Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Escott, Thomas Hay Sweet, ng. Journalist og Forf., (1844- ) - Escouade, i den fr. og belg. Hær Benævnelsen paa den mindste Enhed i Fodfolket og Rytteriet - Escoula, Jean, fr. Billedhugger, (1851-1911) - Escousse, Victor, fr. dramatisk Digter (1813-32) - Escrupulo, sp. Vægtbetegnelse = Gram. - Escudero (sp.) betyder egl. en Væbner, Vaabendrager, men desuden en Adelsmand i Alm. - Escudier, Marie (1819-80), og Léon (1821-81), fr. Musikskribenter - Escuintla, By i Republikken Guatemala, Mellemamerika, Hovedstad i Dept E., ligger paa den sydlige Skraaning af Kystkæden - Esdragol, CH2:CH.CH2.C6H40.CH3 - Esdragon/ ell. Kongesalat (Eddikeurt, Artemisia Dracunculus L.), fra Sibirien, er en 1-1,25 m høj Krydderurt - Esdrelon, Jesreels Slette, et frugtbart Landstrøg i Palæstina paa Grænsen mellem de gl. Landskaber Galilæa og Samaria - Esenbeck, se Nees v. E. - Esenbeckia H. B. K., Slægt af Rutaceer, Buske og Træer med spredte Blade og smaa Blomster - Eseridin, se Eserin. - Eserin, C15H21N302, er et Alkaloid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
-86 var han Redaktør af Fortnightly Review.
Af hans øvrige Skr mærkes en Biografi af
Randolph Churchill (1895), King Edward
VII and his Court (1903), The Story of British
Diplomacy (1908), Masters of English Journalism
(1911).
K. F.
Escouade [æ’skwad], der kommer af det
fr. Ord escadre, er i den fr. og belg. Hær
Benævnelsen paa den mindste Enhed i Fodfolket
og Rytteriet, der er samlet under en Fører,
som i Fodfolket er Korporal, i Rytteriet
Brigadier. E. svarer til »Korporalskabet« i andre
Hære. Benævnelsen forekom i tidligere Tid
ogsaa i det fr. Artilleri, dels som Betegnelse for
en Kanons Betjeningsmandskab og dels som
Betegnelse for et større Antal Køretøjer.
Anvendes ogsaa som Betegnelse for en fra en større
Ambulance fremsendt mindre Afdeling.
B. P. B.
Escoula [æsku’la], Jean, fr. Billedhugger,
f. 26. Oktbr 1851 i Bagné-de-Bigorre, d. 1911
i Paris, Elev af Carpeaux og Gautherin. Hans
Marmorgruppe »Søvnen« (1881) kom til
Poitiers-Mus. Senere modelerede han »Tømmerhuggere
i Pyrenæerne« (1884), »Badende Piger«,
»Prokris’ Død« (1890, købt af den fr. Stat), Statuen
Pastorale, Marmorstatuen La Muse Bagneraise
(1909, bestilt af Staten til E.’s Fødeby), mange
Buster m. v.
A. Hk.
Escousse [æ^skus], Victor, fr. dramatisk
Digter (1813-32), gjorde, kun 18 Aar gl, Lykke
med Skuespillet Farruck le Maure (1831),
hvorimod hans Tragedie Pierre s. A. faldt til
Jorden. Da han Aaret efter led en endnu større
Fiasko med Skuespillet Raymond, som han
havde forfattet sammen med Auguste Lebras, tog
begge de unge Digtere sig af Dage ved Kulos
24. Febr 1832, 6 Dage efter Opførelsen.
Béranger’s smukke Digt Le suicide er helliget E.
S. Ms.
Escrupulo, sp. Vægtbetegnelse = Gram.
Escudero [æsku’ðærå] (sp.) betyder egl. en
Væbner, Vaabendrager (af escudo, Skjold) -
Sancho Panza f. Eks. er Don Quijote’s E. -,
men desuden en Adelsmand i Alm., af den0
lavere Adel (mellem Caballero og Hidalgo), og
endelig en Art, mest ældre, Lakaj ell.
Kammertjener i de fornemme Familier, hvis Hverv i
tidligere Tid var (ligesom Dueña’ernes) at
ledsage Husets Damer og vaage over god Orden
og Anstand; en saadan behøvede ikke at være
af Adel, og hyppig tog man Folk fra Biscaya
dertil.
E. G.
Escudier [æsky’die], Marie (1819-80), og
Léon (1821-81), fr. Musikskribenter. De to
Brødre kom allerede i deres Ungdom til Paris
og udfoldede snart en livlig musikjournalistisk
Virksomhed; senere grundede de en
Musiktidende, La France musicale, og et Musikforlag, der
fra 1862 alene lededes af Léon. I Forening har
Brødrene E. udg.: Dictionnaire de musique
théorique et historique (5. Udg. 1872), Rossini, sa
vie et ses æuvres (1854), Vie des cantatrices
célèbres etc. (1856) - med fl. Arbejder, der
ret ensidig kæmper for den ital. Musik.
W. B.
Escuintla [æ’skwintla], By i Republikken
Guatemala, Mellemamerika, Hovedstad i Dept
E., ligger paa den sydlige Skraaning af
Kystkæden (Sierra Madre) og er Knudepunkt paa
den transkontinentale Jernvej, 70 km SV. f.
Staden Guatemala. Den har et meget frugtbart
Opland, som frembringer Kaffe, Rørsukker og
Kakao, og den driver en ikke ubetydelig Handel
med disse Produkter. E. er desuden kendt for
sine varme Mineralkilder. (1905) 12000 Indb.
G. Ht.
Esdragol, CH2.CH.CH2.C6H4O.CH3 er
Chavikolens Metylæter; den koger ved 215° og har
Vf. 0,946. Findes i Esdragonolie, i russ. Anisolie
o. fl. St.
R. K.
Esdragon [-’gåŋ] ell. Kongesalat
(Eddikeurt, Artemisia Dracunculus L.), fra Sibirien,
er en 1-1,25 m høj Krydderurt, der formeres
ved Frø ell. ved Deling, men maa dækkes om
Vinteren.
L. H.
Esdrelon, Jesreels Slette, et frugtbart
Landstrøg i Palæstina paa Grænsen mellem de
gl. Landskaber Galilæa og Samaria, strækker
sig fra Middelhavet mod SØ. mellem Karmels
Bjerg mod S. og Galilæas Højland mod N.
Sletten, der ligger i en Højde af 60-75 m over
Middelhavets Spejl, gennemstrømmes i hele sin
Længde af Kison’s Bæk, nu Nahr el Mukatta.
Dens meget frugtbare Jordbund var i Oldtiden
særdeles veldyrket og opfyldt af blomstrende
Landsbyer, senere forfaldt Kulturen saa godt
som fuldstændig, og dens udyrkede Marker
tjente kun til Græsning for nogle Beduinerstammers
Hjorde. Først i den seneste Tid har Bønderne
fra de omliggende Bjerge delvis begyndt at
opdyrke det velvandede Landskab. Det benævnes
nu almindeligst Merdsch Ibn Amir.
M. V.
Esenbeck [’e.zənbæk], se Nees v. E.
Esenbeckia H. B. K., Slægt af Rutaceer,
Buske og Træer med spredte Blade og smaa
Blomster. C. 15 Arter i det tropiske Amerika.
Barken af E. febrifuga A. Juss. og E. intermedia
Mart. giver Quina ell. Angostura brasiliensis og
er i sin Virkning beslægtet med den ægte
Angosturabark.
A. M.
Eseridin, se Eserin.
Eserin, C15H21N3O2, er et Alkaloid, som
indeholdes i Kalabarbønner i ringe Mængde,
c. 0,1 %. Fremstillingen af E., som sker i
Fabrikkerne, frembyder adskillige Vanskeligheder,
da det let spaltes. Det rene E. danner
farveløse Krystaller, som smelter ved 102-103°, er
tungtopløseligt i Vand, letopløseligt i Vinaand,
Æter og Kloroform. Den vandige Opløsning
reagerer alkalisk; den spaltes ved Indvirkning af
Lys og Luft og endnu lettere ved Alkalier, under
Dannelsen af et rødt Stof, Rubreserin. E.
danner med Syrer Salte, af hvilke mange er
meget hygroskopiske; det svovlsure og navnlig
det salicylsure Salt, hvilket sidste ikke er
henflydende i Luften, anvendes i Medicinen særlig
ved Øjensygdomme. Som Øjendraaber anvendes
en Opløsning af 2-5 cg i 10 g Vand. E. har
den ejendommelige Egenskab at kunne
sammentrække Pupillen. Det anvendes sjældnere
indvendig hos Mennesker, ved Nervesygdomme etc.
(Dosis 0,5-1 mg), derimod benyttes det hyppig
indvortes i Veterinærpraksis, som afførende
Middel ved Kolik hos Heste. Hertil er i den nyeste
Tid særlig anbefalet E.-Pilokarpin, et
Præparat, fremstillet af 1/3 salicylsurt E. og 2/3
saltsurt Pilokarpin, vundet ved samtidig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>