Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Espadonering er en Øvelse, der foretages med Hugvaaben for at styrke og smidiggøre Arme og Haandled - Espagnat, Georges d', fransk Maler, (1870- ) - Espagnolette (fr.), et Lukkeapparat for indadgaaende Vinduer uden Post. - Espalier (fr.), Spalier, Gitterværk af Træ ell. Jern; Indhegning - Espalion, By i det sydvestlige Frankrig, Dept Aveyron, ved højre Bred af Lot - Esparraguera, Badested i det nordøstlige Spanien, Prov. Barcelona, ligger ved Foden af Monserrat - Esparsette (Onobrychis Gaertn.), Slægt af Ærteblomstrede (Gruppen Hedysareæ) vedvarende Urter ell. smaa, tornede Buske - Espartero, Don Baldomero, Greve af Luchana, Hertug af Vittoria *c: Sejrshertugen«, Regent i Spanien, (1792-1879)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Arm og ved Drejninger af Haandleddet alene
svinges i lodrette Kredse til begge Sider af og
saa tæt forbi Legemet som muligt. Se ogsaa
Stokkeslag.
(C. G. B.). O. P.
Espagnat [æspan’nja], Georges d’, fransk
Maler, f. 14. Juli 1870 i Paris. E., en udpræget
dekorativ Begavelse, paavirket af Renoir, har
udsmykket fr. Privatboliger og Festsale med
farverige, stærkt stiliserende Arbejder. Han har
malet talrige Genrebilleder, Stillleben,
Portrætter og Landskaber, der har vakt megen
Opmærksomhed ogsaa uden for hans Fædreland.
Espagnolette [æspanjå’læt] (fr.), et
Lukkeapparat for indadgaaende Vinduer uden Post.
E. er en lodret rund Metalstang, som i hver
Ende har en Hage, der er ekscentrisk krummet i
et vandret Plan og griber om en paa Karmen
fastgjort Tap saaledes, at Rammen trykkes imod
Karmen, naar Stangen drejes om sin Akse;
Drejningen udføres ved en paa Stangens Midte
anbragt Arm, Roret, som bevæges i et vandret
Plan og i den lukkede Stilling trykkes ned i
en Hage paa den anden Ramme, idet den tillige
kan drejes om en vandret Tap.
(E. S.). C. B-r.
Espalier [æspali’e] (fr.), Spalier, Gitterværk
af Træ ell. Jern; Indhegning. - Ved Optog
siges de paa begge Sider af dette staaende
Tilskuere at danne E.
I Haver benyttes enten fritstaaende E. ell. E.
ved Mur, Plankeværk o. l. Det fritstaaende E.
afgiver ikke Varme til Træerne saaledes som
E. ved Mur; men det har den Fordel, at
Skuddene i hele deres Længde kan blive udsatte
for Lys og Luft. Ved begge Ender af det
fritstaaende E. nedsættes, helst i støbte Betonblokke,
stærke Vinkeljernstænger af 5 cm’s Tykkelse
og 2-2,5 m’s Højde, dernæst anbringes for hver
8 m tyndere Vinkeljernstænger af samme Højde
som Endestængerne, og disse fæstnes i Jorden
ved at slaa dem fast paa Tømmerstykker, som
nedgraves i Jorden og afstives. Med 30 cm’s
indbyrdes Afstand skal alle Jernstængerne være
forsynede med Huller, hvorigennem der
trækkes en tyk galvaniseret Jerntraad, og disse
Traade strammes med dertil indrettede
Strammere, hvoraf man har fl. Konstruktioner. Til
E. ved Mure bruges som oftest et E. lavet af
Træ ell. galvaniseret Jerntraad. Traadene
fastgøres da med begge Ender i Muren og strammes
ved Hjælp af Strammere. Man kan ved Mure
ogsaa bruge galvaniseret Staaltraadsnet med
Masker af 2,5 cm’s Lysning, hvad navnlig er
formaalstjenligt ved E.-Planter med korte Skud.
Ved Plankeværker anbringes i Alm. ikke noget
særegent E., og Planterne opbindes da til Søm.
L. H.
Espalion [æspa’liå], By i det sydvestlige
Frankrig, Dept Aveyron, Hovedstad i
Arrondissementet Espalion, 329 m o. H. ved højre
Bred af Lot og ved Foden af et med Vinhaver
beplantet Bjerg. (1911) 3716 Indb. E. driver
Handel med Uld, Vin og Tømmer, men er
navnlig kendt for sin gl. mægtige Borgruin af
Slottet Calmont d’Olt, der stammer fra 12.
Aarh. NØ. f. E. ligger det 1147 grundlagte
Cistercienserkloster Bonneval i en dyb
Kløft; det blev senere overdraget til Nonner af
Trappistordenen.
G. Ht.
Esparraguera [æspara’gæra], Badested i det
nordøstlige Spanien, Prov. Barcelona, ligger
185 m o. H. ved Foden af Monserrat, ikke
langt fra Llobregats højre Bred. (1900) 3200
Indb. E. har 29° varme Svovlkilder (Aguas
de la Puda).
H. P. S.
Esparsette [-’sætə] (Onobrychis Gaertn.),
Slægt af Ærteblomstrede (Gruppen Hedysarcæ),
vedvarende Urter ell. smaa, tornede Buske med
uligefinnede Blade. Blomsterne sidder i
akselstillede, stilkede Klaser ell. Aks. Bægeret er
uregelmæssigt, klokkeformet med sylformede
Tænder, de nederste kortere end, de øvre af
Længde med Bægerrøret. Bælgen næsten
siddende med 1, sjældnere 2 Frø, uopspringende
og uleddet (lig en Nød), oftest halvkredsformet,
sammentrykt, randtornet med ophøjede,
netformede Ribber.
De c. 80 Arter er fortrinsvis udbredte i
Landene omkr. Middelhavet. En Art, Foder-E.
(O. sativa Lam.), har fra gl. Tid været dyrket
som Foderplante. Denne er en fleraarig,
urteagtig Plante med meget dybtgaaende Rødder,
glat, opret Stængel, indtil 10-parrede Blade
med paa Undersiden haarede, paa Oversiden
glatte Smaablade. Kronen rosenrød med
mørkerøde Striber. Bælgen enfrøet, stærkt rygtornet.
Frøet mørkebrunt, bønneformet. 1000 Frø vejer
11-12 g. Det forhandles sædvanlig i Bælgene,
og Vægten af 1000 Frugter er da 18-20 g.
Handelsvaren er ofte forurenet med Bibernelle.
E. kræver en meget kalkrig Jordbund og dyrkes
kun sjælden i Nordeuropa. Den dyrkes,
behandles og anvendes i øvrigt som Lucerne (se
Sneglebælg). Paa 1 ha saas c. 200 kg Frø.
(Frugter). Den afhugges sædvanlig 2,
undertiden 3 Gange aarlig og giver, hvor den lykkes,
3-5000 kg Hø pr ha. Høet indeholder (efter
Kühn) c. 15 % Vand og 85 % Tørstof med 13 %
kvælstofholdige Stoffer, 2,5 % fedtagtige Stoffer,
34,5 % kvælstoffri, opløselige Stoffer, 29 %
Træstof og 6 % Askebestanddele. E. afgiver saavel
i grøn som i tørret Tilstand et godt og nærende
Foder for Husdyrene. En Esparsettemark kan
vare indtil en halv Snes Aar. (Litt.:
Stebler og Schröter, »Die besten
Futterpflanzen«, I; Th. Madsen-Mygdal i
»Landbrugets Ordbog«).
K. H-n.
Espartero [æspar’tærå], Don Baldomero
(ɔ: Valdemar), Greve af Luchana, Hertug af
Vittoria ɔ: »Sejrshertugen«, Regent i Spanien,
General og Statsmand, f. 1792 i Granatula ved
Ciudad Real i La Mancha, d. i Logroño 1879,
var Søn af en Vognmand og kom paa et
Præsteseminarium, men kastede Kutten 1808 ved
de Franskes Indfald og indtraadte som
Frivillig i en af unge Gejstlige og Seminarister
dannet Bataillon, kaldet el sagrado (den hellige),
i hvis Rækker han tappert sloges mod
Franskmændene. Efter nogle Aars Kampe blev han
Elev af Militærskolen paa Øen Leon ved Cadiz,
forfremmedes til Løjtnant og drog under
General Pablo Morillo til Sydamerika (1815), hvor
han kæmpede tappert mod Oprørerne og
hurtigt avancerede til Oberst. Efter Kapitulationen
ved Ayacucho 1824, der i Realiteten gjorde
Ende paa Spaniernes Herredømme i
Sydamerika, vendte han tilbage til Fædrelandet. Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
