Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eschweiler. By i den preussiske Rhinprovins, ved Floden Inde - Esclavo, el, sp. Maler, se Pareja. - Escobar y Mendoza, Antonio, sp. Jesuit, (1589-1669) - Escoiquiz, Juan, sp. Politiker (1762-1820) - Escorial, Flække med 6000 Indb., omtr. 50 km NV. f. Madrid, i Prov. Madrid (Ny-Kastilien)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jernbanen Köln-Herbesthal, 12 km ØNØ. f.
Aachen. (1910) 24718 mest kat. Indb. I Omegnen
findes værdifulde Kulminer, og E. har en
betydelig Industri i Jern og Staal samt Garverier
og Bryggerier.
G. Ht.
Esclavo [æ’sklawå], el, sp. Maler, se Pareja.
Escobar y Mendoza [æskå’war-i-mæn’dåþa],
Antonio, sp. Jesuit, f. i Valladolid 1589, d.
smst. 1669. 15 Aar gl gik han ind i
Jesuiterordenen og viede alle sine Tanker til Ordenens
Tjeneste med en beundringsværdig Strenghed
og Konsekvens. Han holdt Masser af Prædikener
og skrev Masser af Bøger (83 Bd) og førte
Ignatius Loyola’s Tanker ud i deres yderste Spids.
Hans Navn vilde næppe mere have været kendt,
hvis ikke Pascal havde taget hans Skr under
Behandling i sine »Provincialbreve«, og siden
da er E.’s Navn blevet et Udtryk for den
kasuistiske Moral (Escobarisme), som Jesuiterne
kan forfalde til, men disse har offentlig taget
Afstand fra nogle af E.’s Paastande.
L. M.
Escoiquiz [æskåi’kiþ], Juan, sp. Politiker
(1762-1820), var Kannik i Zaragoza og blev
Lærer for Kronprinsen, den senere Kong
Ferdinand VII, men fjernedes 1797 fra Hoffet for sit
Fjendskab imod Godoy. Han vedblev dog at staa
i Forbindelse med Prinsen, som han ophidsede
mod Faderen Karl IV, og fik ham 1807 til at
søge hos Kejser Napoleon om et Ægteskab med
en Slægtning af denne, hvad der forøgede Spliden.
Da Ferdinand 1808 lod sig udraabe til Konge,
vendte E. tilbage til Madrid og blev Statsraad.
I blind Tillid til Napoleon overtalte han
Ferdinand til den skæbnesvangre Rejse til Bayonne,
advarede her forgæves Kejseren mod at fjerne
Ferdinand, da det vilde vække den største
Uvillie hos det sp. Folk, og maatte endog selv
deltage i Affattelsen af Tronfrasigelsen. Han
fulgte derefter med til Frankrig, hvor han
trofast søgte at virke for sin Herres Sag, og fik
1809 tvunget Ophold i Bourges. Decbr 1813
deltog han i Underhandlingerne mellem Napoleon
og Ferdinand, samt fulgte denne tilbage til
Madrid Marts 1814, men blev allerede Novbr
s. A forvist fra Hovedstaden p. Gr. a. sine
frisindede Grundsætninger. I sit Skrift Idea
sencilla (1814. overs. paa Fransk 1816: Exposé des
motifs) har han fremstillet Grundene til
Ferdinand VII’s Rejse til Bayonne og derved ydet
vigtige Bidrag til Datidens Historie. E. har
ogsaa forfattet et stort episk Digt om Meksikos
Indtagelse (1802), samt Overs. af Young’s
»Nattetanker« (1797) og Milton’s »Det tabte
Paradis« (1813).
E. E.
Escorial [æskå^rial], Flække med 6000 Indb.,
omtr. 50 km NV. f. Madrid, i Prov. Madrid
(Ny-Kastilien), c. 1000 m o. H., i en øde og
Klippefuld Egn, paa Skraaningen af en af
Sierra de Guadarramas sydligere Udløbere. Flækken
er delt i to Dele, den ene ved
Jernbanestationen, den anden 1 km derfra ved det kgl.
Slot el E. og det med dette sammenbyggede
Hieronymiterkloster. Baade Slot og
Kloster er opførte af Filip II til Ære for den
hellige Laurentius, paa hvis Helgendag, 10. Aug.,
Spanierne sejrede i Slaget ved St Quentin 1557.
Det vidtløftige Bygningskompleks har Plan som
en Rist, S. Laurentius’ Helgentegn, og bestaar af
mange forsk. Fløje, der skærer hverandre
under rette Vinkler og danner 16 patios ell. indre
Gaarde af forsk. Størrelse. Grundstenen blev
lagt af Filip II Apr. 1563, og det ydre Arbejde
blev uden Afbrydelser fuldendt 1584;
Bygmesteren var Juan Bautista de Toledo og efter dennes
Død 1567 hans talentfulde Elev Juan de
Herrera. Kongen selv blandede sig i Arbejdet, endog i
dets Enkeltheder, og det bestemtes af hans
personlige Smag. Skønt omgivet af Haver virker
Anlægget koldt og knugende i det ellers saa øde
Landskab. Materialet er en graa Granit
(berroquena) fra Sierra’en; de valgte
Højrenaissanceformer er strenge og alvorlige, Ornamenter
findes ikke, og den doriske Orden er den
herskende; trods dygtig Inddeling og gode Forhold
virker Dimensionerne overmenneskeligt store. De
to Hovedfacader - den ene vender mod V., ud
mod Sierra’en, den anden mod Ø., ad Madrid
til - har en Længde af 206 m, gennemgaaende
en Højde af 17 m (til Karnissen), Sidefacadernes
Længde er 161 m. Paa hvert Hjørne rejser sig
 |
| Escorial. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
