis
Forfattervirksomhed vidnede om fin
Iagttagelsesevne, analytisk Begavelse og logisk Styrke,
debuterede med »Om begreppet gåfva enligt svensk
rätt« (1897) og udgav senere »Bidrag til läran
om besittning enligt svensk rätt.
Besittningsbegreppet« og »Om fullbordandet af gäfva af
lös egendom enligt svensk rättspraxis« (1906),
hvis Modtagelse gav Anledning til hendes
Brochure »Ännu några ord om fullbordandet af
gäfva af lös egendom enligt sv. rättspraxis. En
replik« (1907). Ved Ernest Lehr’s Éléments de
droit civil scandinave (Danemark, Norvège,
Suède) (Paris 1901) var E. Medarbejder for
Sveriges Vedk. Af mere populært Indhold er E.’s
»Om civiläktenskapets framträdande i svensk
och utländsk rätt« (i Sidney Alrutz’s »I vår tids
lifsfrågor« [1903]). E., der var Formand for
»Akademiskt bildade kvinnors förening«, hvis
Formaal er at skaffe kvindelige Akademikere
samme statlige Rettigheder som de mandlige,
udsendte 1906 »Några ord med anledning af
Kungl. Maj:ts proposition till riksdagen
angående folkskolelärarnes lönereglering«, en Kritik af
den Forskel, det nævnte Forslag gjorde mellem
Læreres og Lærerinders Alderstillæg af Staten.
Efter E.’s Død udgav Lars Rabenius et
efterladt Arbejde »Om skuldebref enligt svensk rätt«
(1912).
Fz. D.
Escher [’æ∫ər], Hans (Johan) Konrad,
schweizisk Politiker (1767-1823), var 1798-1802
Medlem af Helvetiens ny Forbundsforsamling og
siden 1815 af Kanton Zürichs Statsraad.
Sammen med Usteri udgav han 1798-1801
»Schweizerischer Republikaner«, som nu er en
vigtig Kilde til dette Tidsrums Historie. Hans
egentlige Livsværk var dog Ledelsen (1807-
22) af de store Kanalarbejder ved Floden
Linth (s. d.), hvorved Omegnen sikredes dels
mod Oversvømmelser, dels mod Forsumpning,
og store Landstrækninger indvandtes for
Agerbrug. Til Løn fik han og hans Æt Tilnavnet
von der Linth, men den uddøde allerede
1872 med nedenn. A. E. v. d. L.
E. E.
Escher [’æ∫ər], Johann Heinrich
Alfred, schweizisk Statsmand (1819-82), var f.
i Zürich og valgtes 1844 til Kantonets lovgivende
Forsamling, hvor han snart blev en af det
liberale Partis Førere, samt havde 1845 særlig
Del i Jesuitternes Forvisning og i den
konservative Regerings (Bluntschli’s) Fjernelse. 1847
valgtes E. til Formand og udtalte sig straks
for en gennemgribende Omdannelse af
Forbundsforfatningen; blev derefter Medlem af
Regeringsraadet og 1848 dets Ombudsmand ved
Forbundsdagen, hvor han virkede for den ny Forfatning.
1849 valgtes han til Nationalraadet, hvor han
havde Sæde til sin Død og 3 Gange var
Formand. Ligeledes gennemførte han 1849 som
Zürichs sidste Borgemester en ny Forfatning for
dette Kanton og var indtil 1855 Leder for dets
Regering. Han virkede især for Skolevæsenets
Udvikling og for Menighedernes Valg af
Lærere og Præster samt havde vigtig Del i
Grundlæggelsen af den polytekniske Højskole 1855 (var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
